Berlingske Business

Novozymes-chef: Næste økonomiske optur skal bruges klogt

22BUSPeder-Holk-Nielsen.jpg
Novozymes CEO, Peder Holk Nielsen, understreger, at Danmark skal benytte den formentlig snarlige opgangsperiode til at forberede den næste nedgangsperiode. Foto: Nikolai Linares

Når der kommer gang i dansk økonomi, skal politikerne fastholde reformpresset. Det er bedre og mere smertefrit at reformere i opgangstider, lyder det fra CEO i Novozymes, Peder Holk Nielsen.

»Når næste opgangsperiode kommer i Danmark, og det gør den forhåbentlig inden længe, skal vi huske at lave ændringer, så vi står bedre rustet til næste nedgangsperiode. Vi må ikke igen skibe 60.000-70.000 job af sted i en nedgangsperiode, for de job er svære at genskabe.«

Sådan lyder appellen fra Peder Holk Nielsen, CEO for Novozymes, som deltager i årsmødet i World Economic Forum i Schweiz. Under årsmødet forsøger han ligesom de øvrige deltagere at tage pejling af udviklingen i verdensøkonomien.

På en række af Novozymes globale markeder er der vækst, men skal der fremover udvikles og fastholdes job i Danmark, bliver det afgørende, at danske politikere lærer af finanskrisen – og måske især fra tiden inden krisen, hvor der ikke i tilstrækkelig grad blev udvist rettidig omhu og gjort nok for at fremtidssikre dansk økonomi.

I de seneste år er en stribe reformer derfor blevet gennemført midt i en hård økonomisk opbremsning. Det gælder blandt andet for dagpengereformen og tilbagetræknings-reformen under Lars Løkke Rasmussen (V)samt flere reformer og vækstpakker under Helle Thorning-Schmidt (S).

»Når vi kigger historisk på det, er der en tendens til, at det er i nedgangstiderne, at vi finder ud af, hvad vi skulle have gjort i den tidligere opgangsperiode.«

novozymes

Peder Holk Nielsen er medlem af det såkaldte Produktionspanel, som regeringen har nedsat for at få udviklet strategier og forslag til at styrke Danmark som produk-tionsland.

Han advarer mod at tro, at der kommer hurtige og simple løsninger. Han argumenterer i stedet for, at det er nødvendigt at have en langsigtet tilgang til erhvervs- og industriudvikling.

»Der findes ikke quick fix,« fastslår han.

Han peger samtidig på, at det heller ikke er nok at udvikle nye forslag – de skal også gribes af politikerne og helst vedtages i et samarbejde over midten.

»Det skal være holdbart i mange år, så derfor skal det gøres hen over midten. Det er selvfølgelig svært; specielt i et valgår, men det allervigtigste for os er, at der bliver lavet brede og langsigtede løsninger.«

Peder Holk Nielsen er personligt optaget af flere af de anbefalinger, som er kommet fra den tidligere Produktivitetskommission, for han mener, at der skal mere fokus på produktivitet og konkurrencedygtighed. For der er noget at komme efter.

»De dele af dansk erhvervsliv, som konkurrerer på de internationale markeder, ved, at de konstant må arbejde på at blive effektivere. Dele af den offentlige sektor er drøneffektiv, men der er også eksempler på det modsatte, ligesom dele af dansk erhvervsliv ikke er udsat for særlig hård konkurrence. Her er der brug for større effektivitet,« lyder det fra Peder Holk.

novozymes

Han mener, at Løkke og Thorning har vedtaget de reformer, som det har været praktisk muligt at få gennemført, og derfor fokuserer han især på næste økonomiske opgangs-periode.

»Her skal man tage fat og holde fast, for her får man rum til at arbejde videre,« siger han. Velvidende, at det kan være nemt at miste grebet om en reformdagsorden, når det går bedre. For så fordufter krisebevidstheden, og det bliver hurtigt fristende at læne sig tilbage.

Det sidste har vi bare ikke råd til, fastslår Peder Holk Nielsen.

»Vi kommer i højere og højere grad til at leve af meget specialiserede job, og de job vil vi kunne fastholde. Men hvis vi læner os tilbage, siger empirien, at vi risikerer at miste små hundredtusind industrijob i de arbejdskraftintensive sektorer, når der igen kommer en lavkonjunktur.«

Dermed vil titusinder miste deres arbejde og komme på overførselsindkomst.

»Hvis vi i stedet indretter os, så de i højere grad kan være med i produktionen, kan vi både bage kagen større og undgå store sociale problemer, for der er også en social dimension,« lyder det fra Peder Holk Nielsen.

Skrækeksemplet er i hans optik Sydeuropa, hvor især unge mister fodfæste.

»Sydeuropa lider under en voldsom ungdomsarbejdsløshed. De unge, som vi skal basere vores fremtid på, bliver taget ud af drift og får svært ved at komme ind igen. Vi ved, at hvis man ikke er under uddannelse eller i job, inden man bliver 25 år, er det ikke så sandsynligt, at man nogensinde kommer det. Det er rigtig trist.«

I en ny analyse over de mest presserende risici peger World Economic Forum da også på, at så mange unge risikerer at stå uden en fremtid. Hvilket kan udløse social uro og skabe grobund for ekstremisme.

For at få gang i væksten mener Peder Holk Nielsen, at vi i Danmark især skal satse på vores styrkepositioner.

»Digitaliseringen, globaliseringen og de bedre transportmuligheder betyder, at vi er nødt til at finde de nicher, hvor vi står stærkt. Vi skal ikke konkurrere lønkrone for lønkrone med Kina. Vi er ret dyre i drift, så vi skal finde de nicher, hvor vi kan bringe vores konkurrencefordele i anvendelse.«

Blandt de fordele er en betydelig kreativitet og et relativt højt uddannelsesniveau.

 Novozymes.

»Det er vores store styrke i Nordeuropa, at vi har et uddannelsessystem, som skaber kreative mennesker. Vi er gode til at udvikle nye produkter og bringe dem på markedet. Derfor tror jeg, at man skal stimulere danske virksomheder til at bruge flere penge på forskning, udvikling og flere investeringskroner på automatisering af produktionen.«

Når Peder Holk har sagt ja til at deltage i arbejdet med at udvikle en strategi for fremtidens produktionsdanmark, skyldes det, at han tror på, at det kan lade sig gøre.

»I Novozymes besluttede vi os for, at vores danske produktion skulle være konkurrencedygtig. Vi investerede i automatisering, og ja, det betyder, at vi er færre i produktionen i Danmark end for 10-15 år siden. Men vi har stadig godt 600 mand, som i dag producerer stort set alt, hvad vi leverer til Europa – og i øvrigt også ud af Europa. Når der skal leveres en container med vaskemiddelenzymer i Norditalien, er Kalundborg det mest effektive sted. Kina kan ikke være med.«

Forklaringen er, at der for den enkelte lønkrone produceres langt mere i Kalundborg i dag end for 10-15 år siden.

»Vi skal derfor satse mere på at skabe incitamenter til forskning, udvikling og automatiseringer. Incitamenter til for eksempel straksafskrivning på disse udvalgte områder og en satsning på målrettet uddannelse vil efter min mening have langt større indflydelse på vores konkurrenceevne end virksomhedsbeskatningen.«

Når det er sagt, understreger Peder Holk, at en dansk vækstdagsorden kun kan løftes, hvis vores nære handelspartnere er i form, og hvis geopolitiske kriser ikke skaber barrierer. Et af de store spørgsmål handler om, hvordan spændingerne mellem USA, Europa og Rusland vil udvikle sig.

»Lige nu klatrer begge sider højere og højere op i træet, og man kan være bekymret for, hvordan det ender. Med en svag vækst i Europa kan krisen i forhold til Rusland blive et problem i sig selv. Hvis vi ser på de større danske virksomheder, vil vores appetit på at skabe flere job i Europa jo handle om at kunne skabe markedsvækst i Europa. »

Hagemann

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen