Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Høje oliepriser er fortid

13BUSOIL.jpg
Prisen på olie ser ikke ud til at have nået bunden endnu. Mandag faldt olieprisen til 48,50 dollar pr. tønde. Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs venter, at Brent-olie om seks måneder vil koste 43 dollar tønden. Foto: Ann Heisenfelt/EPA

Mandag faldt oliepriserne igen, og der vil gå meget længe, før de stiger igen, mener eksperterne. Måske bliver de aldrig igen så høje, som de var for bare et halvt år siden.

Det gode skib »TI Oceania« er et såkaldt ULCC, Ultra Large Crude Carrier, et gigantisk fartøj, som er beregnet på at krydse verdenshavene med tre millioner tønder råolie skvulpende rundt i sine tanke.

Det kommende år ser kæmpeskibet ud til at få en mere beskeden og tilbagetrukken funktion som flydende olielager. De stærkt faldende oliepriser har fået nogle af verdens største oliehandlere til at langtidschartre store olietankere, som de vil bruge til at oplagre olie, indtil olieprisen måtte begynde at stige igen.

Det er et fænomen, man har set før, fortæller Reuters, nemlig i 2009, hvor oliehandlerne endte med at have mindst 100 millioner tønder olie flydende rundt i venten på bedre priser. Så langt er man ikke endnu, men mandag tog olieprisen endnu et dyk, og dermed må det være blevet endnu mere fristende at gemme på olien.

Olieprisen for Brent-kvalitet – der blandt andet findes i Nordsøen – faldt mandag til omkring 48,50 dollar for en tønde. Det er det halve af, hvad olie kostede for blot nogle måneder siden, og hvis man ser bort fra en kortere periode i begyndelsen af 2009, så skal man ti år tilbage for at finde en lavere oliepris.

Og TI Oceania og de andre oplagringsskibe kan få lov at vente længe på at blive tømt igen, for de professionelle iagttagere begynder at indstille sig på, at olieprisen vil være lav i lang, lang tid fremover.

COMMODITIES-ENERGY-OIL-PRICE-WTI-FILES

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har netop sænket sine prognoser for olieprisen; nu venter Goldman Sachs, at Brent-olie om seks måneder vil koste 43 dollar tønden, altså endnu lavere end i dag. Den forrige seksmånedersprognose sagde 85 dollar, så banken har altså på det nærmeste halveret sine forventninger. Også Societé Generale har sænket sine prisforventninger.

»Hvis udbuddet bliver, hvor det er, og efterspørgslen bliver ved med at være svag, så er det klogest at tro, at den vil falde endnu mere,« sagde en saudiarabisk milliarder, prins Alwaleed bin Talal, til avisen USA Today, og Goldman Sachs bekræftede, at det netop er det, som er problemet: Selv om prisen er halveret, er udbuddet af olie nærmest uændret. Der bliver kun ganske langsomt trukket produktionskapacitet ud af markedet.

»For at holde al kapital på sidelinjen og begrænse investeringerne i skifferolie, indtil markedet er i balance igen, så tror vi, at priserne skal forblive lave længere endnu,« sagde en analytiker fra Goldman Sachs, Jeffrey Currie, til Bloomberg.

Der bliver nemlig ikke skåret ned på produktionskapaciteterne, hverken blandt de traditionelle producenter i Mellemøsten eller blandt de langt mere prisfølsomme fracking-producenter i USA. Antallet af borerigge på verdensplan var i december 3.570, og det er 92 flere end i december 2013, viser en opgørelse fra olierådgivningsfirmaet Baker Hughes, som hver måned tæller borerigge. Det er først og fremmest i USA, at der er blevet flere borerigge.

pix-SINGAPORE

Der produceres i dag mellem én og halvanden millioner tønder for meget pr. dag, og så længe der ikke er tegn på opbremsning i overproduktionen, så er stemningen i markedet for, at prisen bare vil fortsætte med at falde,« siger Nordeas chefanalytiker for oliemarkedet, Thina Margrethe Saltvedt.

Opstartsomkostningerne ved olieboringer udgør så stor en andel af de samlede omkostninger, at når en borerig først er i drift, så forbliver den i drift, forklarer hun.

»Indtil nu har vi ikke set produktion forsvinde ud af markedet. Så man venter på, at faldet i prisen vil påvirke antallet af nye produktioner, som sættes i gang. Man vil først mærke det på skiffer (fracking-boringer, red.), fordi her er produktionscyklen meget kortere; man begynder gerne at investere to måneder før produktionsstart, men tre til seks år for konventionelle boringer. Så de investeringsnedskæringer, vi ser i dag, vil vi ikke kunne mærke på de konventionelle boringer før om tre til seks år.«

olie

Ikke engang Saudi-Arabien skærer ned på sin produktion, som landet ellers tidligere har gjort, når olieprisen faldt.

»Jeg tror, de er trætte af øget russisk og amerikansk produktion; USA er på det højeste produktionsniveau siden 1983, og Rusland på det højeste, siden Sovjetunionen blev opløst. Og hvis saudi-araberne skærer ned, så sponserer de amerikansk og russisk olieproduktion.«

I weekenden har ellers både Venezuela og Iran været ude at tale for, at OPEC burde begynde at fungere som et kartel igen og beskære produktionen, men dem vil saudierne næppe lytte til, mener Thina Margrethe Saltvedt.

»De to er de typiske bad guys, som taler for nedskæringer, og så ikke selv følger op. Det er Saudi-Arabien også træt af.«

pix-MARKETS-OIL/

Men hvor længe skal TI Oceania så ligge ved kaj som en anden flydepram og vente?

Hvis det er venten på oliepriser som for et år siden, så kan det blive meget, meget længe. Ganske vist er oliemarkedet præget af skift mellem boom og minikrak; priserne falder, og så bliver der investeret mindre, og i løbet af nogle år bliver der ligefrem oliemangel, og så stiger priserne voldsomt igen.

Men de voldsomme priser kan helt være fortid.

»På udbudssiden er priserne på sol- og vindenergi faldet. Og på efterspørgselssiden har der været mange energieffektiviseringskrav til transportsektoren til, hvor mange kilometer på literen biler skal kunne køre, og også fly har øget deres effektivitet med 40 procent over de seneste fem år, vel. Transportsektoren står for 60 procent af al oliekonsumption, så på sigt vil efterspørgselsvæksten være lavere,« forklarer Thina Margrethe Saltvedt.

olie

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen