Berlingske Business

Udfordringer venter efter flot turnaround

Vestas
Vestas Foto:

Ledelsen og bestyrelsen i Vestas har god grund til at være tilfredse med fremskridtene. Den genopretning af selskabet, som er iværksat, har allerede haft en imponerende effekt. Og den risiko for en konkurs i Vestas, som blandt andet udenlandske hedgefonde har spekuleret i, må siges at være begravet endegyldigt med onsdagens kvartalsregnskab.

Det er på omkostningssiden, at Vestas har hentet sine resultater. Det er sket ved afskedigelser af omkring 6.500 ansatte de sidste to år, optimering af produktionen og meget lavere investeringer end tidligere.

Vestas regner med at kunne hente endnu mere på omkostningssiden, ikke mindst ved at optimere produktionstiden yderligere. Men Vestas skal have stoppet det markante fald i omsætningen og igen have gang i væksten. Og det bliver ikke nødvendigvis så nemt endda.

Når man kigger på onsdagens regnskab, er der flere bekymrende faktorer. Prisen på de vindmøller, som sælges, falder faktisk, og selve forretningen med vindmøllerne giver stadig underskud. Det er serviceforretningen, som redder driftsindtjeningen i Vestas, men også her er væksten bremset op.

Serviceforretningen ventes i år at nå en omsætning på en milliard euro (ca. 7,45 milliarder kroner) med en imponerende overskudsgrad på 23 procent. Men omsætningen fra service af vindmøller er kun steget seks procent i årets første ni måneder, og i tredje kvartal faldt den omsætning ligefrem tre procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Vestas vil ikke give prognoser for 2014 endnu, men udtaler, at man er tilfreds med udviklingen. Det tolker analytikere i retning af, at det er slut med tocifrede vækstrater i serviceforretningen, og dermed kan den høje overskudsgrad på service næppe forbedres det store fremadrettet.

Skal Vestas nå tidligere tiders aktivitetsniveau og indtjening, er det derfor bydende nødvendigt, at selskabet begynder at tjene penge på selve produktionen af vindmøller. Det kræver både en større og mere effektiv produktion, men også at prisniveauet ikke presses yderligere ned. Og især det sidste kan blive svært for Vestas at sikre, hvis konkurrenterne sænker priserne i konkurrencen om nye ordrer.

Og nok så vigtigt. En stor del af Vestas’ fremgang er kommet ved at skrue voldsomt ned for investeringerne. Men selv om Vestas har en god platform at udvikle på, og det store samarbejde med japanske Mitsubishi om havvindmøller også sænker investeringskravet, er der grænser for, hvor meget Vestas kan spare på den front.

To af de værste konkurrenter - amerikanske General Electric og tyske Siemens - har store finansielle muskler og udviklingsafdelinger at trække på. Og på den lange bane kan Vestas ikke blot videreudvikle de eksisterende møller, men må også bruge ressourcer på at tænke helt nyt og originalt i kampen om fremtidens kunder.

Det arbejde, som Vestas står foran de kommende år, bliver derfor mindst lige så udfordrende som genopretningen de sidste to år. Men godt begyndt er halvt fuldendt, og det er svært at få øje på selskaber, der kan overgå den turnaround, som Vestas har præsteret i år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen