Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Asiatisk børsopgør om lille dansk teknologivirksomhed

Billede
Den esbjergensiske ejendomsmatador Eivind Dam Jensen er næstformand i Topsil, som han ejer 15 pct. af. Han vil undgå en budkrig mellem et taiwanesisk og et kinesisk selskab om det danske selskab, men nu har bestyrelsen alligevel besluttet at afholde en ekstraordinær generalforsamling efter krav fra andre aktionærer. (Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen)

En mindre teknologivirksomhed i Frederikssund, bydere fra Taiwan og Kina og flere vrede danske aktionære­r. Det er nogle af ingredienserne i det drama, som i øjeblikket udspiller sig i den børsnoterede silicium­producent Topsil.

Topsil har længe levet et stille og upåagtet liv i de danske kurslister. Men det er slut. Selskabet er nu blevet genstand for et udsædvanligt opgør mellem en taiwanesisk og kinesisk køber, der har efterladt flere stærkt utilfredse danske aktionærer.

Topsil fremstiller silicium, der blandt andet bliver brugt til at kontrollere strømmen i elektriske komponenter. Tilbage i maj kom der tilbud på selskabet fra Global­Wafers fra Taiwan på 320 mio. kroner for selskabet minus nogle ejendomme i Polen. Men op til den ekstraordinære generalforsamling i fredags, der skulle godkende buddet, tilkende­gav kinesiske National Silicon Industry Group (NSIG) pludselig, at de var klar til at byde 355 mio. kroner.

Det fik GlobalWafers til at øge deres bud til 355 mio. kroner, som endte med at være det endelige bud. Men herefter tilkendegav NSIC , at de vil byde 395 mio. kroner for hele selskabet inklusive de polske aktiviteter.

Topsil

Nu vil flere danske aktionærer have undersøgt mulighederne for en højere pris. Det gælder blandt andre Advice Invest og Small Cap Danmark, der tilsammen repræsenterer 8,54 pct. af aktierne.

»Vi ønsker, at der kommer en budproces, fordi det normalt giver den bedste pris. Jeg synes ikke, at bestyrelsen har håndteret det her på en god måde,« siger Christian Reinholdt, adm. direktør i Small Cap Danmark.

Aktionærforening undrer sig

Han er især utilfreds med forløbet af den ekstraordinære generalforsamling i Topsil i fredags. Her skulle tilbuddet fra Global­Wafers godkendes, men inden den blev afholdt, kom buddet fra kinesiske NSIG. Men Reinholdt og flere andre aktionærer havde allerede sagt ja til buddet fra GlobalWafers gennem brevstemmer, og generalforsamlingens dirigent afviste at sløjfe deres tilkendegivelse.

»Vi brevstemte og stemte ja. Men det kunne vi ikke trække tilbage, selv om der siden opstod en helt ny situation med det bud fra NSIG. Vi kom i en situation, hvor vi kom til at stemme for noget, som vi var imod,« siger Reinholdt.

I Dansk Aktionærforening er formand Niels Mengel stærkt forundret over forløbet. Han er især utilfreds med den esbjergen­siske ejendomsmatador Ejvind Dam Jensens rolle. Han er næstformand og sidder samtidig på knap 15 pct. af aktierne i Topsil. Mengel mener, at Dam Jensen af uvisse årsager vil undgå en budkrig, men vil sælge til GlobalWafers.

Finance concept

»Det er en situation, der har kuplignende karakter. Det er til stor skade for aktiekulturen herhjemme, hvis en enkelt aktionær kan skalte og valte med tingene, som han gør her,« siger Mengel.

Han er ikke i tvivl om, at sidste uges ekstraordinære generelforsamling burde have været sløjfet, efter at kineserne kom på banen med et bud.

»Det er uforståeligt, at dirigenten ikke har suspenderet generalforsamlingen. Med den nye viden, der kom, og som er så afgørende, kan man selvfølgelig ikke træffe en beslutning. Det er dybt kritisk, og vi henstiller bestyrelsen til at komme til besindelse. Vi følger det her tæt,« siger Niels Mengel.

Topsil

»Gratis omgang«

Ejvind Dam Jensen siger, at kinesiske NSIG kom meget sent med deres tilbud. Han mener, at deres opmærksomhed har været rettet mod et andet opkøb i Finland, der netop blev afsluttet samme dag.

»Det kan da godt være, at vi kunne vi have fået en bedre pris, hvis vi havde haft mere tid. Men kineserne kom først kommet på banen i torsdags, og hvorfor de først kommer der, kan være, fordi de var optaget af et andet opkøb i Finland, men det kan vi jo ikke rigtigt vente på,« siger Ejvind Dam Jensen.

Ville det ikke være interessant for dig som aktionær at lade en budkrig bryde ud i lys lue?

»Det kan man jo ikke, når virksomheden blev solgt i fredags. Kineserne har haft et halvt år til at komme med det bud, så kan man ikke komme lige efter, det er blevet solgt, og byde mere. Det er jo en gratis omgang. Der var i fredags flertal for, at virksomheden skulle sælges, selv om det da ville være dejligt, så kan vi ikke sælge den to gange,« siger Ejvind Dam Jensen.

Topsil

Han forstår ikke, hvorfor Advice Invest og Small Cap Danmark er utilfredse med prisen. For ifølge næstformanden solgte de to tidligere nogle af deres aktier i selskabet til en lavere pris end den, GlobalWafers nu vil købe til.

»Man kan måske interessere sig for, hvem der har solgt ud op til generalforsamlingen. Det har de to, der kræver en ekstraordinær generalforsamling. Det er mærkeligt, at de, når de har solgt ud til ca. 20 øre pr. aktie, er utilfredse, når de får 25 øre pr. aktie plus noget ekstra,« siger Ejvind Dam Jensen.

Bestyrelsen besluttede dog mandag eftermiddag at afholde endnu en ekstraordinær generalforsamling. Det var et krav fra Advice Invest og Small Cap Danmark, som blev opfyldt, fordi de sidder på mere end fem pct. af aktierne. En dato for generalforsamlingen er endnu ikke fastsat.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen