Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Vestas styrer imod bedste Q1-ordreindgang i flere år

Vestas ansætter 400 arbejdere i Colorado
Foto:

Vestas har haft en rigtig god start på året i forhold til ordreindgang.

Foreløbig har selskabets pressefolk 13 gange i år fattet pennen for at formulere en fondsbørs- eller pressemeddelelse om en ny ordre, og lægger man tallene sammen tyder meget på, at selskabet har haft sin stærkeste ordreindgang i et første kvartal - i hvert fald de seneste seks år.

Fredag kunne Vestas oplyse om sin seneste kontrakt. Den var til det svenske marked, hvor Allianz Capital Partners har lagt en bestilling på 37 Vestas-møller med en samlet kapacitet på 122 megawatt. Det bringer kvartalets - og årets - foreløbige ordreindgang af annoncerede kontrakter op på 1109 megawatt.

Selskabet har endnu en god uges tid til at slutte kontrakter i første kvartal, og dertil kommer bunken af uannoncerede ordrer - de mindre ordrer, som ikke er store nok til hver især at udløse en selskabsmeddelelse - som vil blive meddelt i forbindelse med regnskabet for første kvartal i maj.

Den største annoncerede ordre hidtil i første kvartal har været en amerikansk en af slagsen, og var på 298 megawatt. Det har da også været den eneste til USA hidtil i år, mens der har været flere til det kinesiske, brasilianske og europæiske marked.

- Europa har set godt ud for Vestas, og man har fået den første vigtige brasilianske ordre, som indikerer, at nu er man klar til at opfylde kravene i Brasilien, så det er jo et vigtigt signal, siger analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets til Ritzau Finans.

- Der er også kommet et par kinesiske ordrer, som kunne indikere en lille åbning i markedet for deres strategiske sats. Så udover at man på megawatt-siden ligger over mine forventninger, så har der været en masse positive signaler på ordreindgangen for Vestas, siger han.

I forvejen havde Vestas en solid ordrebeholdning ved årsskiftet på 7513 megawatt, og det skaber en vis sikkerhed for selskabets indtjening den kommende tid. Hos Nykredit Markets vurderer analytiker Klaus Kehl, at i underkanten af 6000 megawatt af den ordrebeholdning, som selskabet gik ind i året med, er til levering i 2015.

- Vi vurderer derfor, at Vestas har en god visibilitet ind i det nye år (2015, red.) og, at en betydelig del af den udstukne minimums-guidance for 2015 (omsætning på minimum 6,5 mia. euro, EBIT-margin på minimum 7 pct.) allerede er kendt, skriver Klaus Kehl i et notat.

Vestas' ordreindgang i første kvartal siden 2009:

#

Megawatt 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009

----------------------------------------------

Annonceret 1109 584 271 915 338 783 -

Uannonceret ?? 604 373 354 292 475 -

Samlet ?? 1188 644 1269 630 1258 458

----------------------------------------------

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen