Berlingske Business
17:08Bankaktier steg på nyt om fremtidens kapitalkrav

Danfoss-boss: Vi vokser otte pct. hurtigere end konkurrenterne

1
Danfoss' topchef Niels B. Christiansen er en glad mand. For selvom 2016-regnskabet, som den sønderjyske industrikoncern offentliggjorde torsdag, på overfladen ligner sidste års regnskab ret meget, er der forskel. Foto:

I 2016 voksede Danfoss samlet otte pct. hurtigere end de konkurrenter, industrikoncernen normalt sammenligner sig med, uden at det går ud over indtjeningen.

Danfoss' topchef Niels B. Christiansen er en glad mand. For selvom 2016-regnskabet, som den sønderjyske industrikoncern offentliggjorde torsdag, på overfladen ligner sidste års regnskab ret meget, er der forskel.

Danfoss' omsætning voksede fire pct. til 39,2 mia. kr., mens driftsindtjeningen, EBIT, voksede med fire pct. til 4,3 mia. kr. EBIT-marginen lå stort set uforandret på 10,9 pct. sammenlignet med 2015.

»Vi havde en målsætning om, at omsætningen skulle vokse med fire pct. i 2016, og vi er landet nøjagtigt på det mål, vi havde lagt,« siger Niels B. Christiansen.

»Men hvis man så kigger på de konkurrenter, vi plejer at sammenligne os med, f.eks. ABB og Parker, så er deres salg faldet med fire pct. Det betyder, at vi er vokset otte pct. mere end konkurrenterne og altså har taget ret store markedsandele. Vi skal meget langt tilbage i tiden for at finde et tidspunkt, hvor vi har taget så store markedsandele. Det overrasker os faktisk lidt,« siger Niels B. Christiansen.

Pix-Plenti-Preben

Samtidig glæder han sig over, at Danfoss har kunnet fastholde sine løbende produktivitetsforbedringer og fastholde indtjeningsgraden, EBIT-marginen, på 2015-niveau, som forventet.

Det er sket samtidig med, at Danfoss har fastholdt et for branchen højt investeringsniveau i forskning og udvikling på 4,2 pct., og oven i det har investeret massivt i digitalisering.

jakob

Årsagen til successen skal ifølge Danfoss' topchef findes i, at virksomheden gennem længere tid har investeret målrettet i at udvikle nye, innovative produkter, som nu er kommet ud på markedet, og at selskabet har haft succes med at finde vækstlommer rundt omkring i verden og udnytte dem.

Blandt eksemplerne på nye produkter, som virkelig har rykket noget salgsmæssigt, nævner Niels B. Christiansen en ny, miljø- og energivenlig kompressor til kølesystemer, Turbocore, som ved hjælp af magnetisme, en motor, der mest minder om en jetmotor og elektronik, er i stand til at fungere uden brug af olie, fylder betydeligt mindre end traditionelle kompressorer, støjer mindre og bruger 40 pct. mindre energi.

»Det er på vej til at blive den nye standard i branchen og sælger rigtig godt,« siger Niels B. Christiansen.

Lars Fjeldsøe-Nielsen er tidligere Uber chef.

Et andet eksempel er en ny type komponenter til servostyring i biler, som også har fået stor succes.

»Der er i dag stort set ikke den bil med servostyring, hvor vores løsning ikke sidder,« siger Niels B. Christiansen, der som et eksempel på en geografisk vækstlomme nævner Kina.

»Kina har besluttet at lukke kulfyrede kedler for at få renere luft. I stedet vil de have store varmepumper, der får energi fra de solceller og vindmøller, de sætter op, så man kan få varmt vand helt uden at udlede røg. Vi har en meget stor del af komponenterne og har arbejdet for, at de skulle se muligheden. Det giver resultater nu,« siger Niels B. Christiansen.

Onsdag - Mærsk

Et andet eksempel er EUs nye mål for energieffektivitet, som blandt andet har ført til, at salg af Danfoss' traditionelle radiatortermostater er blevet et vækstmarked i Kina.

Endelig begynder Danfoss også at høste gevinsten af, at virksomheden har været tidligt til at investere i nye digitale løsninger.

»Vi har kørt kampagner for vores nye app-baserede løsning til at styre varmen i private boliger i Danmark og Tyskland, og det kan vi også se et resultat af nu,« siger Niels B. Christiansen, der er overbevist om, at det er den langsigtede strategi, Core and Clear, som nu giver pote.

Strategien blev lagt i 2010, og som gik ud på først at få styr på produktivitet og indtjening, derefter at bruge en del af de penge, Danfoss tjente til at investere i vækst og nye produkter, og med den seneste udvidelse af strategien sidste år, at investere i digital transformation.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen