Berlingske Business

Vestas-konkurrents regnskab lover godt

GERMANY-WIND/OFFSHORE
Overskrift
Gamesa hentede ordrer på i alt 612 MW i andet kvartal. Det var knap en tredobling af ordreindtaget i første kvartal og en stigning på 12 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. Foto:
 

Der er flere lyspunkter at finde for Vestas-aktionærerne i regnskabet fra den spanske konkurrent Gamesa, vurderer Sydbank.

Det spanske vindmølleselskab formåede i andet kvartal at vende et underskud til et overskud, der var bedre end forudset af aktiemarkedet. Samtidig voksende ordreindgangen, og på den efterfølgende telekonference berettede Gamesa om en stabilisering af priserne på vindmøller i andet kvartal, som ses fortsætte i andet halvår.

Også kundernes mulighed for at hente finansiering er i bedring, hvilket er en væsentlig forklaring på fremgangen i ordrerne.

»Gamesas regnskab viser, at den fremgang, vi har set i Vestas' ordreindgang, ikke bare er tilfældig. Kunderne har rent faktisk nu lettere ved at hente penge til de vindmølleparker, de gerne vil opføre. Det er ekstremt vigtigt,« konstaterer senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen over for Ritzau Finans.

Gamesa hentede ordrer på i alt 612 MW i andet kvartal. Det var knap en tredobling af ordreindtaget i første kvartal og en stigning på 12 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. Den spanske mølleproducent fastholder samtidig forventningerne til 2013 og venter fortsat at installere møller med en kapacitet på 1800-2000 MW samt at realisere en EBIT-margin på 3-5 pct. i år.

På telekonferencen indrømmede ledelsen dog, at forventningerne er konservative. Alene i første halvår var overskudsgraden således 5,9 pct.

Selv offentliggør Vestas sit kvartalsregnskab den 21. august, og det skal gerne bekræfte, at genrejsningen er på sporet. Fokus vil ifølge Jacob Pedersen være på, om ordreindgangen er i bedring, at de faste omkostninger fortsætter med at bringes ned, og at produktionsøkonomien er i bedring. Endelig skal Vestas levere fornuftige pengestrømme, så gælden kan reduceres til et mere bæredygtigt niveau.

Vestas-aktien stiger onsdag for sjette børsdag på stribe med yderligere 6,2 pct. til 109,30 kr. Det bringer den samlede aktiegevinst for Vestas-aktionærerne op på 243 pct. siden årsskiftet. Alligevel fastholder Sydbank anbefalingen "køb".

»Hvis det bliver sådan, at Vestas leverer et rigtigt dårligt regnskab den 21. august, så tror jeg bestemt, at vi vil se profithjemtagning, og at Vestas-aktien vil kravle ned. Men det, der er sket over de sidste seks måneder, er i høj grad et spørgsmål om, at tilliden til selskabet er forbedret. Hele historien er ændret, så Vestas nu handles som et selskab med en selvstændig fremtid i stedet for et selskab, der måske er på vej til at lukke eller skal have nye indskud fra aktionærerne for at overleve. Den ændring i opfattelsen af, hvor Vestas står, er den væsentligste årsag til den raketagtige stigning, aktien har haft,« vurderer Jacob Pedersen.

Vestas' egne forventningerne til 2013 er en overskudsgrad på mindst 1 pct. opgjort før særlige poster. Kan Vestas i løbet af de kommende år bringe overskudsgraden op på bare 5 pct. - og altså lavere end Gamesas overskudgrad i første halvår - samtidig med, at omsætningen kan stige på linje med markedet, eller i omegnen af 6 pct., vil der være en del mere at hente for Vestas-aktionærerne, vurderer Jacob Pedersen.

»Så vil der være plads til, at kursfesten kan fortsætte,« lyder det.

Analytikeren opjusterede for nyligt sine forventninger til Vestas' ordreindgang til ca. 5600 MW i 2013. Foreløbigt har Vestas annonceret ordrer for 2032 MW. Hertil kommer eventuelt uannoncerede ordrer siden udgangen af marts.

Vestas kommer ikke længere forventninger til ordreindgangen, der skal bære indtjeningen i de kommende år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen