Berlingske Business

Cheminovas giftregning - og de gode, de onde og regelrytterne

Hovedaktionæren i Cheminova er parat til at påtage sig et moralsk ansvar og betale 125 mio.kr. af miljøregningen efter Cheminovas forurening, mod at det offentlige betaler den anden halvdel. Men Cheminovas bestyrelsesformand Jens Due Olsen og en anden stor aktionær, ATP, spænder ben.

For nogle måneder siden mødtes to mænd om en fælles sag, som de begge har store interesser i. Den ene var en stilfærdig professor i nano-fysik fra Holstebro – den anden var en af Socialdemokraternes mest driftssikre bulldozere. Den første kæmpede med et alvorligt problem om moral og omdømme, den anden havde en påtrængende pekuniær udfordring.

Sagens kerne er kemivirksomheden Cheminovas gamle giftdepot ved Harboøre, hvor en bunke tærede tønder i snart 60 år har ligget begravet ved Vesterhavet midt på den smalle tange, der skiller den buldrende Nordsø fra Limfjordens blå vande. Tønderne blev begravet tilbage i 1950erne og 1960erne, hvor begrebet miljøbevidsthed var en by i Sibirien. Men kemikalierne begyndte at sive, og i 2006 blev giftdepotet ved Danmarks mest kendte høfde, Høfde 42, midlertid forseglet på det offentliges regning for at hindre en katastrofe. Sidste år faldt bomben så. Ikke mindre end en kvart milliard kroner vil det koste at rense op én gang for alle.

Artiklen fortsætter under billedet
Cheminova bliver solgt til amerikanere Cheminova
Cheminova ved Thyborøn Foto : Morten Stricker

Aarhus Universitets Forskningsfond har siden 1944 været hovedaktionær i Cheminova og har alene de seneste 15 år indkasseret 400 mio. kr. i aktieudbytte fra den politisk ukorrekte virksomhed, penge der går til forsknings- og byggeprojekter. Imens har skiftende rektorer kæmpet for at forsvare lærdommens højborgs ejerskab af kemi-virksomheden. Og alt imens tikkede uret ned til den dag, hvor en blivende løsning skulle idenficeres og finansieres.

De gode

Man siger ganske vist, at penge ikke lugter, og det gælder vel selv penge tjent på sprøjtegifte, men nano-professoren, Aarhus Universitets nye rektor Brian Bech Nielsen er en blød mand, og hans samvittighed bød ham at søge absolution for, at universitetet i så mange år havde nydt godt af de rare penge. Barnefødt i Holstebro, som han er, har den 56-årige fysiker gennem sin opvækst på tæt hold kunnet følge med i miljøskandalen på Harboøre Tange.

I pressen kom det efterhånden frem, hvordan udledninger fra Cheminova dræbte alt liv i Nissum Bredning i den vestlige del af Limfjorden, og at giftdepotet ved Vester-havet udgjorde en stor trussel mod havmiljøet. Retssager blev rejst, forureneren skulle jo betale. Men Vestre Landsret frikendte Cheminova for ansvar. Siden kom der fokus på Cheminovas aktiviter i udlandet, herunder Indien.

Artiklen fortsætter under billedet
brian bech
Den gode: Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet Foto : Kim Haugaard

Den tikkende giftbombe på Harboøre Tange er baggrunden for, at rektor Nielsen fandt sammen med Socialdemokraternes bulldozer, alias regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for Danske Regioner, Bent Hansen, som er en mand af en ganske anden støbning end nano-forskeren. Bent Hansen er ikke synderlig følsom – det skulle da lige være overfor vælgerstemninger. For ham handler livet om realpolitik, og den kedelige regning på 250 mio. kr. for oprydningen efter giftdepotet lå desværre på hans bord. Det er nemlig Region Midtjylland, der stod til at betale regningen. En ærgerlig sag for en formand, som hellere vil bruge midler på sygehussenge og andet, som skatteydere og vælgere efterspørger.

Artiklen fortsætter under billedet
bent
Den smarte: Bent Hansen, Regionrådsformand, Region Midtjylland Foto : Kim Haugaard

Torben Andreasen på Cheminova har 40års jubilæum.

Det var altså to vidt forskellige mænd, som mødtes. Hver med sit specifikke problem, som udsprang af samme sag. Mon de kunne de finde en løsning i fællesskab?

Hvem der tog kontakt til hvem er uvist, men det står fast, at Brian Bech Nielsen og Bent Hansen fik sig en snak, eller flere snakker for et års tid siden ... og fandt frem til en genial løsning. Brian Bech Nielsen kunne med ét slag købe sig fri af sin dårlige samvittighed og gøre afbigt for universitetets manglende moralske stillingtagen. Og Bent Hansen kunne halvere regningen til sine skatteborgere i Region Midtjylland.

Løsningen blev hjulpet godt på vej af, at Cheminova i efteråret 2014 blev solgt. Køberen var den amerikansk kapitalfond, FMC, som lagde 10,5 milliarder kr. for den vestjyske kemivirksomhed. Det giver efter modregning af gæld et provenu på over otte milliarder kr., hvoraf Aarhus Universitet, eller det vil sige Aarhus Universitets Forskningsfond, som er den formelle ejer, vil få 3,2 milliarder kr.

Når man jonglerer med så mange milliarder, så er 125 mio. kr. jo ingenting. Og 125 mio. kr. var netop, hvad rektor Brian Bech Nielsen som rektor og formand for forskningsfonden sammen med regionsformand Bent Hansen blev enige om, var en passende pose penge til løsning af universitets etiske og regionens pekuniære problem.

I forrige uge kom nyheden så frem. Cheminovas hovedaktionær, Aarhus Universitets Forskningsfond, foreslog, at alle Cheminovas aktionærer vedkendte sig deres samfundsansvar og i fællesskab satte 125 mio. kr. til side af salgsprovenuet og brugte dem til oprensning af giftdepotet. Forslaget stod at læse i dagsordenen til den kommende generalforsamling 30. april, hvor den endelige sløjfe på milliardhandlen skal bindes.

Brian Bech Nielsen

De 125 mio. kr. dækker halvdelen af miljøregningen, den anden halvdel forpligtede regionsformand Bent Hansen sig så til at levere som sin del af aftalen. Forskningsfonden betalte altså en passende aflad til samfundet og fik repareret på universitets omdømme som kold kapitalist. Og regionens skatteborgere sparede penge.

Bent Hansen har med god grund kaldt Colombus-ægget »en gylden løsning«, og det er da også en løsning, som i hvert fald den venstre side af Folketinget bakker varmt op. Mangeårigt medlem af Folketinget for SF, Steen Gade, der er kendt som miljøforkæmper og i en årrække var direktør i Miljøstyrelsen kalder det »nærmest historisk«.

»Det er kun rimeligt, at Aarhus Universitet tilbyder det her. Det er faktisk første gang i mine over 30 år i miljøpolitik, at jeg har mødt et firma, hvis ejer er villig til at være med til at betale for sin oprydning, hvis ikke de er tvunget til det,« siger Steen Gade, der er medlem af Folketingets miljøudvalg og klima- og erhvervsordfører for SF.

Lignende melding kommer fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S):

»Det er rigtig positivt, at forskningsfonden har foreslået det her, og jeg håber, at de øvrige aktionærer vil bakke op og påtage sig et ansvar og hjælpe med at få ryddet op,« siger hun.

13BUSGiftdepot-Hoefde-42.jpg

De onde

Men glæden over den fine løsning fik kun kort levetid. Brian Bech Nielsen havde nemlig ikke taget Cheminovas bestyrelse i ed, og i selvsamme indkaldelse til generalforsamling afviste bestyrelsen afladsbetalingen under henvisning til, at Vestre Landsret i 1987 slog fast, at Cheminova ikke er ansvarlig for oprensningen ved Høfde 42,

Hvad der er sket i bestyrelsen, ved vi ikke. Brian Bech Nielsen havde vendt forslaget med bestyrelsen, og han troede, at bestyrelsen ville stille sig neutral overfor forskningsfondens altruistiske forslag. Men det gjorde den altså ikke. Og det selv om hovedaktionæren, altså forskningsfonden, også foreslog, at alle ti bestyrelsesmedlemmer fik deres honorar doblet op i 2014 som tak og betaling for det store arbejde med det vellykkede salg. Det betød en halv million kroner ekstra til formand Jens Due Olsen, 300.000 kr. ekstra til næstformanden Torben Svejgård og 225.000 kr. til hvert af de menige medlemmer.

Cheminova.

Men hvad er konsekvensen af bestyrelsens afvisning af »den gyldne løsning«?

Bestyrelsen besidder kun nogle få tusinde aktier, så deres stemmevægt på den kommende generalforsamling er ikke synderlig tung. Men det er signalværdien af deres afvisning af Brian Bech Nielsens forslag til gengæld. Bech Nielsen skal have 90 pct. af stemmerne for at få sit forslag igennem, og derfor skal han skaffe sig en mængde små aktionærers opbakning til sit forslag, og små aktionærer lytter traditionelt til de kloge hoveder i virksomhedens bestyrelse.

Men hvorfor indtager bestyrelsen mon et så kælderkoldt synspunkt?

Brian Bech Nielsen og Bent Hansen har jo ret. I det store billede er der tale om småpenge, og de fleste moderne danskere tilslutter sig formentlig princippet om, at forureneren betaler og kan vel se, at det ikke ser godt ud, at nogle tjener mange penge på en forurenende virksomhed, mens andre hænger på regningen for griseriet.

Formanden, professionelt bestyrelsesmedlem Jens due Olsen vil ikke uddybe bestyrelsens stillingtagen til rektor Nielsens forslag, og bestyrelsen slutter op om ham og lukker af for informationer. Vi ved således ikke, om nogen i bestyrelsen, der stemte for den altruistiske løsning?

Formand Olsen går for at være en hård hund, og i erhvervspressen er han blevet kaldt Topchefernes Skræk. Det var Olsen, der med koldt blod fyrede koncernchefen i NKT Thomas Hofman-Bang i i 2013. Bag sig har han et par knaster, herunder et kort ophold som fiansdirektør i it-manden Peter Warnøes fantasi-projekt, Aston IT Group under dotcom-boblen og en mindre glorværdig tid som CFO i GN Store Nord.

Men man kan forestille sig, at Due Olsen er en mand, der ikke vil mistænkes for køre uden om de regler, der styrer private aktionærers ejendomsret i det kapitalistiske samfund. Hans egen beholdning på godt 4.000 Cheminova-aktier indbringer ham ved salget 1,3 mio. kr. Hvis Jens Due Olsen skulle afgive en del af sit provenu og bidrage til oprydningen, ville det svare til omtrentlig 20.000 kr., så det er næppe personlige økonomiske hensyn, der er årsagen til hans afvisning.

Så er der næstformanden Torben Svejgård, som indtil slutningen af 2014 var adm. direktør i succesvirksomheden Biomar, som fremstiller fiskefoder. Han har været i bestyrelsesskole hos formand Olsen og svarer, som han skal, at det kun er formanden, der udtaler sig, og resten må vente til generalforsamlingen. Sin personlige holdning holder han for sig selv, og om de moralske spørgsmål forventes diskuteret på generalforsamlingen, har han heller ingen udmelding om.

Et andet bestyrelsesmedlem kemiprofessor på Aarhus Universitet, Karl Anker Jørgensen, leverer en tilsvarende melding. Høreapparatfabrikanten Widex’ adm. direktør Jørgen Jensen og godsejer Lars Hvidtfeldt er ikke vendt tilbage på Berlingskes forespørgsler, og det er et af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, elektriker Jørn Sand Tofting. Øvrige bestsyrelsesmedlemmer er Jutta af Rosenborg, formand for Det Danske Klasselotteri, udlandsdansker og tidligere koncerndirektør i ALK Abello samt endnu to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, laborant Kapil Saini og specialarbejder Peter Munk Sørensen.

Jørn Sand Tofting har aktier for 700.000 kr., hvilket langt fra er usædvanligt på Cheminova, som har en mangeårig tradition for uddeling af medarbejderaktier. Forskningsfondens ædle forslag om aktionær-donationen på 125 mio. kr. bliver i disse dage bliver diskuteret blandt Cheminovas ansatte. Her er holdningerne delte mellem tilhængere af forslaget og så de, der synes, at pengene har det bedst i deres egne lommer. Bestyrelsen ejer Cheminova-aktier tilsammen for godt fire mio. kr. målt på kursen ved handlens indgåelse i september 2014.

cheminova

De regelrette

Men Cheminovas genstridige bestyrelse er ikke Brian Bech Nielsens og Bent Hansens eneste problem. Også Cheminovas næststørste aktionær, vores allesammens ATP, har sat foden ned. For nylig spurgte Børsen ATPs aktiechef, Claus Wiinblad til forslaget om donationen på 125 mio. kr. Hans svar lød således:

»I lyset af den dom, der ligger tilbage i 1987, har vi ikke mulighed for at støtte forslaget. ATP har ikke nogen forpligtelse i den her sag.«

Altså endnu en bét til Brian Bech Nielsen og Bent Hansen. Uden ATPs støtte er forslaget formentlig dødsdømt.

Men én ting er aktiechefen. Hvad siger ATPs direktør Carsten Stendevad?

»Ingenting,« meddeler kommunikationsafdelingen. ATP har sagt, hvad der skal siges i den sag.

Artiklen fortsætter under billedet
Danskernes pengetank fik overskud på 7, 7 milliarder
Den virkelige regelrytter: Carsten Stendevad, topchef for ATP Foto : Thomas Lekfeldt

Men Brian Bech Nielsen og Bent Hansen har en trojansk hest i ATP-lejren, nemlig Bent Hansen himself, som for nylig er indtrådt i ATPs repræsenstantskab. Fra denne platform rejser han nu sagen i pensionsgigantens bestyrelse, hvis medlemmer han tilskrev i starten af ugen. For som Hansen siger, det handler jo ikke om mere end seks-syv mio. kr. for ATP, og dermed anser han det for »uforståeligt, at ATP kan finde på at sige nej til at bidrage til miljøoprydningen«.

Samme holdning har SFeren Steen Gade.

»ATPs udmelding blev jeg virkelig både overrasket over, men også meget forarget over. Når en institution som Aarhus Universitet vil på tage sig et ansvar, er det helt urimeligt, at vores alle sammens pensionssystem kun ser på juraen,« siger Steen Gade.

Men spørgsmålet er, om ATP har formel mulighed for at give en sådan gave til Region Midtjylland. De sølle seks-syv mio. kr. er jo ATP-pensionsopsparernes og dermed alle arbejdende danskeres penge.

Cheminova.

Fredag lykkedes det Berlingske at få en reaktion fra ATPs formand Jørgen Søndergaard, som skriver således i en mail:

»Uanset hvor stor sympati man kan have for sagen, er formålet med ATP, som det er specificeret i ATP-loven, at give medlemmerne de bedst mulige pensioner. ATP må derfor ikke bruge medlemmernes pensionskroner til andet end det, der er formålet med ATP.

Der er mange gode formål i verden, der kan bruge penge, men det ville efter min opfattelse være et problem for pensionsopsparerne, hvis vi kunne uddele deres penge til forskellige gode formål, der ikke bidrager til deres pension. Det handler om at beskytte medlemmernes pensioner.«

Håbet for Brian Bech Nielsen og Bent Hansen er nu, at sagen kommer op på næste møde i ATPs bestyrelse:

»Nu har der været noget debat om sagen, så der kommer naturligvis en orientering på næste bestyrelsesmøde. Men ATP-loven er meget klar på dette punkt,« lyder det lidet lovende svar fra ATP-formanden.

Men så må reglerne laves om, siger Steen Gade:

»Kan det virkelig være rigtigt, at en pensionskasse ikke kan tage samfundsansvar? Hvis der er jura, der hindrer dem i det, så må vi lave det om,« siger Steen Gade.

Men så frisk er miljøminister Kirsten Brosbøll ikke:

»Jeg kan ikke udtale mig om, hvad det er for en juridisk vurdering, de har lavet i ATP,« siger hun.

Cheminova_april_Business

Den sidste løsning

Men kunne Aarhus Universitets stenrige forskningsfond så ikke bare selv bevilge de sølle 125 mio. kr.? Faktisk har Brian Bech Nielsen som fondens formand afsøgt den mulighed, men den ansvarlige fondsmyndighed Erhvervsstyrelsen siger nej. Fondens formål er at støtte Aarhus Universitet, og fundatsen kan ikke vrides så meget, at det kan lade sig gøre.

Så nu ligger bolden hos politikerne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen