Berlingske Business

Danmark står med sorteper i kinesisk miljøsag

Danmark står med sorteper i kinesisk miljøsag - 1
Kinesiske bønder afleverer biomassen til kraftværket Shanxian i Shandong-provinsen på deres karakteristiske trehjulede lastbiler. Foto:

I 2007 godkendte FN et stort biokraftværk til 300 mio. kr. i Kina. Men kinesiske investor har på grund af FNs firkantede regler endnu ikke modtaget penge fra den danske stat, selv om værket stod færdig for mere end to år siden.

Danmark er hidtil sluppet nådigt for at blive rodet ind i skandaler i forbindelse med investeringer i CO2-besparende såkaldte CDM-projekter i u-landene. Men nu er Energistyrelsen under Klima- og Energiministeriet uforvarende havnet i administrativt bureaukrati i FN-systemet.

Sagen drejer sig om, at en kinesisk investor endnu ingen penge har fået udbetalt fra Danmark for køb af CO2-kreditter, selv om et storstilet kinesisk biokraftværk til produktion af strøm blev sat i drift og godkendt af FN for mere end to år siden.

»Problemet er, at FNs regler for CDM-projekter er meget firkantede. Procedurerne i den her sag har taget urimelig lang tid. Vi mener at have leveret de oplysninger, vi skal efter reglerne. Det er slemt for ejeren af projektet, der ikke har fået penge. Han skal nok skal få sine penge fra den danske stat, men da han får dem med tre års forsinkelse, får det betydning for kraftværkets cash flow,« siger chefkonsulent og ekspert i klima- og energiøkonomi Jacob Lindulf fra Energistyrelsen.

Investering på spil
Anlæggets ejer er blevet stillet godt en håndfuld millioner kr. i udsigt hvert år fra Danmark, i alt 30 til 35 mio. kr. frem til og med 2011. Udbetalingen er imidlertid stillet i bero på grund af uenighed mellem FNs uvildige konsulentfirma Det Norske Veritas (DNV) og Danmark/Kina om, hvilken form for biomasse, der skal bruges i kraftværket. Projektet er fortrinsvis baseret på baseret på brændsel af flis fra grene fra bomuldsbuske. Men lige nu fyrer man med nøddeskaller i anlægget. Det strider ifølge konsulenterne med FNs godkendelse af projektet.

Mønsterprojekt
»Det Norske Veritas burde ikke skabe tvivl om hele projektet og sætte en investering på 300 mio. kr. til det allerede opførte biokraftværk på spil,« siger en centralt placeret kilde i det kinesiske projekt. Ifølge internationale klimaeksperter er det kinesiske bioanlæg et mønsterprojekt i FNs grønne udviklingsmekanisme, CDM.

Til gengæld for at investere i biomasseanlægget i provinsen Shandong i det østlige Kina skal den danske stat købe CO2-kreditter fra Kina svarende til 150.000 CO2-kreditter om året.

Det bliver godskrevet og trukket fra på Danmarks klimaregnskab. Danmark skal reducere sit CO2 udslip med 21 procent i forhold til 1990, dvs. Danmark skal skære sit udslip ned med 13 mio. ton CO2 om året fra 2008-12. Af reduktionen skal de 3,2 mio. ton hentes via internationale klimaprojekter, som staten eller danske virksomheder støtter som supplement til reduktioner på hjemmebanen.

Trist historie
Historien om projektet – og hvor galt det kan gå med bureaukrati i FNs internationale klimaprojekter – er lang og trist.

I 2005 skrev det kinesiske firma kontrakt med Burmeister & Wain Energy A/S i Lyngby om design af en stor kedel til værket. Kedlen skulle producere damp på basis af biomasse, og dampen driver turbiner, der laver strøm. Salg af CO2-kreditter var væsentlig forudsætning for at bygge kraftværket, der kostede den kinesiske investor, National Bio Energy, 300 mio. kr. at opføre.

Det danske Klima- og Energiministerium har siden begyndelsen af 2007 stået parat til at udbetale penge til National Bio Energy. I maj samme år godkendte FN projektet endeligt som et CDM-projekt.

Alt var i sin skønneste orden – troede man.

For så kom Det Norske Veritas på banen og sagde:

»Nej, det er ikke i orden. Projektet er et helt andet projekt, end det FN rent faktisk godkendte i 2007.«

Det Norske Veritas fastholder, at der ikke må fyres med andet end affald fra bomuld. Værket må således ikke fyre med nøddeskaller, som der er meget af i Shandong-provinsen. Opkøber kraftværket nøddeskaller fra bønderne, kan det ikke dokumenteres, at der foregår en CO2-reduktion på kraftværket, da kinesere i forvejen bruger skallerne til opvarmning af huse, lyder begrundelsen fra nordmændene for ikke at give godkendelse.

Derfor skal Energistyrelsen og China Bio Energy redegøre for, hvorfor der er skiftet biomasse, og konsulentfirmaet skal igen analysere hvilken betydning, det har for CO2-reduktionen. En centralt placeret kilde i det dansk-kinesiske klimaprojekt er rystet:

»Vi ved ikke, hvor meget bomuld der bliver produceret de næste 20 år. Vi er selvfølgelig forpligtede til at sikre kraftværkets drift. Hvis det er nødvendigt at bruge andre former for brændsler end flis af grene fra bomuldsplanter, gør vi naturligvis det,« siger kilden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen