Berlingske Business

Statoil lover stort udbytte fra kæmpe oliefelt

MaerskSverdrup_Business
målt i isenkram kan det gå hen og blive Norges dyreste oliefelt nogensinde, siger direktøren til Teknisk Ukeblad. Foto:

Det gigantiske norske oliefelt Johan Sverdrup - som Maersk Oil har en andel i - kommer ikke til at overraske negativt, når Statoil senere på året offentliggør sit endelig ressourceestimat.

Det fortæller Statoils chef for aktiviteterne på norsk kontinentalsokkel, Øystein Michelsen, til det norske medie Teknisk Ukeblad.

»Vi har fået bekræftet, at feltet er så stort, som vi forventede. De endelige ressourceestimater bliver inden for det oprindelige estimat,« siger en begejstret Øystein Michelsen til Teknisk Ukeblad.

Johan Sverdrup-feltet, der ventes at begynde at levere olie i slutningen af 2018, delejes ud over Statoil af A.P. Møller - Mærsks Maersk Oil. De i alt fem partnere i feltet regner med at færdiggøre en foreløbig konceptplan inden jul i år, og her vil Statoil som fungerende operatør melde et opdateret estimat ud.

Hidtil har estimatet lydt på, at feltet indeholder mellem 1,7 og 3,3 mia. tønder olie, hvilket sandsynligvis vil gøre det til det tredjestørste i Norge nogensinde.

Ifølge Øystein Michelsen er planerne ikke færdige endnu, men der bliver »vældigt mange« platforme og installationer involveret, og målt i isenkram kan det gå hen og blive Norges dyreste oliefelt nogensinde, siger direktøren til Teknisk Ukeblad.

Johan Sverdrup består af tre licenser: PL 501, PL 502 og PL265. Maersk Oil har en ejerandel på 20 pct. af førstnævnte licens, mens resten er fordelt mellem Statoil, Lundin, Petoro og Det norske oljeselskap. Den endelige procentfordeling af feltet ventes på plads næste år, når der indleveres en feltudviklingsplan til de norske myndigheder.

Maersk Oil har senest meldt en forventning om en produktionsandel på omkring 50.000 tønder per dag, når feltet kommer op at køre.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen