Berlingske Business

Borgerlige vil beskytte dansk forsvarsindustri mod udenlandsk konkurrence

pansrede mandskabsvogne
Foto:

Den danske forsvarsindustri skal beskyttes ved at begrænse internationale udbud af militærkontrakter, mener Venstre og Dansk Folkeparti.

Et stigende antal danske militærkontrakter bliver sendt i internationalt udbud. Derfor Venstre og Dansk Folkeparti nu sætte udbuddene i bero af hensyn til den nationale sikkerhed, og fordi danske virksomheder ellers risikerer at gå glip af vigtige ordrer, der sikrer danske industrijob, skriver Jyllands-Posten.

Det to partier er fortørnede over, at Forsvarsministeriet har sendt en syv-årig rammeaftale om vedligehold af danske krigsskibe til 700 millioner kroner i EU-udbud, og de truer med at rulle udbuddet tilbage efter et valg.

»Det skal være en selvfølge, at alt vi fremstiller af militært isenkram og vedligehold af udstyr varetages på danske hænder,« siger Søren Espersen (DF), næstformand i Dansk Folkeparti og medlem af Forsvarsudvalget.

De to partier mener, at en særlig undtagelse i EU-udbudsregler gør det muligt at skærme militære kontrakter mod udenlandske konkurrence.

Omvendt mener Forsvarsministeriet, at Danmark er tvunget til at sende opgaverne i udbud, fordi de ikke udgør særlig nationale sikkerhedsinteresse, da eksempelvis vedligehold af flådefartøjerne vurderes til at være almindeligt værftsarbejde.

Venstres Troels Lund Poulsen (V) mener, at Danmark er gået for langt i overimplementering af EUs udbudsregler, mens Dansk Folkeparti mener, at Danmark helt skal stoppe med at sende militære opgaver, som kan løses af danske virksomheder, i internationalt udbud.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S), skriver Jyllands-Posten.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen