Berlingske Business

Detroniseret øl-boss er ny næstformand i Novozymes

Jørgen Buhl Rasmussen.
Jørgen Buhl Rasmussen. Foto:

Jørgen Buhl Rasmussen, der stoppede som topchef i Carlsberg for et halvt år siden, avancerer i Novozymes' bestyrelse og bliver ny næstformand. Samtidig træder direktør i Novo A/S, Eivind Kolding, ind som nyt medlem af enzymproducenten.

Der bliver rykket rundt på brikkerne i Novozymes' bestyrelse. Den tidligere Carlsberg-topchef Jørgen buhl Rasmussen, som har siddet i Novozymes bestyrelse siden 2011, avancerer nu i enzymbestyrelsen og bliver ny næstformand. Dermed skubber han bestyrelsesdronningen Agnethe Raaschou-Nielsen ned som menigt medlem af bestyrelsen.

Det fremgår af årsregnskabet fra Novozymes, der er offentliggjort tirsdag. Ændringerne vil ske på forårets ordinære generalforsamling i selskabet. Formanden vil fortsat hedde Henrik Gürtler en periode endnu.

Novozymes koncernchef Peder Holk Nielsen

Siden Jørgen Buhl Rasmussen stoppede i Carlsberg i juni sidste år har der været spekuleret i, hvilke bestyrelser han ville træde ind i. Nu øger han i første omgang sin rolle i enzymproducenten med hovedsæde i Bagsværd nord for København.

»Bestyrelsen anbefaler Jørgen Buhl Rasmussen som næstformand med henblik på at drage yderligere fordel af hans erfaring i ledelse af en global forretning med omfattende aktiviteter på vækstmarkeder,« skriver formand Henrik Gürtler i årsregnskabet.

Novozymes

Novozymes får derudover en ny stærk mand i bestyrelsen. Eivind Kolding, der er adm. direktør for Novozymes' hovedaktionær Novo A/S, bliver nyt bestyrelsesmedlem, fremgår det af regnskabet. Lena Olving træder ud for at gøre plads til Kolding. Eivind Kolding er også medlem af bestyrelserne i Novo Nordisk, NNIT og Sonion Group.

Novozymes oplyser, at medlemmerne Heinz-Jürgen Bertram, Lars Green og Mathias Uhlén fortsætter i bestyrelsen.

Jørn P. Jensen

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen