Berlingske Business

Boeing-kontrakter kan give 700 nye job i Grenaa

pix-terma
Hos Terma i Grenaa produceres der dele til F-35 , Joint Strike Fighter, Danmarks måske kommende kampfly. Arkivfoto. Foto:

Forsvarsleverandøren Terma har fået foden inden for på et marked, der er ufattelig mange milliarder kr. værd. Det kan udløse jobfest på Jyllands næsetip.

For fremtiden skal der ikke kun laves dele til kampfly i Grenaa. Den danske forsvarsleverandør Terma bygger i dag dele af kompositmaterialer til F-35 Joint Strike Fighter, men i fremtiden er det en noget mere fredelig modtager, der nyder godt af de danske spidskompetencer.

Terma skal nemlig levere dele til halepartiet i verdens mest populære passagererfly Boeing 777, og det kan vise sig at være en så god forretning, at fabrikken på spidsen af Jyllands næsetip skal mere end fordobles.

»Jeg har det som om, vi lige er kvalificeret til Champions League i fodbold. Vi har bevist, at vi er gode nok, og nu har vi muligheden for at spille med de rigtig store spillere,« siger adm. direktør Jens Maaløe.

boeing

Mens Rådhuspladsen i København var badet i solskin og partisoldater med plakater og strips under armene, var der store smil og høflighedsfraser til alle inden for i Industriens Hus, da repræsentanter for Terma og Boeing i dag underskev kontrakterne. For Terma er det første skridt ind på markedet for civil luftfart, der frem mod 2033 vurderes at have en værdi på 35.500 milliarder kroner.

»Grunden til at vi er, hvor vi er i dag, er at Danmark i 2005 blev en del af F-35-programmet. Vi har investeret 150 millioner kroner på få kompetencerne til at arbejde med kompositmaterialer, fordi vi så en mulighed. Det viser sig nu, at den viden også kan bruges til civil luftfart, som er et meget større marked. Nu skal vi investere yderligere og udbygge og dermed også skabe flere job i Grenaa,« siger Terma-direktøren.

»Potenitalet er kæmpestort, hvis vi evner at blive ved med at være på forkant af teknologiens udvikling. Man får intet foræret hos Boeing, og det har været benhårde forhandlinger. Men hvis vi kan levere varen, så kan vores civile produktion blive endnu større end vores militære produktion i Grenaa. Vi snakker 500-600 millioner i omsætning.«

pix-grenå

I dag er der omkring 300 ansatte på Termas fabrik. Nye ordrer for militære systemer til kamphelikopteren Chinook og missilsystemet Harpoon betyder, at det antal kan stige til mellem 500-600 mand. Produktionen til civile fly kan meget vel vise sig at blive tilsvarende stor, hvorved der i alt bliver brug for flere end 700 ekstra folk på Termas fabrik.

»Det er 700 ekstra arbejdspladser i et område af Danmark, hvor den slags ikke hænger på træerne. Det er både ingeniører og ufaglærte, som er parat til at få noget efteruddannelse og blive opdateret til at arbejde på vores fabrik. Og oveni kommer jo alle vores underleverandører,« siger Jens Maaløe.

Bang & Olufsen sælger ikke så meget som forventet

»Vi glemmer nogle gange i debatten om produktionsarbejdspladser, at vi i Danmark har et højt uddannelsesniveau selv for ufaglærte, og det gør en kæmpe forskel. Omkostningen ved fejlproduktion er meget større end omkostningen ved en højere timeløn. Kvalitetsniveauet er ekstremt vigtigt for os, og vores chance for succes hos Boeing,«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen