Berlingske Business

Vattenfall nedskriver for milliarder og opdeler selskabet

oystein loseth
»Som alle andre europæiske elproducenter føler Vattenfall effekterne af stadig sværere markedsforhold og højere risici i forretningen,« skriver adm. direktør Øystein Løseth (billedet) i en pressemeddelelse. Foto:

Det svenske energiselskab Vattenfall har præsenteret markedet for en gigantisk nedskrivning og meddeler, at man vil splitte virksomheden op.

Vattenfall nedskriver for 29,7 mia. skr. (26 mia. kr.) på værdien af selskabets aktiver som en konsekvens af »markedsudviklingen«.

De markante nedskrivninger, der er gennemført i andet kvartal og belaster resultatet med 24,5 mia. skr., relaterer sig til kraftværker over hele Europa. Der nedskrives 14,5 mio. skr. på gas- og kulkraftværker i Holland, 4,1 mia. skr. på kulkraftværker i Tyskland, 2,5 mia. skr. på fjernvarmeværker i Norden og 6,8 mia. skr. på goodwill i energihandelsafdelingen.

»Som alle andre europæiske elproducenter føler Vattenfall effekterne af stadig sværere markedsforhold og højere risici i forretningen. Vi er nu af den overbevisning, at markedet ikke vil forbedre sig inden for en overskuelig fremtid, og for at afspejle den højere risiko i bøgerne har vi revideret vores fremtidige pengestrømme,« skriver administrerende direktør Øystein Løseth i meddelelsen.

Samtidig vil forretningen blive splittet op i en Nordisk og Kontinentaleuropæisk afdeling, hvor sidstnævnte også indeholder de britiske aktiviteter, skriver selskabet.

»Den nye struktur vil tillade regionerne at fokusere på deres respektive kerneforretninger og vil åbne muligheder for risikodeling i Vattenfalls kontinentaleuropæiske forretning over tid,« skriver Øystein Løseth

Samtidig med meddelelsen fortæller energiselskabet, at man nedskalerer sin femårsplan for investeringer. Investeringerne fra 2014 til 2018 vil nu være på 105 mia. skr. fra 123 mia. skr. i perioden 2013 til 2017.

»Vi vil give prioritet til allerede godkendte projekter og have et fortsat fokus på vedvarende energi,« skriver Øystein Løseth.

Vattenfall er langt fra det eneste energiselskab, der har måttet nedskrive markant oven på faldende elpriser og aktivværdier. I 2012 nedskrev danske Dong for samlet 12 mia. kr.

Vattenfall, der inden for vindenergi flere gange har bestilt Vestas-møller, er ejet af den svenske stat og ikke noteret på nogen børs.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen