Berlingske Business

FLSmidth: God udvikling i Cembrit fik købere på banen

pix-fls
Foto:

FLSmidth havde egentlig opgivet at sælge Cembrit her og nu, men et veludført arbejde i forhold til at vende udviklingen i selskabet, der laver fibercemtprodukter, fik alligevel en køber frem af busken.

Nu kan der sættes punktum for FLSmidth-koncernens salg af byggematerialeselskaber - en proces, som startede for hele ti år siden med salget af cementproducenten Aalborg Portland samt betonproducenten Unicon. FLSmidth havde opgivet at sælge Cembrit her og nu, men efter det lykkedes at vende udviklingen i selskabet, dukkede der alligevel en køber op.

I august 2013 udsatte FLSmidth ellers salgsprocessen i tre til fire år, da det ikke var lykkedes at finde en køber til Cembrit. På det tidspunkt havde Cembrit været til salg i et år. I stedet besluttede ledelsen at iværksætte en turnaround i Cembrit for at gøre selskabet endnu mere spiseligt.

- Man kan på mange måder sige, at vi har været foran planerne, og det er der selvfølgelig nogle, der har holdt øje med. Så derfor fik vi pludselig den her henvendelse, og vi er blevet enige om at sælge virksomheden, siger koncerndirektør i FLSmidth Bjarne Moltke Hansen til Ritzau Finans.

PIX-F. L. Smidth A/S

Prisen på gældfri basis er aftalt til 1,1 mia. kr. Hvad den bogførte værdi af Cembrit er, ønsker FLSmidth endnu ikke at sætte tal på.

- Det udtaler vi os ikke om, men det, vi siger, er, at salget får positiv indflydelse på vores resultat i første kvartal af 2015, siger Bjarne Moltke Hansen

Hvorledes de ekstra 1,1 mia. kr. skal disponeres er endnu ikke afgjort.

FLsmidth

- Først og fremmest styrker det FLSmidths balance, og så er det selvfølgelig op til vores bestyrelse at beslutte, hvad der skal ske. Men det, der er det positive, er, at vi nu kan koncentrere alle ledelseskræfter om at udvikle kerneforretningen, siger Bjarne Moltke Hansen.

Købesummen betales i tre rater, hvoraf de første to rater forfalder i første kvartal af 2015. Den sidste rate på 125 mio. kr. vil blive betalt 12 måneder efter transaktionens afslutning, som ventes i første kvartal 2015.

Cembrit vil i regnskabet for 2014 blive reklassificeret som ikke fortsættende aktivitet. Det betyder, at forventningerne til 2014 teknisk justeres, så omsætningen nu ventes at blive 19,5-22,5 mia. kr. mod tidligere 21-24 mia. kr. EBITA-marginen for koncernen ventes uændret at blive 7-9 pct. Omsætningen for Cembrit ventes at blive cirka 1,5 mia. kr. og EBITA-marginen 3-5 pct.

FLS

FLS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen