Berlingske Business

Vestas tordner op mens konkurrent sætter bundrekord

Vestas
Foto:

Mens kursen på Vestas-aktien er strøget til vejrs i år, så er de senere års nedtur for den gældsplagede konkurrent Suzlon Energy forsat ufortrødent.

Suzlon toppede på børsen i Mumbai i 2008 i kurs 454, men siden er det gået voldsomt nedad, og tirsdag middag handles aktien blot i kurs 6,67. Det er bundrekord og svarer til et fald på 98,5 pct. fra toppen fem år tidligere.

Selskabet, der slæber rundt på en stor - og gennem de seneste kvartaler stigende gæld - har tidligere misligholdt betalinger på sine virksomhedsobligationer. I flere omfange har selskabet bedt om henstand med betalinger, og Suzlon har også aktuelle forhandlinger med sine obligationsejere for at få skubbet betalingsfrister længere ud i fremtiden. Selskabet lever med andre ord i den grad på obligationsejernes og bankernes nåde.

Suzlon investerede kraftigt forud for finanskrisens udbrud, men da vindmøllemarkedet vendte begyndte selskabets værdier at smuldre, mens gælden blot voksede og voksede. Blandt selskabets store investeringer var købet af store ejerandele i gearproducenten Hansen Transmissions, som siden er solgt fra, og købet af den tyske vindmølleproducent Repower, som det ejer fuldt ud.

Ved udgangen af juni havde det fortsat underskudsgivende Suzlon Energy en gæld på 14,5 mia. kr. efter en støt stigning gennem de seneste kvartaler. Selskabet forsøger sig i øjeblikket med en turnaround, hvor ikke-kritiske aktiver søges frasolgt, omkostningerne barberes ned og arbejdskapitalen optimeres, og det, håber selskabet, vil munde ud i en bedre lønsomhed og en reduceret gæld.

Foreløbig virker investorerne ikke overbeviste om, at det rent faktisk vil lykkes selskabet at ryste sig fri af krisen. Aktien er i 2013 alene faldet 64 pct., mens Vestas til sammenligning er årets mest stigende aktie i København med en fremgang på ikke mindre end 289 pct. Den nuværende aktiekurs værdisætter Suzlon til 1,3 mia. kr., mens Vestas har en børsværdi på 25,3 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen