Berlingske Business

FDM vil holde vågent øje med VWs genopretning

GERMANY-US-AUTOMOBILE-VOLKSWAGEN-FILES
Foto:

Hvis Volkswagen ikke formår at holde danskere med "snydesoftwareramte" dieselbiler skadesløse, vil bilisternes danske forbrugervagthund tage affære.

De danske bilisters forbrugerorganisation FDM vil nøje følge Volkswagen Danmarks bestræbelser på at få bragt op mod 91.000 danske dieselbiler i orden som følge af den famøse dieselskandale.

I Danmark har Volkswagen selv tidligere bedt om at få lov til centralt at indkalde de berørte biler, og det er den metode, som Volkswagen nu skal bruge på 8,5 millioner dieselbiler i EU.

Via Skat og Motorregisteret vil Volkswagen Danmark nu indkalde de pågældende biler til et værkstedsbesøg ved direkte henvendelse til de danske ejere. Det drejer sig om 52.738 biler af mærket Volkswagen, 14.548 Audier, 16.367 Skodaer og 7.274 biler af mærket Seat. Indtil nu har danske ejere af de fire bilmærker været henvist til selv at gå ind på Volkswagen Danmarks hjemmeside og med nummerplade eller stelnummer konstatere, om deres bil har snydesoftware installeret.

VOLKSWAGEN-EMISSIONS/

FDM er meget tilfreds med, at der nu bliver rettet henvendelse direkte til de berørte bilejere.

»Det ser vi meget positivt på, for vi ønsker, at man når ud til så mange som muligt. Men vi siger ikke, at det ændrer noget som helst, og vi afventer med spænding, at det her softwareproblem får en snarlig løsning, og at vi finder ud af, hvad den softwareløsning egentlig går ud på,« siger Lone Otto, der er leder af teknisk afdeling hos FDM.

Hun hæfter sig i øvrigt ved, at der endnu ikke er nogen, der ved, om de europæiske biler ikke opfylder miljøkravene.

»Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at disse biler har softwaren installeret i computeren. Men der er ingen der ved, om den er aktiv eller ej. Og der er heller ingen der ved, hvilken indflydelse den har«.

GERMANY-US-AUTOMOBILE-VOLKSWAGEN-FILES

Der har således været spekulationer om, at biler skulle begynde at køre kortere på literen, når problemerne med snydesoftwaren blev udbedret. Andre mener, at man ikke kan ændre bilerne, uden at det kommer til at gå ud over moment eller hestekræfter. Men de spekulationer vil FDM slet ikke gå ind i på nuværende tidspunkt.

»Vi ser det, som at Volkswagen meget seriøst prøver at finde en løsning, og at det sker til så lidt gene for bilisterne som muligt. Hvis det så  viser sig, at der er tale om væsentlige mangler eller væsentlige ændringer, der stiller bilejerne væsentligt ringere, så vil vores juridiske afdeling i tage affære,« siger Lone Otto.

FDM ønsker først og fremmest at bilisterne bliver holdt økonomisk skadesløse, og Lone Otto forventer da også, at Volkswagen lever op til sit ansvar.

»Vi tror ikke på, at man tør lancere så stor en ændring med risiko for, at man siden bliver sagsøgt for, at bilerne bliver ringere bagefter,« siger Lone Otto.

GERMANY-AUTOMOBILE-ECONOMY-FAIR-IAA-VOLKSWAGEN

Volkswagen har en frist frem til slutningen af november til at komme med en teknisk løsning.

»Det er den løsning, vi også sidder og venter på i Danmark. Indtil løsningen ligger der, ved vores værksteder ikke, hvad den tekniske løsning er. Så vi ved ikke, hvor lang tid det kommer til at tage,« sagde pressechef Søs Riholt fra Volkswagen Danmark torsdag.

Volkswagen har dog bebudet, at de nødvendige ændringer på de op imod 8,5 millioner europæiske biler vil være bragt i orden i løbet af 2016.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen