Berlingske Business

Politikere: Vestas’ marokkanske mølleeventyr er dybt problematisk

Socialdemokraterne er bekymrede over, at Vestas er med i kapløbet om vindmølleparker i det besatte Vestsahara. Partiet frygter, at krisen har fået virksomheden til at se stort på etikken. Enhedslisten hiver handelsministeren i samråd.

Det danske vindmølleflagskib Vestas er sammen med en anden energivirksomhed med i kampen om et milliardprojekt, som det nationale energiselskab i Marokko har sat i udbud.

Men flere af de områder, hvor Vestas kan komme til at opføre møller, er slet ikke i Marokko, men derimod i det besatte område Vestsahara, hvor den lokale befolkning ligger under for en jernhård marokkansk besættelsesmagt.

Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht (S), frygter, at Vestas’ økonomiske vanskelligheder har ført til, at vindmøllemastodonten nu kan komme til at opføre projekter i det besatte land.

»Det er dybt problematisk. Jeg kan være bekymret for, at Vestas har været så presset, at de kan være fristet til at se lidt stort på etikken. Jeg skal ikke afgøre det, men hvis Vestas er i tvivl, kan de jo henvende sig til klageinstitutionen for virksomhedsadfærd,« siger han og peger på, at Vestas på den måde kan sikre sig, at de ikke går mod FNs eller OECDs anbefalinger.

»Jeg vil opfordre andre til at indklage det, så vi kan få det efterprøvet,« siger han og bakkes op af Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen (Ø), der mener, at det er uholdbart, at en dansk virksomhed overhovedet er i nærheden af et projekt i konfliktområde.

»Vi har brug for nogle helt klare politiske signaler, som siger, at vi ikke vil understøtte ulovlige besættelser. Jeg synes, Vestas skal holde fingrene fra det. Det er pinligt og uacceptabelt, hvis en respektabel virksomhed, som mange danskere holder af, roder sig ud i sådan noget,« siger han og konkluderer, at der er behov for klarhed over, hvad den danske holdning er til, at virksomheder opererer i Vestsahara.

»Efter sommerferien må vi have handelsministeren i samråd. Hun må kunne forklare, hvordan danske virksomheder skal forholde sig til Vestsahara,« siger han og henviser til, at Norges regering allerede har vedtaget en anbefaling, der beder norske virksomheder holde sig væk fra det besatte ørkenområde.

Vestas gik tilbage i marts ind i et konsortium med et datterselskab til energivirksomheden GDF Suez for at kunne deltage i første fase af et udbud, hvor to af projekterne er beliggende i Vestsahara. Landet er et af de sidste områder i verden, der mangler at blive afkoloniseret, efter spanierne forlod det i 1965.

Marokko invaderede ørkenkolonien tilbage i 1975, hvilket har drevet store dele af dets originale befolkning på flugt til nabolandet Algeriet, hvor 90.000 personer lige nu lever i flygtningelejre. Siden 1991 har FN forsøgt at finde en løsning i området blandt andet med en fredsbevarende styrke.

Vestas erkender, at Vestsahara er et omstridt område, men vil ikke komme med yderligere kommentarer foreløbig.

»Da udbuddet endnu ikke er udstedt, er det for tidligt at konkludere noget om, hvor Vestas vil deltage. Vi vil gerne gentage, at det er uforanderligt, at Vestas til alle tider vil respektere international lovgivning og følger under alle omstændigheder FNs resolutioner og løbende anbefalinger fra de danske myndigheder i forhold til Vestsahara,« skriver kommunikationsmedarbejder Lars Mejer fra Vestas i en mail.

Vestas vil over for Berlingske Nyhedsbureau ikke give en garanti for, at der ikke opføres vindmøller i Vestsahara.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen