Berlingske Business

Medvind til verdens fattigste

north horr

I det nordlige Kenya bor nogle af verdens fattigste med begrænset adgang til mad, vand og elektricitet. Men de har masser af vind. Her lancerer vindmølleselskabet Vestas en ny forretningsmodel, som både skal hjælpe de lokale og styrke selskabets bundlinje. Målet er at hjælpe en mio. fattige på tre år.

NORTH HORR, KENYA: Piloten tilter propelflyet med et skarpt sving mod venstre. Langt nede breder et gulligt landskab sig, og en tynd stribe i den stenede jord kommer til syne. Det er landingsbanen. Nogenlunde samtidig spreder varmen sig i kabinen, og spændingen stiger.

Vi hænger i luften over Kenya tæt på grænsen til Etiopien. Et område, hvor de lokale er blandt de fattigste i verden, og konflikter ofte løses med en AK 47. Det gør blot stemningen i kabinen endnu mere anspændt, at dagens hovedperson er alvorligt tissetrængende. Han hedder Morten Albæk, er global direktør for kommunikation, marketing og forretningsudvikling i Vestas, og så har han fået ideen til det projekt, vi er i Kenya for at besøge.

Wind for Prosperity går ud på at levere billig vindenergi til nogle af de fattigste mennesker i verden. Ideen blev født for to et halvt år siden, og projektet bliver officielt lanceret på tirsdag i New York. Den første mølle skal efter planen snurre i det nordlige Kenya i andet halvår af 2014. Målet er at hjælpe en million mennesker på tre år – dels i Kenya, men også andre steder på kloden. Vestas sælger ældre, istandsatte vindmøller kombineret med en dieselgenerator, investorer skyder kapital ind, og den kenyanske regering sikrer en fast afregningspris for strømmen.

Projektet lyder måske simpelt, men de næste dage skal vise, at forretning i Afrika er alt andet end ligetil.

morten a

Gruset knaser højlydt, da flyets hjul rammer den stenede overflade. Et skur med to huller i jorden udgør lufthavnsterminalen, men på dette tidspunkt er det rigeligt for Vestas-direktøren Morten Albæk. Et par minutter senere spreder han lettet armene ud imod den varme vind, der suser henover savannen, og siger:

»Her har vi svaret. Tænk at vinden blæser så kraftigt over et område, som har så lidt. Det er jo poesi.«

Gruppen på seks Vestas-medarbejdere samt sikkerhedsfolk kører ind mod den samling lerklinede hytter med siv og metalplader på taget, som udgør byen North Horr. Her bor 9.000 mennesker, og tæller man alle mennesker i området, lander tallet tæt på 50.000.

VestasTransport

De lokale har meget begrænset adgang til vand, mad og elektricitet. Og det er et stort problem, forklarer vice-distriktschefen Robert Mkiti ved et velkomstmøde i et tætpakket lille kontor. Områdets fem høvdinge sidder også i rummet, og hvis Vestas skal lykkes med at sætte en vindmølle op og levere en langsigtet, grøn energiløsning til landsbyen, skal alle aktører inddrages.

»De lokale ledere og interessenter skal indkaldes til et møde, så de kan finde ud af, hvad de kan få ud af projektet. Det er vigtigt,« forklarer vice-distriktschefen.

Morten Albæk lover i samme stund at komme tilbage til North Horr til et møde i foråret, så alle ønsker kan blive hørt. Projektet her skal blive det første i en række Wind for Prosperity-projekter, og det er vigtigt, at det går godt. Derfor er Vestas-direktøren mødt personligt op. Selskabet har allerede kig på 12 andre områder i Kenya, hvor de også vil sætte en eller to vindmøller med dieselgeneratorer op og i alt levere energi til 200.000 kenyanere. Herfra skal projektet spredes til andre dele af verden, og mens målet er at hjælpe en million mennesker på tre år, er potentialet langt større.

vestas investering

På sigt vurderer Vestas, at Wind for Prosperity kan hjælpe 50 mio. mennesker over hele verden. Det er ikke udviklingsbistand, men et forretningskoncept, som samtidig bidrager til nogle af de fattigste områder i verden. Og netop det er der stor efterspørgsel på, hvis man spørger Vestas. Forklaringen lyder, at der er større incitament til at følge op og holde økonomisk fokus i et projekt som Wind for Prosperity end i et klassisk nødhjælpsprojekt. Hvis budgettet skrider, tjener Vestas og investorerne nemlig ikke nogen penge.

Håret er strøget tilbage over hovedet. Tre knapper står åbne i hans hvide skjorte. Og for få timer siden, endnu før solen stod op, konstaterede Vestas-direktøren Morten Albæk grinende, at han »nok bliver den første mand, der har Louis Vuitton-bælte på i North Horr«. Som han står her blandt lerklinede hytter i den varme vind, er man tilbøjelig til at give ham ret. De lokale har meget lidt.

Efter et besøg hos en NGO, som arbejder med vandrensning, kommer gruppen med Albæk i spidsen forbi nogle børn, der spiller fodbold. Snart sparker direktøren og børnene bolden frem og tilbage. Børnene griner, og han gør det samme.

Offshore125

»Jeg ved ikke, hvad jeg havde håbet på. Men det at møde lokalbefolkningen, høre om deres behov, og mærke hvor kraftigt vinden blæser, er en stor stor oplevelse. Det bekræfter mig i, hvor relevant Wind for Prosperity er,« udbryder han efter spillet.

30-årige Diba Huri er sikkerhedsvagt for NGOen, som arbejder med vandrensning. Han har set fodboldspillet på afstand, og også han er begejstret over udsigterne til vindmølleenergi i North Horr.

»Vinden blæser hver eneste dag og hver eneste nat. Men vi ved ikke, hvordan vi skal bruge den. Petroleum og brænde er så dyrt. Derfor vil det være en stor hjælp med vindenergi, så vi kan pumpe vand, tilberede vores mad og udvikle byen,« siger han.

Netop adgangen til vand fremhæver flere beboere i byen. Mændene her er nomader, og de vandrer langt med deres geder og dromedarer for at finde mad. Men det er et stort problem, at hvor der er græs 70 km væk, der er ingen vand. Og omkring North Horr er der intet græs.

quest

»Det allerbedste ville være, hvis vi kunne flytte vandressourcerne hen i nærheden af græsset. Eller bruge energien til at opdyrke jorden. Vi får også energi fra solpaneler i dag, men det er slet ikke nok,« siger Michael Kimani, der leder den tyske afdeling af Dyrlæger Uden Grænser i North Horr.

Her er stort behov for energi, og opbakningen er til stede, men det er bestemt ikke uden udfordringer at udvikle et nyt forretningskoncept i et område med kun få ressourcer i det nordlige Kenya.

»En ting er forretningsmentaliteten. Det tager lang tid at få aftaler i stand, og når man har et møde, er det ikke unormalt at aflyse med kort varsel,« forklarer Vestas-medarbejderne. Derfor er det afgørende at have folk på jorden, som kan presse på og er orienteret om de lokale forhold.

En anden udfordring er sikkerheden. I North Horr følger sikkerhedsfolk med Morten Albæk og de øvrige medarbejdere konstant. Og det er nødvendigt. For de lokale bønder er udstyret med AK 47-rifler, og kampe mellem forskellige klaner fører jævnligt til drab. For et år siden gik det ud over 42 politibetjente, som mistede livet i et baghold, da de jagtede kvægtyve. Og senest trak olieselskabet Tullow Oil sig ud af området i nogle uger på grund af optøjer. Selskabet lovede tilsyneladende mere, end man kunne holde. Og det skabte frustration.

Vindmøller.

Den samme fare løber Vestas og Wind for Prosperity, understreger både sikkerhedsfolkene og flere lokale. Folk har så lidt, og når man giver dem håb, gør det ondt, hvis det ikke bliver indfriet. Brudte løfter kan så at sige ramme selskabet som en boomerang.

»Hellere underpromise og overdeliver,« lyder formaningen flere gange.

Ord, der vækker mindelser om Vestas-forretningens udvikling efter 2010, hvor selskabet med Ditlev Engel i spidsen adskillige gange lovede markedet mere, end man kunne holde. Det sendte aktiekursen i bund og førte i sidste ende til Ditlev Engels afgang. Nu har Vestas fået ny ledelse. Den nye topchef hedder Anders Runevad, og selskabet leverer planmæssigt på en flerårig turn-around plan, som bl.a. indebærer salg af fabrikker og massive fyringer.

Ideen om Wind for Prosperity opstod inde i hovedet på Morten Albæk for to et halvt år siden, mens Vestas var i dyb krise. Dengang tænkte de fleste på at få styr på kerneforretningen, sikre bankaftalerne og undgå konkurs.

»Men i en krise er det også vigtigt at se fremad,« siger Albæk, da talen falder på Vestas’ vej ud af de økonomiske problemer.

Vind/diesel-løsningen kan nemlig også bruges ved ø-samfund og mineprojekter, og håbet er, at Wind for Prosperity skal bygge bro til kommende vækstmarkeder. For 15 år siden var Mexico og Tyrkiet ikke store vindmarkeder, men i dag blomstrer de. På samme måde håber Vestas at åbne det kenyanske marked og senere markederne i f.eks. Mongoliet, Honduras og Pakistan gennem Wind for Prosperity. Ud over salg af vind/diesel-løsningen vil vindmølleselskabet nemlig også bygge relationer til politikere, embedsmænd, potentielle kunder og investorer i de lande, hvor projektet kommer frem.

Vestas

Propellerne summer som 1.000 bier, da det lille fly letter fra North Horr igen midt på eftermiddagen. Den trykkende varme aftager i takt med, at flyet stiger – og landskabet skifter fra savanne til marker og erstattes til sidst af et tæt, grønt tæppe omkring hovedstaden Nairobi.

Undervejs filosoferer Vestas-chefen Morten Albæk over, hvad der adskiller Wind for Prosperity fra andre forretningskoncepter.

»Der er en grund til, at Sir Richard Branson, Jeffrey Sachs, Ban Ki Moon og alle disse indflydelsesrige mennesker omfavner projektet. Og det er ikke, at vi sætter gamle vindmøller i stand og kombinerer dem med en dieselgenerator. Det er, fordi vi rammer det her sweet spot mellem kapitalisme og humanisme, mellem et forretningskoncept og fattigdomsbekæmpelse,« siger han.

Tilbage i Nairobi har Vestas flere møder med de kenyanske myndigheder, men nogle bliver aflyst, og andre bliver først til noget i sidste øjeblik. Selskabets aftale hos den danske ambassadør i Kenya, Geert Aagaard Andersen, står dog fast.

Ambassaden er opført i sten med røde tegl på taget og et væld af sorte rammer omkring små glasruder. Det lille stykke dansk territorium er indrammet af en stenmur med pigtråd på toppen for at holde ubudne gæster ude.

Mens Albæk og hans folk er til møde med ambassadøren, venter den 63-årige brite Lee Smith foran ambassaden. Han gengiver en skræmmende oplevelse. For fire dage siden kom Lee hjem fra en rejse til Somalia, og samme aften brød tre maskerede mænd ind i hans hus. De to var bevæbnet med shotguns – den sidste med et sværd.

Røverne bandt Lee Smith til en stol, mens de gennemsøgte huset for værdier. Undervejs fik Lee vristet sig fri, men det opdagede de bevæbnede gæster, og straffen kom prompte. Først knuste de hans højre knæskal med shotgun kolben, og siden prøvede de at brække hans højre overarm. Et stort blåt mærke over albuen viser resultatet, mens knæet er ødelagt. Samtidig forgiftede og kvalte røverne Lee Smiths hunde.

»Det værste er mine hunde. Når jeg tænker på dem, bliver jeg virkelig vred,« siger Lee, men i næste sætning slår han episoden hen med et, »det er, hvad der sker«.

Den danske ambassadør Geert Aagaard Andersen kommer ud kort efter. Han kalder Wind for Prosperity »lige det Kenya har brug for«, men samtidig fremhæver han en af de udfordringer alle i landet står overfor: korruptionen.

»Korruptionen kan komme til udtryk, når aftaler pludselig afspores eller processer tager alt for lang tid. Virksomheder skal generelt holde sig langt væk fra korruption, og det kan være nødvendigt med en stærk tilstedeværelse eller at have en partner her i landet for at følge udviklingen helt tæt på,« siger ambassadøren.

Samme dag rapporterer den lokale avis Daily Nation, at en række afrikanske lande prøver at få bremset en kommende retssag mod den kenyanske præsident Uhuru Kenyatta og vice-præsidenten William Ruto. De to er indklaget ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) for mord og tvangsflytninger af mennesker under en voldsbølge, der ramte Kenya efter et blodigt valg i 2007. Mere end 1.000 kenyanere blev slået ihjel, og mere end 600.000 er drevet på flugt.

(FILES) A file picture taken in on August 18, 2010 shows parts o

De afrikanske lande vil bl.a. have bremset retssagen, fordi politisk stabilitet i Kenya er vigtigt i kampen mod terror. Landet er således aktiv i kampen mod grupperinger i nabolandet Somalia, og Nairobi oplevede for nylig terroren, da en gruppe militante associeret med al-Shabaab den 21. september stormede indkøbscenteret Westgate Shopping Mall. Gidsler var fanget i centeret i tre dage, og mindst 72 mennesker mistede livet.

Tilbage på hotellet kan Morten Albæk se ned på Westgate Shopping Mall fra tagterrassen, men han har slet ikke tid til at være bekymret. Efter mødet med ambassadøren er han nu i al hast på vej til lufthavnen. Et potentielt afgørende investormøde omkring Wind for Prosperity venter i Johannesburg i Sydafrika i morgen.

»Det her kan blive stort,« er noget af det sidste han siger, inden taxaen ankommer.

Berlingske var inviteret til Kenya af Vestas.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen