Berlingske Business

Færch-familie endt i annoncekrig

08BUSTineke-Faerch.jpg
Tineke Færch er her fotograferet, da hun en forårsdag i 2010 ankom til et af de mange retsmøder om familiestriden. ?Foto: Bax Lindhardt

Færch-familiens strid tog i går en ny drejning, da Stener Færch Gruppen indrykkede annoncer i flere dagblade og beskyldte sin modpart for at lyve.

Den årelange strid om ejerskabet af familiefirmaet Færch Holding har længe udspillet sig i offentligheden, men nu tager den ene part – Stener Færch Gruppen anført af den 81-årige tobaksenke Tineke Færch – endnu barskere metoder i brug.

I helsidesannoncer i flere aviser anklagede Stener Færch Gruppen i går direkte Tineke Færchs grandniece og ærkerival, Lone Færch, for at lyve, da hun i tirsdags afviste, at emballagevirksomheden Færch Plast – også kaldet »guldægget« i familievirksomheden – skal sælges.

Opkøbte anparter af børnebørn

Lone Færch, hendes søster Annemette og Tineke Færchs datter Merethe Færch står i spidsen for et køberkonsortium primært bestående af den jyske del af Færch-familien, som ejer størstedelen af anparterne.

Siden sidste år har de forsøgt at købe minoritetsanpartshavere ud, og formålet er – ifølge den sjællandske del af familien – at få fuld kontrol med Færch Plast, så den kan sælges. Men Tineke Færch afviste at sælge sine anparter; blandt andet med henvisning til, at prisen var for lav i forhold til værdien af Færch Plast.

For nylig købte konsortiet så for 25 millioner kroner anparter, som Tineke Færch og hendes afdøde mand ellers havde overdraget til deres børnebørn i et særeje, og som er båndlagt indtil børnebørnene fylder 30 år. Lykkes det for den jyske del af familien at komme op på 90 procent af stemmerne og anpartskapitalen, kan den angiveligt tvangsindløse de resterende minoritetsanparts-havere og dermed få kontrol over Færch Plast, som altså så eventuelt kan sælges.

Det er ifølge Tineke Færchs rådgivere og advokater konsortiets plan, og derfor har de indbragt købet for Civilstyrelsen, da de mener, det kan være retsstridigt.

Ifølge Tineke Færchs mangeårige rådgiver Michael Teschl er der ingen tvivl om, at hans klients datter og grandniece ønsker at sælge Færch Plast.

»Vi ved positivt, at Færch Plast står over for et salg. Der må nødvendigvis ligge en potentiel stor gevinst for aktionærerne, da der ellers ikke eksisterer nogen logisk grund til at opkøbe andre aktionærers aktier så aggressivt vel vidende, at aktierne er båndlagt og købet dermed i strid med gavebrevet,« udtalte han i sidste uge til Berlingske.

Afviser salg

Netop påstanden om et kommende salg af Færch Plast afviste Lone Færch i Dagbladet Holstebro i sidste uge. En afvisning, som altså nu har fået Stener Færch Gruppen til at indrykke helsidesannoncer mod Lone Færch og de øvrige i køberkonsortiet.

I annoncen citeres blandt andre Lone Færchs samlever, advokat Jon Johnsen, for at have udtalt, at »den (Færch Plast, red.) bliver solgt. Det er da planen – hvad fanden skal man med den«. Annoncen slutter med disse ord:

»Vi synes, det ville klæde jer, hvis I holdt jer til sandheden.«

Tineke Færch kræver fortsat over 270 millioner kroner af datteren Merethe, som hun mener snød hende tilbage i 2006, da hun overtog en stor del aktier i virksomheden, som efterfølgende steg i værdi.

Den retssag fortsætter efter sommer-ferien, hvor advokat Tyge Trier skal repræsentere Tineke Færch, efter at hendes tidligere advokat, Preben Struer Lauridsen, døde tidligere i år. Berlingske forsøgte i sidste uge at kontakte Lone Færch, der ikke vendte tilbage efter henvendelsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen