Berlingske Business

Danske industriklenodier erkender bestikkelse

GRUnd
Overskrift
Foto:
 
 

Intern efterforskning hos Danfoss, Grundfos og FLSmidth afslører alvorlige tilfælde af korruption. Fyringer og andre sanktioner er allerede taget i brug, og hos Grundfos overvejer man at styrke korrup-tionsbekæmpelsen.

Tak for denne gang. Kom aldrig tilbage.

Sådan lyder den kontante melding til et stigende antal ansatte, der afsløres i at betale penge under bordet, når de repræsenterer danske virksomheder i udlandet. For få dage siden fortalte A.P. Møller - Mærsk i Berlingske om selskabets intensiverede jagt på korruption i egne rækker og om et antal fyrede Mærsk-medarbejdere, der havde bestukket sig frem i verden.

Fra flere af landets største industrivirksomheder lyder det nu samstemmede, at de også har konstateret korruption i egne rækker. En af de ramte virksomheder er Danfoss. Her har ledelsen modtaget 13 anmeldelser om korruption de seneste tre år. I flere af sagerne har der været klare brud på virksomhedens antikorruptionsregler, og i fire tilfælde har Danfoss valgt at fyre de implicerede.

til BBM f Nils Smedegaard Andersen

»Danfoss tolererer ikke bestikkelse og korruption,« oplyser Lasse Bastkjær Jensen, pressechef hos Danfoss, i et skriftligt svar til Berlingske Business.

Også hos Grundfos er der dukket en række korruptionssager op de seneste år, som man har måttet tage stilling til på hovedkontoret.

Der er indført »forskellige sanktioner« over for medarbejdere i syv sager, der handler om smørelse og bestikkelse, oplyser pumpevirksomheden.

»Vores politik er klar. Vi accepterer ikke korruption eller facilitating payment (smørelse, red.), og vi har procedurer, der igangsættes, hvis der er mistanke,« siger Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør hos Grundfos.

Han ønsker ikke at oplyse, hvilke sanktioner medarbejderne er blevet mødt med, og hvor mange af sagerne der har ført til direkte fyringer.

Hos FLSmidth erkender man også, at virksomheden har været indblandet i korruption i flere tilfælde.

Cementvirksomheden har siden 2012 modtaget anmeldelser om otte sager. I syv af sagerne fra 2013 og 2014 konstaterede virksomhedsledelsen klare brud på de interne regler, og det har medført konsekvenser for de implicerede.

Mærsk fastholder forventninger trods stærk bundlinje

»Sagerne i 2013 og 2014 har medført, at en række samarbejdsaftaler er opsagt, og at en række medarbejdere har fået skriftlige advarsler,« oplyser Jesper Larsen, global kommunikationschef hos FLSmidth.

Uddannelse og kommunikation

For at bekæmpe fænomenet har Danfoss, Grundfos og FLSchmidt indført whistleblower-ordninger, indført kurser i etisk korrekt adfærd og igangsat informationskampagner mod korruption.

Dette er med til at forklare, hvorfor de første korruptionssager nu begynder at se dagens lys. Men muligvis har offentligheden kun set toppen af isbjerget i dag.

I hvert fald overvejer man hos Grundfos at gøre yderligere for at få klarhed over mulige korruptionsproblemer i virksomhedens mange datterselskaber og repræsentationer i udlandet.

jens

»Vi er netop i gang med at vurdere om og i givet fald hvordan, vi kan styrke indsatsen mod korruption. Det handler i høj grad om kommunikation, uddannelse, ledelse og konsekvens,« siger Kim Nøhr Skibsted.

Forleden fortalte ledelsen i Carlsberg, at den efter et længere tilløb har valgt at udvide sin nultolerancepolitik over for bestikkelse til også at omfatte smørelse.

Både Danfoss, Grundfos og FLSmidth oplyser i dag, at de også har indført et totalforbud mod smørelse. Kun hvis medarbejderes sikkerhed er i fare, må de bryde forbuddet.

Kunder accepterer ikke korruption

Det er ikke uden grund, at de danske virksomheder de seneste år har strammet kursen over for korruption. Udenlandske virksomheder er begyndt at kræve det, før de vil underskrive kontrakter med de danske selskaber om store ordrer.

pix-Baksaas

Tilmed er korruptionsbekæmpelse kravlet op på de politiske dagsordener i lande som USA, Storbritannien og Kina, og korruptionsbekæmpelse har desuden fået en mere fremtrædende plads på G20-møderne, hvor politiske ledere fra verdens største økonomier mødes.

Konkret lovgivning som den britiske »Bribery Act« fra 2011 er også en af grundene til, at danske virksomheder har skruet op for deres indsats mod korruption i egne rækker. Mange danske virskomheder kan blive omfattet af den britiske lovgivning, hvis blot de har et datterselskab eller et kontor i Storbritannien.

For at undgå ubehagelige, imageskadelige og potentielt dyre korruptionssager har det være nødvendigt for flere danske virksomheder at igangsætte en række initiativer, der skal modvirke korruption.

24BUSTormod-8-9.jpg

»Den eneste mulighed for, at en virksomhed kan undgå straf under UK Bribery Act, er, hvis virksomheden kan dokumentere, at »passende foranstaltninger« er iværksat for at forebygge lovovertrædelser. Passende foranstaltninger er et tilstrækkeligt beredskab til at forhindre, at de personer, som er tilknyttet virksomheden, overtræder loven. De tilknyttede personer er eksempelvis ansatte, agenter, konsulenter, datterselskaber og joint ventures med mere,« siger Klaus Stubkjær Andersen, partner i forsikringskoncernen Willis.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, er ikke bare korruption og bestikkelse ulovligt ifølge den britske Bribery Act. Også smørelse er et brud på lovgivningen og således strafbart.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen