Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Danfoss-chefens opskrift på at tjene penge

04BUSNiels-B-Christiansen3-.jpg
Danfoss’ topchef Niels B. Christiansen har præsenteret et kvartalsregnskab med øget indtjening trods faldende omsætning. Foto: Emil Hoaugaard

Danfoss’ salg var ikke imponerende i årets første kvartal. Men det kan ikke ses på indtjeningen. Her er forklaringen fra industri­gigantens topchef Niels B. Christiansen.

Verdensøkonomien er ikke med den danske industrigigant Danfoss. Lave råvarepriser på mineraler og olie får kunderne til at holde igen med investeringerne, salget på tidligere vækstmarkeder som Kina, Rusland og Brasilien står med få undtagelser i stampe, og valutamedvinden svinder i takt med, at dollarkursen daler. Alligevel skovler den sønderjyske virksomhed fortsat penge hjem.

Det fremgår af regnskabet for årets første kvartal, som Danfoss’ topchef Niels B. Christiansen præsenterede mandag.

Danfoss

Omsætningen voksede med beskedne 38 millioner kroner eller 0,4 procent i årets første kvartal til 9,4 milliarder kroner. Renset for effekten af valutakurser voksede omsætningen dog to procent. Til sammenligning voksede omsætningen fem til seks procent i de fire kvartaler i 2015.

Men samtidig voksede driftsindtjeningen med 100 millioner kroner eller 11 procent til 971 millioner kroner. Overskuddet efter skat voksede med 107 millioner kroner eller 21 procent til 616 millioner kroner. Sammenlignet med fjerde kvartal 2015 er driftsindtjeningen stort set uændret, mens overskuddet efter skat faldt en smule.

Se billederne: Kom med Danfoss-bossen på arbejde

Produktiviteten forbedres år for år

Dermed fortsætter Danfoss den linje, som Niels B. Christiansen lagde med sin strategi »Core and Clear« i 2010, nemlig at Danfoss skal tjene penge, uanset om salget går op eller ned. Og sådan bliver det også fremover, uanset om verdensøkonomien spiller med eller imod Danfoss, understreger topchefen, der ikke ser en snarlig bedring i vækstbetingelserne uden for Danfoss foran sig.

»Det er svært at spå om fremtiden, men det her er ikke en kortsigtet strategi. Vi har en målsætning om at fortsætte med at forbedre produktiviteten med ti procent om året, og når vi kan det, kan vi også blive ved med at forbedre indtjeningen længe,« siger Niels B. Christiansen.

De seneste fem år har Danfoss trods opkøb, svag global vækst og skiftende vilkår på forskellige markeder formået at forbedre produktiviteten og fastholde en høj indtjening. Det er ikke kun sket ved at fyre medarbejdere og få de resterende til at løbe hurtigere, men i lige så høj grad ved at udvikle produktionsprocesser og tilrette­lægge indkøb og logistik på måder, så det fungerer smart og effektivt og giver mindst muligt spild.

niels b. christiansen

Det betyder, at maskinrummet hos Danfoss fungerer så optimalt, at virksomheden kan tjene penge, også når salget ikke vokser. Og hvis først der kommer gang i salget, vil pengene i endnu højere grad strømme ind.

»Med en vækst på to procent i øjeblikket kommer indtjeningen først og fremmest fra maskinrummet, men væksten skal ikke ret meget i vejret, før vi for alvor kommer til at tjene penge. Men det afgørende er, at vi også kan tjene penge i den nuværende situation, så vi har noget at investere i at skabe vækst,« siger Niels B. Christiansen.

Danfoss har købt sig til vækst

Samtidig er Danfoss’ indtjeningsmodel og måde at arbejde med produktivitet så robust, at den hurtigt kan give resultater, hvis selskabet køber nye virksomheder til. Det er afgørende, for en vigtig del af Danfoss’ vækststrategi i en sløv global økonomi er at købe sig til vækst.

I 2014 købte Danfoss den finske virksomhed Vacon, der ligesom Danfoss fremstiller elektrisk styring til motorer. I dag er Vacon fusioneret ind i segmentet Danfoss Drives, og selv om salget af elektronisk styring lige nu er nede i en bølgedal, har Danfoss allerede høstet produktivitetsgevinster og indtjeningsforbedringer på fusionen.

Niels B. Christiansen

»Jeg har lige været i Finland for at besøge virksomheden. Det var meget imponerende at se, hvordan produktiviteten var blevet forbedret, samtidig med at jobtilfredsheden hos medarbejderne var blevet bedre, fordi de har gennemført vores måde at gøre tingene på. Vi får fjernet en masse spild og indført andre og smartere måder at gøre tingene på. Det er ikke et spørgsmål om, at medarbejderne skal løbe hurtigere, men at man skal gøre tingene smartere,« siger Niels B. Christiansen, der understreger, at nye opkøb med deraffølgende produktivitetsgevinster ikke er en forudsætning for, at Danfoss også fremover kan øge indtjeningen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen