Berlingske Business

Vestas’ mølleprojekt kan stride mod FN-retningslinjer

Selv om eksperter anbefaler virksomheder at holde sig fra Vestsahara, er Vestas med i kampen om et vindmølleprojekt, hvor flere af parkerne kommer til at ligge i det besatte område.

Det kan være decideret mod FNs regler og retningslinjer, hvis Vestas går ind i et vindmølleprojekt i Vestsahara, der er besat af Marokko. Sådan lyder vurderingen fra flere sider.

Tytti Kaasinen fra GES Investment Service, der hjælper virksomheder med at være socialt og politisk ansvarlige, har specialiseret sig i bæredygtig virksomhedsudvikling og forholdene i Vestsahara. Hun forklarer, at det kan stride mod charteret i FN, hvis virksomheder opererer i de besatte områder.

»I de fleste tilfælde bliver det lokale folk ikke hørt. De har ikke haft mulighed for at komme til orde, hvilket går imod retten til selvbestemmelse, som er beskrevet i selve charteret for de Forenede Nationer. Det normaliserer situationen, når virksomheder arbejder i et konfliktområde og indirekte billiger det til den fortsatte besættelse,« siger hun og understreger, at det er et fortolkningsspørgsmål, hvorvidt det vil være imod FNs regler, hvis Vestas opfører vindmøller i området.

FNs daværende øverste juridiske ekspert Hans Corell sagde tilbage i 2002, at det er ulovligt at tage naturresurser ud af området mod det lokale folks vilje. Samtidig er retten til selvbestemmelse hos et folk beskrevet i første artikel i den internationale konvention om civile og politiske rettigheder samt i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Derfor kan mølleprojektet også få konsekvenser for Vestas, hvis de ender med at skulle opføre møller i Vestsahara.

»Det er naturligvis også et spørgsmål om omdømme. De lokale kan også hævde, at naturressourcerne tilhører dem i forhold til de virksomheder, der opererer i de besatte områder. Det betyder, at virksomheder kan blive fanget, hvis der er en juridisk tvist og dermed møde økonomiske krav fra befolkningen,« siger Tytti Kaasinen.

Morten Nielsen, sekretariatsleder i organisationen Afrika Kontakt, har beskæftiget sig med Vestsahara-spørgsmålet gennem en årrække, og han er ikke i tvivl om konsekvenserne.

»Det ser ikke ud til, at Vestas vil følge deres fine ord om CSR. Når der bliver investeret i et besat område, er man med til at fastholde konflikten. FN har også slået fast, at de ikke vil støtte energiprojekter, der bliver lagt i Vestsahara. Det undrer os alene derfor, at Vestas ikke melder fra til udbuddet,« siger han.

I Norge opfordrer Udenrigsministeriet med baggrund i FNs udtalelser om Vestsahara virksomheder til at holde sig fra at drive forretning i Vestsahara.

Vestas er lige nu sammen med en række andre virksomheder med i kapløbet om vindmølleprojektet. Over for Berlingske Nyhedsbureau fastslår Vestas, at selskabet agter at overholde FNs retningslinjer, når næste fase af udbuddet om den store møllekontrakt går i gang.

»Da udbuddet endnu ikke er udstedt, er det for tidligt at konkludere noget om, hvor Vestas vil deltage,« skriver selskabet i en kommentar.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen