Berlingske Business

EU forlænger dansk særregel om mindre nitrit i kødpålæg

Forbrugertest, bøffer. Pastis
Nitrit bruges først og fremmest for at forhindre udviklingen af bakterier, der kan give botulisme, også kaldet pølseforgiftning. Det sker dog meget sjældent, at danskere rammes af botulisme. Mads Joakim Rimer Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Regeringen har fået forlænget en dansk særregel, der sikrer mindre nitrit i kødprodukter i Danmark end i EU.

København. Danske myndigheder beholder retten til at stille skrappere krav til indholdet af nitrit i kødprodukter på det danske marked end vores nabolande.

EU-Kommissionen har således forlænget en dansk særregel, der gør, at man i Danmark tillader mindre nitrit end i resten af EU.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

- Danmark har bevist, at man sagtens kan producere skinke og pølser uden nitrit i samme mængde, som det ellers er tilladt i EU.

- Det er på tide, at resten af EU går i vores fodspor og giver forbrugerne den sammen beskyttelse, som vi gør i Danmark, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i pressemeddelelsen.

Nitrit er et konserveringsmiddel, der bruges i forarbejdede kødprodukter som pølser og pålæg, men det omdannes til stoffer, som kan være kræftfremkaldende.

Derfor anbefaler både Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og DTU Fødevareinstituttet, at man bruger så lidt nitrit som muligt.

Den danske særregel gælder for alle kødprodukter på det danske marked - også dem, der er produceret i udlandet.

Nitrit bruges først og fremmest for at forhindre udviklingen af bakterier, der kan give botulisme, også kaldet pølseforgiftning. Det sker dog meget sjældent, at danskere rammes af botulisme. Når det sker, skyldes ikke kød, men andre fødevarer som for eksempel krydderurter.

Desuden har nitrit en farvende virkning, så kødet får en rødlig nuance.

Den danske særregel er godt 20 år gammel.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen