Berlingske Business

Op og ned med K/S-markedet

komanditselskaber
Illustration: Scanpix

Kommanditselskaber – eller K/Ser – fik et dårligt ry med finanskrisen og den efterfølgende nedtur for ejendomsmarkedet, der dengang var det foretrukne investeringsområde for K/Ser. Nu er de tilbage for fuld kraft som solcelleinvesteringer. Af flere grunde. Bliv klogere på K/S-markedet her.

Hvorfor investeres der gennem kommandit­selskaber?

Det særlige ved kommanditselskaber (KSer) er, at de ikke er selvstændige skatte­subjekter. Dermed kan afskrivninger på aktiver, renteudgifter og driftsunderskud fratrækkes i den enkelte deltagers skatteregnskab. Med meget store afskrivninger som på solcelleanlæg opnår man dermed skattemæssige underskud, der kan fratrækkes i ens skattepligtige indkomst. Det særlige ved solcelleanlæg er, at de kan opnå lukrative, garanterede afregningspriser for strømmen i udlandet. Anlægget er desuden værdiløst efter 20 år, så der kommer ikke noget skattesmæk i form af genvundne afskrivninger – i modsætning til ved salget af en ejendom efter 20 år.

Hvad er et kommanditselskab?

Kommanditselskaber forkortes KSer og går langt tilbage i historie. De opstod oprindeligt som en selskabsform, der gav mulighed for opdeling af hæftelsesansvar, idet kommandisterne kun hæfter for deres eget indskud. Selskaberne blev for alvor udbredt herhjemme blandt private investorer i forbindelse med skibsanparter i 1970erne og blev siden et hit inden for investeringer i erhvervsejendomme. Finanskrisen var hård ved ejendomsinvesteringerne, og derfor har udbyderne i stedet kastet sig over vedvarende energi med forskellige former for statsstøtte. Først vindmøller, men nu især solcelleanlæg i udlandet.

Hvorfor er skattefidusen lovlig?

En investering i et solcelleanlæg via et kommanditselskab anses for at være en erhvervsmæssig investering, hvor den skattepligtige indkomst opgøres efter de regler, der gælder for almindelig erhvervsvirksomhed. Der sondres ikke skattemæssigt mellem investeringer her i landet og investeringer i udlandet. Solcelleanlæg regnes for driftsmidler, der kan afskrives med 25 procent årligt efter saldometoden. Skattefidusen er derfor fuldt ud lovlig.

Hvor store skatterabatter er der tale om?

Der investeres ofte i solcelleanlæg til omkring 20 millioner kroner. Det giver ret til at afskrive fem millioner kroner det første år. Hvis indtjeningen fra driften af anlægget er på en million kroner efter rentebetalinger, vil kommanditselskabet få et samlet skattemæssigt underskud på fire millioner kroner det første år som følge af den store af­skrivning.

De ti investorer i kommandit­selskabet kan bruge det skattemæssige underskud til hver at fradrage 400.000 kroner i anden skattepligtig indkomst. Det batter virkelig for personer, der betaler meget topskat og dermed beskattes med 52,2 procent af deres årlige indkomst over 421.000 kroner. Hvis investors indkomst kan rumme fradrag inden for den højeste marignalbeskatning, er værdien af skattefradraget 52,2 procent af 400.000 kroner – altså 208.800 kroner.

Hvorfor har Skat ikke et overblik?

Det er først fra 2009 og frem, at kommandit­selskaber er begyndt at investere i solcelleanlæg. Indtil da var selve anlæggene ganske enkelt for dyre.

Berlingske har bedt om en samlet opgørelse over afskrivningerne, der er foretaget på udenlandske sol­celleanlæg, men Skat har i første omgang ment, at det er for stort et arbejde. Afskrivninger for solceller følger de almindelige afskrivningsregler for vedvarende energi, og der findes derfor ikke specifikke opgørelser for det samlede antal investeringer, der foretages i solcelleanlæg, eller i hvilke lande de foretages.

Skal selskaberne aldrig betale skat i Danmark?

Hvis alt går godt med solcelleprojekterne, så begynder kommanditselskaberne at give overskud efter fem til seks år, når de største afskrivninger er foretaget, og renteudgifterne er blevet lidt lavere. Der skal dog også betales skat i det land, hvor solanlægget står – som typisk er Italien eller Tyskland.

Alt efter hvordan investeringerne er struktureret, kan den danske stat begynde at få skatteindtægter fra overskud efter fem til seks år. Det varierer dog fra projekt til projekt, om der er budgetteret med, at det nogensinde skal blive skattepositivt for Danmark. Foreløbigt er konstruktionen dog så ung, at det reelt endnu ikke vides, i hvilken grad Danmark på et senere tidspunkt får skatteindtægter.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen