Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Der er penge i CDM-projekter

Interessen for investeringerne styres af et EDB-system, der er udviklet på Risø-DTU.

I de senere år er det blevet big business for stater og virksomheder i den rige del af verden at investere i CO2-besparende projekter i udviklingslande. CDM (Clean Development Mechanism) – på dansk FNs Grønne Udviklingsmekanisme – har i de senere år trukket milliardinvesteringer til fattige lande – især til byggeri af vindmøller og andre former for grønne kraftværker, der skåner klimaet. Rige lande og virksomheder køber i stigende grad billige CO2-kvoter i form af CO2-kreditter.

Gennemsigtighed

Seniorforsker og tidligere medlem af FNs klimapanel, Jørgen Fenhann fra FNs miljøprogram UNEP, der har kontor på Risø DTU, er begejstret for CDM, selv om han erkender, at systemet har sine mangler. Han har udviklet et unikt excel-ark, der i detaljer beskriver de godt 5.000 CDM-projekter i FNs program for grøn udvikling, FN har registreret. Foreløbig er 1.750 projekter godkendte af FNs CDM Executive Board i Bonn. Excel-arket er et redskab til at gøre CO2-markedet gennemsigtigt, så alle i detaljer kan se, hvad der foregår. Internationale banker står i kø for at få deres del af kagen i form af udlån til investorerne i u-landene. »Vi bliver daglig kimet ned af både internationale banker og små projektmagere i u-landene. Mit system bliver brugt ekstremt meget. Hver måned bliver det downloadet 10.000 gange. Mange banker i London ringer til os, da vi laver en fremskrivning af, hvor mange CO2-kreditter, vi mener, der vil blive udstedt inden 2012. Der er voldsom interesse for vedvarende energi i over 30 u-lande, lige fra Kina og Indien til Brasilien og Peru,« siger Jørgen Fenhann. Med en pris på CO2 på 10 euro pr. ton, der er en lavt sat handelspris, svarer de 1.300 mio. ton til 100 milliarder kr., som vil blive overført fra de rige lande til de fattige lande frem til 2012. »Ganske mange penge,« siger Jørgen Fenhann. Ifølge Verdenbanken har CDM siden 2004 og frem til udgangen af 2008 ført til investeringer i renere energi og klimaprojekter i udviklingslandene på 525 milliarder kr. Salg af kreditter udgør typisk mellem 10 og 20 procent af finansieringen af et CDM-projekt i et u-land. I nogle tilfælde er det 100 procent. Køberne af CO2-kreditter kan trække kreditterne fra på deres klimaregnskab.

Langsommelighed

Alt er dog ikke rosenrødt. Der er kraftig kritik af, hvordan CDM-systemet virker, bl.a. fra Danmark og grønne organisationer. Chefkonsulent Jacob Linulf fra Energistyrelsen under Klima- og Energiministeriet efterlyser en mere effektiv og strømlinet sagsbehandling fra uvildige konsulentfirmaer. Det er dem, FN har hyret til at kontrollere, at FNs CDM-regler ikke bliver omgået. Det er bl.a. Det Norske Veritas, Lloyd’s, KPMG og PricewaterhouseCoopers. Jacob Linulfs budskab er klart: »Vi oplever i den grad bureaukrati og langsommelige procedurer i forbindelse med CDM-projekter. Der er for få konsulentfirmaer til at tjekke projekter, og firmaerne har været overbebyrdede med opgaver. Vi oplever, at rigtig gode solide projekter bliver forsinket et til to år, før finansieringen falder endeligt på plads. Det ville gavne alle, hvis sagsbehandlingen blev strømlinet. Vi er naturligvis enige i, at projekterne skal være 100 procent i orden. De skal selvfølgelig tjekkes og kontrolleres. Det går jo ikke, hvis Danmark f.eks. støtter et kraftværk i Kina som det i Shandong, og så fyrer det med kul frem for biomasse,« siger han. Verdensnaturfonden i Tyskland har i en rapport med sønderlemmende kritik af CDM skønnet, at 40 procent af alle CDM-projekter ville være gennemført, selv om CDM ikke fandtes. »Du kan aldrig være 100 procent sikker på, tingene er i orden. De grønne siger altid, at vi skal have mere stramme regler. Derfor bliver systemet mere og mere kompliceret,« siger Jørgen Fenhann.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen