Berlingske Business

Danfoss klar til opkøbstogt med milliarder i baglommen

Danfoss
Danfoss' administrerende direktør Niels B. Christiansen lavede to større opkøb i 2014 for samlet knap 10 milliarder kr. Om få år er topchefen klar købe op for et lignende beløb.  Foto:

Industrikoncernen Danfoss pusler med det store checkhæfte og er klar til at lave opkøb for op mod 10 milliarder kroner inden for få år. Opkøb er en vigtig del af den strategi, der skal drive Danfoss frem, siger selskabets topchef, Niels B. Christiansen.

Med et godkendt regnskab for årets første kvartal, hvor Danfoss tjente en lille milliard kroner, sætter Danfoss-topchef Niels B. Christiansen perspektiv på den jyske industrivirksomheds ambition om at købe sig til større styrke. Danfoss foretog sidste år to store opkøb for knap 10 milliarder kroner, hvor alene købet af finske Vacon, der producerer såkaldte frekvensomformere, kostede en udskrivning på knap 8 milliarder kroner.

»Hvis du kigger to-tre år frem, vil du se os lave flere opkøb af den karakter. Lige nu har vi et par kvartaler, hvor vi står på det, vi har, men rejsen kommer til at fortsætte,« siger Niels B. Christiansen.

Danfoss har en lav gæld og et solidt cash flow, hvilket betyder, at selskabet ville stå meget stærkt på de internationale lånemarkeder. Selskabet har dog bundet sig op på et temmelig konservativt gældsmål.

26BUSNiels-B-Christiansen.jpgPIX

»Det er klart, at vi har kapacitet til at låne meget mere på nogle særdeles attraktive vilkår, men vi vil gerne stile efter at ligge på et gældsniveau på mellem 0 og 2 gange EBITDA. Og der er selvfølgelig gode argumenter for at ligge i den høje ende i det miljø, vi har lige nu,« siger Niels B. Christiansen.

For børsnoterede virksomheder er det en tommelfingerregel, at gælden skal ligge på et niveau svarende til 2,5 til 3 gange EBITDA.

Når Danfoss vægrer sig mod at øge sin gæld, skal selskabets råderum til opkøb komme fra det løbende cash flow, hvor Danfoss typisk har lavet mellem 3 til 3,5 milliarder kroner om året, hvilket også er virksomhedens ambition for 2015.

Det er især det jyske selskabs succesfulde opkøb af Vacon, der med Niels B. Christiansens ord har været med til at bringe Danfoss ind verdenseliten inden for et specifikt forretningsområde, som har givet appetit på mere. Om det så ender med et stort opkøb eller flere mindre, tør topchefen ikke spå om.

»Når vi er så benhårde på at lave den størrelse cash flow hvert år, er det netop, fordi det giver os mulighed for at lave strategiske tiltag, der kan bringe virksomheden store skridt fremad, så vi har bestemt mod på mere,« siger Niels B. Christiansen.

I Danfoss' regnskab for årets første kvartal har det russiske marked atter været lidt af en udfordring for industrikoncernen. De store udsving i den russiske rubel i slutningen af 2014 og ind 2015 fik kunderne til at være tilbageholdende med at afgive ordrer. De russiske hovedbrud med fald i landets BNP-vækst og sving i valutakursen får dog ikke Niels B. Christiansen til at træde på bremsen.

danfoss

»Hvis vi kigger på det russiske marked, så er det en af de stærkeste positioner, vi har noget sted. Du skal næsten kigge til Danmark for at finde et Danfoss, der er lige så stærkt. Derfor er det indlysende for os, at vi holder fast i det omkostningsniveau, som vi har nu på trods af modvinden. Vi fortsætter med fuld kraft« siger Danfoss-topchefen.

Overordnet set landede Danfoss et regnskab, der var helt på linje med selskabets egne forventninger. Selskabets omsætning steg med 13 pct. sammenlignet med det tilsvarende kvartal sidste år og var især drevet af valutamedvind og opkøbet af Vacon.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen