Berlingske Business
12:20Rentefald har bidt sig fast

»Det nytter ikke at stille sig op i hylekoret. Vi må bare være bedst til at navigere i usikkerheden efter Trump«

Nipper
Direktør i Grundfos, Mads Nipper. Foto:

Topcheferne i landets to største industrikoncerner, Grundfos og Danfoss, lader sig ikke slå ud af, at Donald Trump indtager Det Hvide Hus. Svaret på øget usikkerhed er hurtig tilpasning og fortsat kamp om markedsandele.

Mens aktiekurser og valutakurser rasler ned oven på valget af den republikanske præsidentkandidat Donald Trump til ny amerikansk præsident, sidder Grundfos’ topchef Mads Nipper i toget i en stillekupé på vej under Storebælt til forretningsmøder i hovedstaden.

USA er et af den midtjyske pumpeproducents tre strategisk vigtigste markeder, og et marked som i høj grad påvirker nøgletallene hos selskabet, der netop nu kæmper med at få vækst i salget af energieffektive, moderne pumper.

Det er dog ikke panik, der præger Grundfos-chefen. Heller ikke selv om valget af Trump er den seneste i rækken af begivenheder, der inden for de sidste par år har skabt global usikkerhed, og som kan give enhver virksomhedsleder ekstra panderynker.

»Seneste har Brexit og nu valget af Trump bidraget til øget usikkerhed. Men det nytter ikke at stille sig op i hylekoret. Det er samme vilkår for alle. Så vi må bare være bedst til at navigere i det,« siger Mads Nipper.

Niels

Niels B. Christiansen, topchef i den sønderjyske industrigigant Danfoss, er også rimelig rolig ved udsigterne til, at USA har fået en mere farverig og uforudsigelig præsident.

»Jeg vågnede op i morges til en usikkerhed, der er større end i går. Det er det, vi ser på de finansielle markeder lige nu. Men én ting er Donald Trumps retorik under valgkampen, noget andet er, når han kommer ind i Det Hvide Hus og dets administration. Så tror jeg, vi får mindre revolution,« siger Niels B. Christiansen på telefonlinjen fra sit kontor i hovedkvarteret ved Nordborg på Als.

Niels B. Christiansen kunne onsdag præsentere et kvartalsregnskab, der viser, at Danfoss tager markedsandele fra konkurrenterne inden for energieffektive løsninger til blandt andet køling, fjernvarme, avancerede mobile hydrauliske løsninger, og energieffektiv elektronisk motorstyring.

06BUSPix-Mads-Nipper-182832.jpg

Mens de markeder, Danfoss opererer inden for er stagnerende og i nogle tilfælde faldende, voksede selskabets salg målt i lokal valuta med fire pct. Samtidig fortsatte selskabet med at forbedre sin indtjening og genere et større cash flow.

Danfoss-chefen forventer ikke umiddelbart, at usikkerheden på de globale markeder i kølvandet på Trump vil påvirker Danfoss’ salg negativt her og nu.

»Jeg ser ingen effekt i stor stil på den korte bane af usikkerheden. Vi er jo allerede godt rustet til usikre tider ved, at vi gennem de senere år har investeret markant i at styrke vores markedsposition og i at udvikle nye produkter. Det her ændrer ikke noget ved vores strategi. Vi skal blive ved med at være omstillingsparate og gå efter at tage markedsandele hos vores konkurrenter. Men usikkerheden kan betyde lavere vækst på verdensmarkedet, og at klimadagsordenen og den grønne omstilling kommer til at gå langsommere i USA. Det kan risikere at skære noget af den upside, vi ellers kunne have udsigt til,« siger Niels B. Christiansen.

26BUSPix-Grundfos-Afrika-20.jpg

Hos Grundfos, der opererer på et noget andet marked, end Danfoss, forventer Mads Nipper, at usikkerheden i kølvandet på Trump i et vist omfang vil kunne aflæses i selskabets salgstal på kort sigt.

»Den øgede globale usikkerhed med store udsving i aktie- og valutakurser vil påvirke investeringslysten. Da vi lever af, at nogle har lyst til at investere, vil vi bliver ramt af usikkerheden på kort sigt. Hvor meget er svært at sige. Det bliver ikke katastrofalt, men det vil kunne mærkes i et eller andet omfang på salget,« siger Mads Nipper.

Han forventer især, at nogle af de større projekter, som Grundfos allerede har vundet, kan blive sat i bero og udskudt i en periode på grund af usikkerheden.
På længere sigte melder usikkerheden sig om, hvordan Trumps politiske udmeldinger under valgkampen vil blive omsat til praksis. Her er de to industri-bosser enige.

»Én af de bekymringer, vi deler med alle andre virksomheder, er hvad implikationerne af valget af Trump bliver for frihandlen. Trump er kommet med nogle udmeldinger, men der er jo et demokratisk system i USA, som beslutningerne skal igennem, så det er for tidligt at sige noget om, hvad det kan betyde,« siger Mads Nipper.

05BUSMads-Nipper-163325.jpg

Både Grundfos og Danfoss har produktion i USA, hvilket vil dæmpe effekten af begrænsninger i frihandlen.

»Hvis USAs indstilling til frihandel ændrer sig, vil det påvirke væksten i hele verden og forlænge den periode, vi er inde i nu, med lav vækst. Men vores startposition er god. Vi har en god og stor organisation og mange fabrikker i USA i dag, så vi har ikke umiddelbart belæg for at ændre noget,« siger Niels B. Christiansen.

En anden bekymring som Grundfos og Danfoss deler med andre virksomheder som f.eks. Rockwool og Velux, der har specialiseret sig i at leverer energieffektive og klimavenlige produkter, er, om USAs klimaindsats og grønne omstilling vil miste tempo under Trump.

USA ratificerede tidligere på året aftalen fra Klimatopmødet i Paris sidste år, og var så småt begyndt at implementere ny lovgivning og krav i kølvandet på aftalen.

»Vi må se, hvad der sker, når Trump overtager præsidentembedet. Jeg vælger at være relativt optimistisk og tro på, at Kongressen stadig vil støtte op om både Paris-aftalen og den bredere klimadagsorden,« siger Mads Nipper.

»USAs holdning vil ikke påvirker det momentum, der er på klimaområdet i især Kina og Sydeuropa, hvor vi tydeligt kan mærke det på salget. Men det kan sætte tempoet ned i USA. Vi sælger energieffektive løsninger, og salget af dem er nok mere drevet af økonomiske beslutninger end af politiske, så derfor bliver vi måske ikke ramt så hårdt. Men hastigheden i implementeringen af klimaaftalen risikerer at gå ned. Det er en usikkerhed, som nok i højere grad vil reducere en mulig upside, end den vil være en downside,« lyder Niels B. Christiansens vurdering.

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen