Berlingske Business
17:31Business Live lukker for i dag - på gensyn i morgen

Allerød-firma skyder sig ind på ordre til det danske missilforsvar

02BUSRadarproducenten-Weibe.jpg
Direktøren for Weibel Scientific i Allerød, Peder R. Pedersen, mener, at selskabet kan give NATO noget, som NATO mangler: »Vores radarsystem bruger en helt anden teknologi, end de andre på markedet.« Foto: Søren Bidstrup

Weibel Scientific vil ruste danske fregatter til at indgå i NATOs missilforsvar. Dermed tager selskabet kampen om det kommende udbud op mod mindst én international våbenfabrikant.

Der er ingen grund til at bestille ude i den store verden – politikerne på Christiansborg behøver blot kigge i egen baghave efter højteknologisk radarudstyr, der er som skabt til et forsvar mod masseødelæggende missiler sydfra. Det mener i hvert fald direktør for Weibel Scientific, Peder R. Pedersen:

»Vi kan i Weibel tilbyde NATO noget, som mangler i missilforsvaret. Vores radar måler længere og mere præcist end andre systemer i tilsvarende skibsstørrelse. På den måde kan man udnytte forsvarsmissilernes fulde rækkevidde,« forklarer Peder R. Pedersen.

Direktøren, som i øvrigt har en ph.d. i radarteknologi, viser rundt i Allerød, hvor virksomheden har insourcet hele produktionen. I ét lokale sidder softwareudviklere ved computerskærme, i et andet er ingeniører ved at bygge radarpaneler. I produktionshallen fræser robotter radarrammer ud af massive aluminiumsblokke, og et helt fjerde sted i hovedkvarteret bliver de endelige produkter samlet.

»Hvis man køber en Weibel-radar, så går en meget lille procentdel til import, fordi vi har insourcet alt til vores eget hold eller underleverandører i Danmark. Og så sikrer det danske arbejdspladser,« siger Peder R. Pedersen.

Billede

Weibel Scientific har i dag omkring 100 medarbejdere og har siden 1977 produceret radarsystemer til militært såvel som civilt brug for stater verden over – senest til luftovervågning i Indonesien. Selskabet har i årtier leveret radarer til NASA, som anvender de danske produkter til at følge opsendelser af rumraketter, og sidste år indgik Weibel Scientific et partnerskab med en af verdens største våbenproducenter, Lockheed Martin, om at udvikle radarsystemer til missilforsvar.

På den baggrund – mener Weibel-direktøren – passer det danske firmas teknologi perfekt til missilforsvar, som går ud på, at man anvender radarsystemer til at opdage fjendtlige missiler på stor afstand og følge missilernes bane gennem luften. Her er præcision altafgørende for at kunne nedskyde det fjendtlige missil uden for atmosfæren med et forsvarsmissil.

Samarbejdet med Lockheed Martin er ikke uvedkommende i denne sammenhæng, idet det amerikanske selskab har udviklet kontrolsystemet, der koordinerer NATOs missilforsvar, og som alliancen i juli erklærede for »operationelt«. I praksis består forsvaret af et netværk af radar- og missilsystemer, som i øjeblikket primært består af amerikanske orlogsskibe og missilbaser i Polen og Rumænien. En række NATO-lande kommer i fremtiden også til at bidrage, og eksempelvis har Holland taget skridt til at udstyre landets fregatter med nye radarer.

Ordre på over en milliard kroner

Danmark vil ifølge Forsvarsministeriet byde ind med et lignende bidrag, og missilforsvaret forventes derfor at blive et tema i forbindelse med forhandlingerne om forsvarsforliget næste år.

Prisen er i øjeblikket uvis, men i 2012 gav Forsvarets Materieltjeneste et fingerpeg om, at det vil koste i omegnen af 1,3 mia. kroner over en årrække at udstyre flådens tre fregatter med radarer til at opdage fjendtlige missiler.

Det er denne ordre, Allerød-firmaet vil byde ind på, og dermed tager Weibel Scientific kampen op mod radarproducenten Thales Group, som i Holland arbejder tæt sammen med flåden og skal levere den nye generation af radarer til de hollandske fregatter. Thales har også produceret de radarer, som danske fregatter i øjeblikket er udstyret med. Derudover deltager Thales i et studie, hvor Tyskland, Danmark og Holland undersøger mulighederne for radarbidrag til missilforsvaret.

Trods faldende indtægter: Overskud til Danske Bank Finanshus d

I Allerød erkender Weibel-direktøren, at det muligvis vil være det nemme valg at bestille en ny udgave af de radarer, som allerede er monteret på de danske fregatter. Men, fremhæver Peder R. Pedersen:

»Danmark kan med vores radar give NATO noget, som NATO mangler. Vores radarsystem bruger en helt anden teknologi, end de andre på markedet. Vi leverer selvfølgelig en model, som kan monteres øverst på fregatterne. Men Weibel har også – hvis riget fattes penge – mulighed for at levere en radar, som kan flyttes rundt mellem skibene, som amerikanerne gør det i nogle tilfælde,« siger Peder R. Pedersen.

Weibel Scientific har de seneste fem år fordoblet sin omsætning, så den nu udgør 100 mio. kroner. Selskabet agerer i en ganske lukrativ branche, hvor man i flere år har haft en overskudsgrad på mellem 30 og 40 procent, hvad der ellers stort set kun er forbeholdt medicinalindustrien. 2015 var dog et mildt skuffende år, hvor omsætning såvel som overskud faldt for første gang siden 2011.

Fredag mødes politikere, fagfolk og topfolk fra Værnsfælles Kommando på fregatten Niels Juel til konference om missilforsvaret og det danske bidrag.

kbh

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen