Berlingske Business
11:37Comeback til historisk billigt lån

Danfoss-boss satser på selv at være disruptive

niels b christiansen
Foto:

Digitalisering er en mulighed, som skal udnyttes, ikke en trussel, mener Danfoss’ topchef Niels B. Christiansen, der er træt af at høre, hvor synd det er for den etablerede industri, at den bliver ramt af disruption.

Et stenkast fra Amalienborg har Danfoss’ topchef Niels B. Christiansen netop lagt telefonen i det lille kontor med brune træpaneler i Danfoss’ Københavner-kontor i Amalie-gade. Papirer er spredt ud over skrivebordet, og vinterfrakken smidt casual over den ene af rummets to stole. Her holder topchefen til, når han er i hovedstaden.

Onsdag 2

Telefonsamtalen handlede om det emne, der optager Niels B. Christiansen allermest lige nu: Digitalisering.

»Digitaliseringen står øverst på min og resten af topledelsens dagsorden. Jeg har lige brugt en hel time på det i telefonen, før du kom. Det er den næste store strategiske tranformation, vores industrier skal igennem,« siger Niels B. Christiansen, der nægter at stille sig op i koret, der ser digitaliseringen som en trussel.

»Der er mange, der siger, at nu kommer der nogle og disrupter og overtager jeres forretning. Det skal man altid være på vagt overfor. Men hos os er digitaliseringen drevet af mulighederne mere end af truslerne. Vi vil se, om vi kan være et skridt foran og gennemskue, hvad der bliver den næste bølge,« siger Niels B. Christiansen.

Danfoss er leverandør af avancerede, energieffektive komponenter inden for fire forskellige segmenter, køling, varme, elektronisk styring og mobilhydraulik.

Når det gælder digitaliseringen, er Danfoss især langt fremme inden i hydraulik-forretningen, Power Solutions. Her har selskabet blandt andet udviklingsmodulet Telematics, som samler og bearbejder store mængder data om, hvordan landbrugs- og entreprenørmaskiner med Danfoss-hydraulik og styring fungerer. På den baggrund har Danfoss udviklet en ny, digital serviceforretning, som Niels B. Christiansen mener godt kan kaldes disruptive.

Offensiv tilgang

»Lige nu er vi de eneste, der kan tilbyde denne form for digitale løsninger. Det ændrer den måde, vi og vores kunder driver forretning på og giver os en konkurrencefordel. Man kan godt sige, at Power Solutions disrupter industrien. Det vil vi også gerne gøre inden for vores øvrige tre forretningsområder. Vi har den offensive tilgang til digitalisering og ikke den der med, at det er synd for de etablerede industrivirksomheder,« siger Niels B. Christiansen.

Der er mange, der siger, at nu kommer der nogle og disrupter og overtager jeres forretning. Det skal man altid være på vagt overfor. Men hos os er digitaliseringen drevet af mulighederne mere end af truslerne.

Topchef i Danfoss, Niels B. Christiansen
DEL CITAT

Også på et andet – omend langt mindre forretningsområde – er Danfoss langt fremme med digitaliseringen, nemlig når det gælder styring af varmesystemer via mobiltelefonen. Danfoss producerer radiatortermostater og gulvvarme og har samtidig udviklet en app, som kan bruges til at styre termostaterne.

Det har fået mange til at konkludere, at Danfoss er gået i åben konkurrence med store digitale spillere inden for smart home-området som Google, der for et par år siden købte termostatproducenten Nest. Men det afviser Niels B. Christiansen.

Formuen svulmer hos familiefirmaer

»For os handler det om at udvikle de bedste termostater og den bedste varmestyring til mobiltelefonen, som kan spille sammen med Google, Samsung og Apple, eller hvem forbrugerne nu vælger til at styre deres hjem,« siger Niels B. Christiansen.

»Det farlige er, hvis du som producent ikke forstår, hvad der er ved at ske, nemlig at forbrugeren vil styre sin varme og andre ting i hjemmet via sin mobiltelefon. Så risikerer du at stå tilbage med et produkt, ingen vil have,« siger Niels B. Christiansen, der også advarer mod at tro, at den digitale bølge, der skyller over erhvervslivet i øjeblikket, alene handler om at få produkter til at tale sammen.

»Digitaliseringen gennemsyrer i dag alt. Det handler også om kundetilgang, kundeoplevelsen, marketing og at få positioneret Danfoss rigtigt over for ingeniører, der søger kompliceret viden inden for vores område. Hvis det skal fungere, skal vi have gennemtænkt hele Danfoss, vores IT-systemer og de fundamentale platforme. Det er det, vi har meget fokus på i den øverste ledelse,« siger Niels B. Christiansen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen