Berlingske Business

Statoil scorer 15 milliarder med et snuptag

pix-olie
Her ses den norske Statfjord A-olieplatform i Nordsøen. Foto:

Den norske oliegigant sælger ejerandele i en stribe Nordsø-felter til østrigske OMV. Statoil skal dog stadig varetage driften på de norske felter.

Efter sommerens skuffende regnskabstal fra Statoil vælger den statsejede norske oliegigant nu at fylde pengekassen godt og grundigt op. Mandag morgen har Statoil offentliggjort, at den sælger ejerandele i oliefelter for intet mindre end 15,5 milliarder norske kroner (14,6 mia. danske kroner).

Det drejer sig ifølge en børsmeddelelse fra selskabet om ejerandele i felterne Gullfaks og Gudrun, der er beliggende i norsk farvand, samt hele Statoils ejerskab i de britiske felter Schiehallion og Rosebank. Statoils ejerandel på de norske felter bliver fremover 51 procent, og selskabet skal fortsat stå for driften på dem.

Statoil forventer at kunne bogføre en gevinst på mellem 1,3 og 1,5 milliarder dollar (mellem 7,2 og 8,4 milliarder danske kroner) på handlen, når transaktionerne er gennemført, hvilket ventes at ske inden udgangen af året, hvis myndighederne ikke har nogen indsigelser.

Ud over provenuet fra handlen betyder salget, at Statoil slipper fri af en række investeringsforpligtelser, der har en værdi af syv milliarder kroner. Statoils koncernchef Helge Lund forklarer baggrunden i børsmeddelelsen.

»Via denne transaktion høster Statoil gevinster, der er fremkommet ved udvikling af aktiver, og det skaffer kapital, der kan bruges til investeringer med højt afkast inden for kerneområder,« siger koncernchefen og tilføjer:

»Vi vil fortsat følge vores strategi om at skabe værditilvækst ved aktivt at styre vores portefølje samt at øge vores finansielle fleksibilitet.«

Statoil lagde et skuffende kvartalsregnskab på bordet i juli. Heri fremgik det, at den norske oliegigant landede et nettoresultat på 4,3 milliarder norske kroner i andet kvartal, hvilket var langt under analytikerestimatet, der lød på 11,5 milliarder norske kroner.

Statoil-ledelsen forklarede i den forbindelse, at kvartalet var tynget af en negativ effekt fra finansielle poster på 6,9 milliarder kroner. Det var specielt valutaudsving og sideeffekter ved likviditetsstyring, der i den forbindelse blev udpeget som syndere af Statoil-ledelsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen