Berlingske Business

Svenskerne siger nej til Kriegers Flak

11BUSAnholt-Havmoellepark.jpg
Prestigeprojektet Kriegers Flak har ikke længere Sveriges interesse. Billedet er fra det igangværende projekt Anholt Havmøllepark, som DONG Energy er i gang med at opføre mellem Djursland og Anholt i Kattegat. Foto: Henning Bagger

Energikæmpen Vattenfall har lagt den svenske del af havvind-mølleparken Kriegers Flak på is, fordi investeringen ikke kan betale sig.

Det skulle have været et prestigeprojekt mellem Danmark, Tyskland og Sverige, men vores naboer hinsidan har trukket stikket på den enorme havvindmøllepark Kriegers Flak. Investeringen kan nemlig ikke betale sig i Sverige med de nuværende afregningspriser, lyder det fra energiselskabet Vattenfall, der har købt retten til at udvikle projektet.

»Med den nuværende indtjening og prisniveau, møder økonomien i projektet ikke Vattenfalls nuværende krav,« skriver Robert Plitzen fra Vattenfalls presseafdeling i en e-mail.

Det svenske støttesystem for vedvarende energi er markedsbaseret i modsætning til det danske, og kombinationen af lav efterspørgsel på energi samt en stor produktion af vedvarende energiløsninger medfører, at økonomien i dag ikke kan hænge sammen i dyre projekter som vindmølleparker til havs.

Havvindmøller står stille i Sverige

Derfor forventer den svenske brancheorganisation Svensk Vindenergi på nuværende tidspunkt ikke, at der vil blive opført nye offshore-vindparker i Sverige inden for en overskuelig fremtid.

»Vi har et markedsbaseret støttesystem, og priserne er faldet det seneste år. Kombinationen af energipriser og billige grønne certifikater gør i dag, at vi ikke forventer investeringer i offshore-vindenergi i den nærmeste fremtid,« siger Tomas Hallberg, projekterleder for offshore-vind hos Svensk Vindenergi.

Han forklarer, at den markedsbaserede pris på vedvarende energi i Sverige i dag ligger omkring 52-53 svenske øre pr. KWh. Men svensk offshore-vind kræver støtte på omkring 90 øre pr. KWh. Derfor er projekter som Kriegers Flak langt fra at kunne betale sig. Den svenske del af Kriegers Flak kunne ellers være blevet hele 640 MW og dermed større end de planlagte 600 MW i Danmark.

Fem problemer med Kriegers Flak

De seneste uger har der været debat om den danske del af Kriegers Flak, som kan blive den største vindmøllepark her i landet. Vindmølleparken er kronjuvelen i klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) energiaftale fra foråret 2012, men siden har både Venstre og DONG Energy sået tvivl om projektet.

I gårsdagens Berlingske fremhævede Samuel Leupold, koncernchef for DONG Wind Power, fem store udfordringer ved at opføre Kriegers Flak. Men han ønskede ikke at kommentere projektet yderligere, fordi udbudsprocessen er i gang.

Udfordringerne er:

  • En stram tidsfrist.
  • En usikker undergrund.
  • Langt til land.
  • Gammel ammunition i farvandet.
  • En kompliceret nettilslutning.

Energi til en million danskere

Konkurrencehensyn vejer tungt på et marked præget af milliardinvesteringer, og hverken svenske Vattenfall eller tyske E.ON ønsker på nuværende tidspunkt at kommentere det danske udbud om Kriegers Flak.

Fra Klima- og Energiministeriet har Martin Lidegaard for nylig »fuldstændig afvist«, at der er sat spørgsmålstegn ved, om den danske del af Kriegers Flak bliver realiseret.

De to kommende danske havvindmølle-parker Horns Rev 3 (400 MW) og Kriegers Flak (600 MW) skal efter planen samlet producere energi til omkring en million husstande i 2020. I efteråret 2012 udskød forligskredsen, som består af alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance, dog opførelsen af især Kriegers Flak for at finde penge til den dyre og ubudgetterede udbygning af private solceller.

Nu er udbudsprocessen i gang for begge parker. Til november er deadline for at blive prekvalificeret til at opføre Horns Rev 3, mens deadline for Kriegers Flak er april 2014.

På det tidspunkt ved både ministerium og virksomheder mere om konkurrencesituationen og muligheden for at undgå en gentagelse af Anholt Havmøllepark – den store danske havmøllepark ved den jyske østkyst, som med Martin Lidegaards egne ord er »exceptionelt dyr«.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen