Berlingske Business

FLSmidth går fra fire divisioner til nu kun to

Dansk ingeniørkoncern vil sælge ud af tysk forretning
FLSmidths topchef, Thomas Schultz Foto:

FLSmidth ændrer organisationsstruktur ved at gå fra fire til fremover kun to divisioner, nemlig Cement og Mining.

Endvidere vil selskabet gå fra en landestruktur til en "fleksibel regional struktur".

- Salg og service decentraliseres og fordeles på syv regioner, mens ejerskabet bag virksomhedens samlede udbud af livscyklusløsninger forankres i de to industrier. Dermed styrkes den produktivitetsdrevne organisation med en stærk, ensartet digital tilgang.

- Samtidig styrkes FLSmidths lokale tilstedeværelse, kundeorientering og udbud af livscyklusløsninger med henblik på at skabe yderligere vækst, fremgår det af en meddelelse fra selskabet.

De to divisioner, som dermed ikke bliver en del af den fremtidige organisationsstruktur, er Customer Services og Product Companies.

- Nu, hvor økonomien er vendt på slutbrugermarkederne, øges kundernes investeringsaktivitet inden for vækstskabende produktivitetsforbedringer og digitalisering. Vores to industrier, Cement og Mining, vil levere integrerede produktivitetsforbedrende og digitale løsninger i alle regioner.

- Med en decentral organisation får vi en god indgangsvinkel til at sikre vores kunder kerneprodukter, kortere leveringstid og stærke serviceløsninger, udtaler FLS-koncernens topchef, Thomas Schulz, i meddelelsen.

Organisationsændringen træder i kraft fra 1. juli 2018.

Dansk ingeniørkoncern vil sælge ud af tysk forretning

Ændringen medfører også nogle justeringer i koncernledelsen, som fremover kommer til at bestå af topchef Thomas Schulz, finansdirektør Lars Vestergaard, Jan Kjærsgaard som chef for Cement, Manfred Schaffer som chef for Mining og Mikael Lindholm som chef for det digitale område.

Jan Kjærsgaard og Michael Lindholm er nye i koncernledelsen, hvor der i den fremtidige struktur ikke længere er plads til Brian M. Day og Per Mejnert.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen