Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Danfoss gør klar til massiv digitalisering

26BUSNiels-B-162245.jpg
Det var en glad koncernchef Niels B. Christiansen, der kunne fortælle, at både Danfoss’ omsætning og overskud er steget i årets seks første måneder i forhold til året før. Arkivfoto: Keld Navntoft

Danfoss’ topchef Niels B. Christiansen planlægger at vinke farvel til indtjeningsrekord på indtjeningsrekord. I stedet skal en stor del af overskuddet investeres i at bringe Danfoss i den digitale førertrøje.

Det danske industriflagskib Danfoss skovler penge ind regnskab efter regnskab, og halvårsregnskabet 2016 er ingen undtagelse. Samtidig er der positive takter på toplinjen, hvor salget og den organiske vækst for første halvår landede på fire pct. i et globalt marked, der ikke just er præget af medvind.

Til stor tilfredshed for topledelsen i den sønderjyske producent af højteknologiske komponenter til blandt andet køle- og varmebranchen har væksten i omsætning smittet direkte af på indtjeningen. Driftsindtjeningen voksede med 18 pct. til 2,2, mia. kroner, mens nettooverskuddet voksede med 28 pct. til 1,4 mia. kroner.

Men Danfoss og selskabets topchef Niels B. Christiansen har ikke tænkt sig at hvile på laurbærene. Derfor kan det meget vel være sidste gang i lang tid, at Danfoss’ topchef kan præsentere så imponerende en vækst i indtjeningen.

Næste skridt for at holde sig et mulehår foran konkurrenterne bliver en massiv satsning på digitalisering.

»Digitalisering står øverst på agendaen. Det er et område, vi skal eje og have den stærkeste position i vores industri. Vi skal have førertrøjen inden for vores industri,« siger Niels B. Christiansen.

Hvor meget Danfoss skal investere i digitaliseringen, vil Niels B. Christiansen ikke afsløre.

»Jeg har en idé om det, men det er for tidligt at melde noget ud endnu. Men det er betydelige beløb. Vi tager det virkeligt seriøst. Det er vigtigere for os at investere i digitalisering, end at vi bliver ved med at øge indtjeningen så meget, som vi gør i dag,« siger Niels B. Christiansen.

Så der bliver tale om investeringer, der kan ses på udviklingen i jeres indtjening i de kommende regnskaber?

»Det vil kunne ses på vores vækst i indtjeningen. Det er ikke sådan, at vi ikke vil blive ved med at tjene flere penge, men væksten vil ikke blive så høj som i dag,« siger Niels B. Christiansen, der understreger, at Danfoss vil fastholde den fokus på salgsvækst, som selskabet har haft de seneste to et halvt år, og som nu begynder at vise effekt på både top- og bundlinje.

»Digitaliseringen vil først kunne mærkes på salget ud i fremtiden. Vores vækstinitiativer giver vækst lige her og nu,« siger Niels B. Christiansen, der glæder sig over, at vækstinitiativerne, der omfatter lancering af nye innovative produkter og investering i og omorganisering af salgsstyrken der, hvor der er udsigt til vækst, nu giver pote.

Investeringerne vil både omfatte udvikling af nye digitale løsninger, der kan giver kunderne mere sikkerhed, bedre data eller større kontrol, og digitalisering af hele Danfoss’ kundekontakt på tværs af selskabets fire forretningsegmenter. Det medfører store investeringer i centrale IT-systemer og løsninger, der kan fungere gnidningsløst på tværs af Danfoss’ fire segmenter. Men samtidig betyder det formentlig også, at der skal skubbes ressourcer ud i Danfoss enkelte afdelinger, for at kunne betjene kunderne bedst muligt.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen