Berlingske Business

IKEA fordobler milliard-investering i grøn energi

pix-ikeagrøn
Arkivfoto. IKEA vil fordoble dets investeringer i vedvarende energi for at spare på energiforbruget som varehuset fortsat udvider verden over. Foto:

Møbelgiganten IKEA vil fordoble sine investeringer i vindmølleparker og solcelleanlæg til fire milliarder dollars, svarende til 23 milliarder kroner.

Det skriver Bloomberg.

Det svenske varehus fordobler investeringerne i grøn energi for at kunne nedbringe omkostningerne, så IKEA har råd til fortsat at ekspandere og bygge nye varehuse rundt omkring i verden, fortæller Mikael Ohlsson, adm. direktør i IKEA Group til Bloomberg.

"Jeg forudser, at vi fortsat vil øge vores investeringer i vedvarende energi. Og ser man på, hvor hurtigt vi udvider vores værdifulde kæde, så vil vi højst sandsynligt fordoble vores investeringer en gang til efter 2015," siger Mikael Ohlsson.

LED_Ikea_Iris_Business

IKEA har planlagt, at 100 procent af den energi, som alle dets butikker og underleverandører forbruger, skal komme fra vedvarende energikilder i 2020. Varehuset ejer 250.000 solcellepaneler, især i USA, og har også investeret i 126 vindmøller i Europa til at dække 34 procent af energiforbruget.

De vedvarende energi-kilder er de seneste par år blevet langt mere omkostningseffektive, da prisen på solceller og vindmøller er faldet, ifølge Bloomberg.

Investeringer i vedvarende energi er nødvendige for IKEA, som vokser år for år med flere og flere varehuse. De skal reducere omkostningerne for at kunne fortsætte det samme væksttempo, og her er den vedvarende energi en vigtig faktor.

GERMANY-SWEDEN-RETAIL-COMPANY-IKEA-FILES_business

Tilbage i oktober meldte IKEA ud, at varehuset ville fordoble deres investeringer i vindmølleparker og solcellepaneler til to milliarder dollar for at få dækket 70 procent af deres energiforbrug inden 2015. Fire måneder senere har IKEA nu fordoblet de grønne investeringer endnu en gang.

IKEA har ligeledes udvidet sit produktsortiment for at give deres kunder mulighed for at leve "grønnere". Det gør de gennem sortering af skrald, fokus på vandforbrug og nedskæring af energiforbrug.

"For tiden har vi først og fremmest fokus på hjemmets mange måder at genbruge på," siger adm. direktør i IKEA Group, Mikael Ohlsson til Bloomberg og siger, at IKEA for eksempel tester mulige solcellepanelsløsninger for kunder i Storbritannien.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen