Berlingske Business

»Hvis Vestas lukker, går Lem nedenom«

11BUSMark-og-vindmoeller.jpg
Overskrift
Vestas fylder meget i Vestjylland, og mange vestjyder har enten arbejdet for virksomheden eller investeret i Vestas-aktier. Hans Laurids Pedersen har arbejdet hos Vestas i mange år. Foto: Astrid Dalum
 

Vestas er vigtig for Vestjylland, men vestjyderne føler sig stadigt mindre vigtige for Vestas. Stoltheden over vindmølle­kæmpen består, men de lokale savner de traditionelle, lokale værdier i selskabet.

LEM: Den spinkle midaldrende mand med den lille tophue og den sort-blå jakke stavrer under togets små rystelser mod skyde­dørene. »Vestas« står der med hvide bogstaver på ryggen af ham. Han skal af i byen Lem. Toget sætter i gang igen, og allerede inden vognenes forindtalte servicestemme annoncerer Ringkøbing som den næste station, ser man 11 enorme vindmøller på et gammelt moseområde langs banelegemet. »Vestas« står der på siden af dem.

»Ude i den store verden siger man, at Vestas er fra Ringkøbing. Men vi ved jo, at det er her i Lem, at det er startet. Helt fra bunden,« siger Carsten Jessen, der ejer Lems lokale mekaniker, CJAuto, et stenkast fra det sted, hvor Vestas blev grundlagt i 1898, og hvor man producerede den første mølle i slutningen af 1970erne.

PIX-Mitsubishi Vestas BM

Carsten Jessen har haft sin forretning siden år 2000. I den tid har han kunnet følge Vestas’ udvikling fra en årlig omsætning på knap syv til over 44 milliarder kroner og fra et par tusinde medarbejdere til over 17.000. Når Vestas onsdag gør status over 2014, er nogle af de tal formentlig blevet endnu større. Carsten Jessen skyder på, at mellem 30-40 procent af hans omsætning er Vestas-relateret. Krisen i Vestas mærkede man i Lem, forklarer han. Særligt fordi mange ægtepar arbejdede der.

»Men man tror altid på det bedste. Folk har haft tiltro til, at det kommer op igen, fordi det er det lokale. Inderst inde vil man jo bare have, at det skal fortsætte. Man er stolt over, at det er startet her.«

Lem er på trods af uendelig snak om udkantsdanmark en velholdt by med små butikker og flere arbejdspladser end indbyggere. For Lem er Vestas skærmen mod udkantsdanmarks grå hærgen. Og man er stolte af Vestas. Stolte af, at verdensfirmaet er etableret lige deromme på Smed Hansens Vej. Vestas leverer i dag et regnskab, der formentlig sætter definitivt punktum for krisen i selskabet.

Rygterne om udbytte til de hårdt prøvede aktionærer i Lem og resten af verden svirrer allerede. Penge er én ting, men et andet er lokalområdet. Og de store op- og nedture i vindmøllekæmpen har rystet de lokale i deres nær religiøse tro på Vestas. Det er på en måde ikke det samme længere.

Vestas

En usikker arbejdsplads

Rene Schultz og Lars Visgaard er trukket ud i det lille kontor i produktionshallen på deres smedearbejdsplads. De to unge mænd på henholdsvis 21 og 20 år har lige været ved bageren efter smøger og cola i deres sorte Volkswagen med tonede ruder.

De kender lokalområdet, og de kender Vestas’ betydning. Men tingene er ikke, som de har været.

»Det er klart, at i en by som Lem er Vestas en vigtig virksomhed. Hvis Vestas lukker, så dør vi,« siger Lars Visgaard.

»Ja, hvis Vestas lukker, går Lem nedenom.«

»Lem, Højmark, Østerby, Stauning, Dejbjerg og så videre.«

»Vi er lidt afhængige af det, kan man sige,« konstaterer Rene Schultz.

»Men det er bare så usikkert,« lyder det sukkende fra Lars Visgaard med henvisning til Vestas’ store op- og nedture.

»Du kender selv fyringsrunderne.«

De to unge smede er glade for opturen i Vestas. Bestemt. De understreger også gang på gang, at Vestas er en god arbejdsplads, der betaler en god løn. Særligt til de ufaglærte. Men opturen er ikke nok til at redde de ridser, som Vestas har fået, mener de to unge mænd.

»Det kan nok trække nogle folk til. Det tror jeg. Men man har også bare set, at lige så hurtigt det går op, lige så hurtigt går det ned igen. Det har man lært,« siger Rune Schultz.

»Det bliver lige pludselig ikke så attraktivt at være der,« siger Lars Visgaard.

»Vi er et lille lokalsamfund. Vi vinker til hinanden i byen. Vi kender alle sammen hinanden. Vestas er godt nok arbejde, men det har ikke det mest sikre ry.«

Det mest sikre ry har Vestas heller ikke haft blandt sine aktionærer. Hvis der er nogen, der har været lige så hårdt prøvet som de lokale, er det dem. I området omkring Ringkøbing er mange begge dele. Så mange at kommunen på et tidspunkt var ved at indrette sin lokalplan efter de mange aktiemillionærer.

To af de mange lokale aktionærer er ægteparret Vibeke Bram og Kurt Adsersen fra Hvide Sande.

»Vestas har fyret helt vildt og ansat helt vildt. Det er op og ned. Det er lidt det samme med aktiekursen,« siger Kurt Adsersen, der netop har solgt sine aktier i Vestas efter at have købt dem et godt stykke tid inden opturen.

»Da de kom under den kurs, som jeg havde givet, stoppede jeg med at kigge på dem. Så lod jeg dem bare ligge. Men man spørger da nogle gange sig selv, hvorfor man ikke solgte i kurs 600.«

»Vi snakker da også om det nu her. Om vi skulle have ventet med at sælge,« siger Vibeke Bram grinende.

»Ja, men når man sælger, så skal man slippe aktien. Men det er ikke let,« lyder det fra Kurt Adsersen.

Fra deres vinduer i Hvide Sande kan man kun akkurat ane havet bag de græsklædte klitter. Mellem havet og klitterne står Vestas-møller og snurrer. Møller, som lokalsamfundet selv ejer.

De lokale aktionærer har fyldt meget i området. Det kan Hans Østergaard skrive under på. Han var borgmester i Ringkøbing Kommune fra 1994 til 2007.

Fra stuevinduet i hans velholdte parcelhus er der udsigt over det flade landskab omkring landsbyen Spjald, der kun brydes af tre små Vestas-møller, som lystigt snurrer i vinden.

»Der er en kolossal stolthed omkring Vestas her,« fortæller Hans Østergaard.

»Oprindeligt var virksomheden jo i Lem, og kun i Lem, hvor man er utroligt stolte af sin smedekultur.«

Sin personlige stolthed omkring Vestas, lægger Hans Østergaard heller ikke skjul på. På et tidspunkt var der så meget fart på, at kommunen overvejede at åbne flyvninger fra Lolland til landsbyen Stauning, så Vestas kunne få nok medarbejdere ind.

»Vestas har altid været interessant for lokalområdet på grund af de mange lokale arbejdspladser,« siger han.

Vestas

»Men folk har aldrig været skuffede, når Vestas fyrede. I Vestjylland ved vi, at tingene går op og ned, og så er der kun en ting at gøre: Smøge ærmerne op og så kommer vi igennem det. Men når man lukker afdelinger og flytter dem andre steder hen i landet, er der ikke så meget at smøge ærmerne op for,« siger borgmesteren med henvisning til fusionen mellem Vestas og NEG Micon i 2004, hvor Vestas’ hovedsæde blev flyttet fra Ringkøbing til Randers.

Det er noget, som flere lokale giver udtryk for, når snakken falder på Vestas. At virksomheden med sine effektivitetsmålinger, moderne parametre for ansættelser og et internationalt udsyn, der grænser til hybris i Vestjylland, har vendt nogle af sine kerneværdier ryggen.

»Den vestjyske mentalitet er grundstammen, der har bragt Vestas frem, hvor de er i dag. Det er der ingen tvivl om. Men Vestas er jo stort set ikke en vestjysk virksomhed længere. Når man flytter administrationen til et andet sted i landet, er man ikke så synlig. Nogen siger, at det ingenting betyder, men der siger jeg: Jo, det gør. For det er meget afgørende, hvilket vindue direktøren ser ud ad, når han skal træffe beslutninger,« siger Hans Østergaard.

Vestas

Vestas-ånden lever

Hans Østergaards ord kunne lige så godt være sagt af Hans Laurids Pedersen. Han er en hurtigtsnakkende vestjyde, der har været en del af Vestas, siden man kun lavede landbrugsmaskiner.

Han arbejder stadig i Vestas. En måned endnu. Det er ret vedmodigt. Det mærker man tydeligt, når han taler om værdier, som Vestas-stifter Peder Hansen talte for, om vestjysk mådeholdendehed, arbejdsmoral og den særlige Vestas-ånd:

»Jeg har somme tider spekuleret over, hvad en virksomhed egentlig er. Det er sgu bare en bygning og nogle mennesker, siger nogle. Men nej, det er noget ... det er noget ... Altså ...«Tror du, man finder det herude i Lem?

»Ja, det tror jeg. Og det kan godt være, at jeg er naiv, men jeg tror, at den nuværende ledelse har fundet ud af det. At vi kan noget herude, som man ikke skal lave vildt om på. Det skal vi bare ikke. Det tror jeg faktisk på.«

Hans Laurids Pedersen var ikke tosset med kulturen i Vestas under det store opsving. Han fortæller, at Vestas på et tidspunkt næsten skulle være en amerikansk virksomhed og måles på alt muligt »flueknepperi, ja, undskyld udtrykket.«

Da der blev ryddet ud i direktionslaget, var den garvede Vestas-medarbejder ikke sen til at vise nogle af de nye direktører rundt, og budskabet til dem var det samme:

»Vestas-ånden ligger langt nede under gulvtæppet, men hvis du forstår at få den frem, er den der stadig,« siger Hans Laurids Pedersen.

»Det er ikke lykkedes helt af få den frem endnu, men det er altså lykkedes lidt.«

Vestas får sin hidtil største ordre i år

Det skal nok gå altsammen

Præcis som automekaniker Carsten Jessen sagde det, tror Hans Laurids Pedersen ikke, at borgerne i Lem nogensinde har mistet troen på den lokale vindkæmpe.

»Vestas har stadig kæmpestor betydning, fordi der er så mange arbejdspladser. Og folk herude ved, at det nok skal gå alt sammen.«

RUSSIA-CAPITALISM/MIDDLEMEN

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen