Berlingske Business

Distancearbejde skal afhjælpe ingeniørmangel

ingeniør fra Brasilien på Birn Jernstøberi.
Foto:

Mangel på ingeniører er et dagligt problem i danske virksomheder. Flere overvejer at gå i IT-branchens fodspor og lade ingeniøropgaver udføre på distancen via østeuropæiske ingeniører. Det er lettere end at hente dem til Danmark.

Software-udvikling og implementering af nye IT-systemer i danske virksomheder sker i høj grad fra udlandet. IT-folk i Ukraine, Hvide­rusland, Baltikum, Østeuropa og Indien har i årevis arbejdet på distancen for danske virksomheder – enten i filialer, som danske virksomheder selv har etableret i landene, eller i software- og IT-huse i Østeuropa og Indien, som danske virksomheder indgår kontrakter med.

Outsourcingen af IT-opgaver begyndte, fordi danske IT-virksomheder havde flere opgaver, end der var hænder til. Nu forudser eksperter og virksomhedsrådgivere, at danske virksomheder også vil etablere langt flere udviklingsafdelinger i udlandet og søge ingeniørarbejde udført på distancen hos specialvirksomheder i østlandene, ligesom det er sket i IT-branchen.

27BUSLinak.jpg

Dansk Industri og ingeniørforeningen IDA estimerer, at der kommer til at mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i Danmark i 2025. Men allerede nu er ingeniørmanglen en daglig udfordring i en lang række danske virksomheder.

Novo har signaleret, at virksomheden overvejer at flytte forskning ud af Danmark, hvis det ikke lykkes at skaffe flere ingeniører. Siemens har meldt ud, at man mangler over 200 ingeniører i selskabets danske afdelinger – blandt andet inden for vindmøller.

Linak på Als, der fremstiller hydrauliske aktuatorer, har forsøgt at rekruttere maskiningeniører i Norditalien, men har også tilkendegivet, at selskabet på længere sigt må overveje at udvikle i udlandet, hvis problemet ikke løses.

Men det er slet ikke nødvendigt at flytte udenlandske ingeniører til Danmark. Ligesom det kan lade sig gøre at løse IT-opgaver på distancen, kan også meget ingeniør­arbejde i danske virksomheder udføres i et samarbejde mellem danske ingeniørafdelinger og ingeniørvirksomheder i udlandet.

af

»Der er blandt danske ingeniører en tradition for, at ingeniørarbejde sker i samspil med produktionen, og det foregår ofte lokalt. I praksis kan grupper af ingeniører lige så godt arbejde sammen på distancen,« mener direktør Niels Boldvig fra firmaet BEQM, der bistår virksomheder med at benytte østeuropæiske kompetencer og ressourcer. Han har blandt andet arbejdet hos Grundfos og GN.

»Det kræver, at danske ingeniører konstruerer nye arbejdsrutiner og infrastruktur, så folk i større grad kan arbejde effektivt sammen, uden at alle er fysisk til stede på en arbejdsplads i Danmark, men det er også muligt,« tilføjer han.

Fordelen ved at lade ingeniøropgaver udføre som distancearbejde er ikke alene, at flere ingeniøropgaver nu bliver løst; det frigør også ingeniørerne i de danske virksomheder til at specialisere sig yderligere.

»Man undgår samtidig at dræne Østeuropa for højtuddannet arbejdskraft. De nye østlande har stor brug for deres højt­uddannede ingeniører – også som samfundsborgere, der er med til at genopbygge og udvikle deres egne lande. Det er sund CSR,« siger Niels Boldvig.

Direktør Morten Munk fra konsulentfirmaet Mafcon, der i mange år har bistået danske virksomheder med at outsource produktion til Ukraine, Hviderusland, Baltikum og Østeuropa siger, at hans kunder nu også er begyndt at efterlyse, hvordan man får ingeniør­arbejde udført i udlandet.

»Mange mellemstore virksomheder har svært ved at rekruttere ingeniører, der passer ind i deres virksomhed. Nogle får nok henvendelser fra ingeniører, når de slår stillinger op, men ikke med de rette kvalifikationer. Andre har simpelthen svært ved at få ingeniører til at flytte til Jylland. Og de står med opgaver, der skal løses her og nu. I den situation begynder de at se sig om efter nye muligheder,« siger Morten Munk.

Outsourcing af ingeniøropgaver til ingeniør­virksomheder i Østeuropa skal dog forberedes grundigt.

Her kan virksomhederne lære af erfaringerne fra IT-branchen. Det handler ifølge associate professor Bjarne Rerup Schlichter, Aarhus Universitet, der har forsket i outsourcing af IT, blandt andet om, at arbejdet skal struktureres rigtigt. Nyuddannede IT-folk i Østeuropa er dygtige til at lave specifikke afgrænsede opgaver, lige når de kommer fra uddannelsesinstitutionerne, men de har generelt sværere ved at gennemskue forretningsmæssige forhold.

Over tid har det dog vist sig, at østeuropæiske og danske IT-folk godt kan udvikle sammen i projekter, hvor man er enige om retningen, men arbejder mere eksperimentelt for at opnå et mål. Mentalitetsforskellen er ikke særligt stor.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen