Berlingske Business

Spekulation kan skade grøn omstilling

lidegaard
I forbindelse med sidste uges klimaplan understregede regeringen og klima- og energiminister Martin Lidegaard (bill.), at vi i Danmark skal vælge de løsninger, der giver den størst mulige klimamæssige effekt for pengene. Foto:

På tværs af de europæiske grænser spekuleres der i milliardbeløb for at tappe statskasserne for subsidier til vedvarende energi. Det skader den folkelige opbakning til den grønne omstilling, mener eksperter.

Danske skatterabatter er med til at finansiere private investorers solcelleparker i udlandet. Markedet har på kort tid nået milliardstørrelsen, men er blot det seneste eksempel på finansiel spekulation i lukrative, grønne subsidier i Europa. Før sommerferien afdækkede Berlingske lovsjusk på solcelleområdet herhjemme, som medførte omfattende spekulation i store solcelleanlæg.

Eksperter mener, at spekulationen er ganske skadelig for den folkelige opbakning til den grønne omstilling. Og den er vigtig, hvis forbrugerne skal købe argumenterne for højere og højere grønne afgifter.

»Når politikerne ønsker mest muligt miljø for pengene, hjælper sådanne sager ikke til at overbevise danskerne om fornuften i den grønne omstilling. Investeringer i udenlandske solcelleparker med danske skattefradrag er en udnyttelse af systemet, som ikke kan have været politikernes ønske,« siger Anders Larsen, der forsker i miljø- og energiøkonomi og er ekstern lektor ved Roskilde Universitet. I forbindelse med sidste uges klimaplan understregede regeringen og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), at vi i Danmark skal vælge de løsninger, der giver den størst mulige klimamæssige effekt for pengene. Hos den grønne tænketank Concito, som Lidegaard tidligere har været formand for, bekymrer den grønne spekulation også.

»Så længe, det er så billigt at udlede CO2, er man nødt til at fremme vedvarende energi med tilskud og fradragsordninger. Det er en kringlet vej at gå, fordi man hurtigt kan komme til at overbelønne investorerne, som vi så i solcellesagen. Hvis der er for mange af sådanne sager, er det rigtig skadeligt for tilliden til den grønne omstilling,« siger Thomas Færgeman, direktør for Concito.

Berlingske kunne i går fortælle, at danske velhavere i stor stil er begyndt at investere i udenlandske solparker gennem kommanditselskaber. Det giver skattebesparelser, som reelt er med til at finansiere investeringerne.

Fidusen kan koste den danske statskasse et trecifret millionbeløb i mistede skatteindtægter i år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen