Berlingske Business

Grønt lys for friske milliarder til DONG

29BUSVindmoeller.jpg
Aftalen om friske milliarder i kapitalindskud i DONG ligger klar til underskrivelse. Foto: Henning Bagger

Aftalen med DONGs nye ejere er landet og klar til underskrivelse, erfarer Berlingske. Næste mål er en børsnotering før 2018 – og DONGs store satsning på havvind vil spille en afgørende rolle for selskabet.

Nu ligger det endeligt fast, at statskontrollerede DONG Energy får nye ejere i form af investeringsbanken Goldman Sachs og pensionskasserne ATP og PFA. Aftalen om indskud af 11 mia. kroner i energiselskabet ligger klar til underskrivelse, erfarer Berlingske.

Aftalen er på linje med den foreløbige aftaletekst, som blev lagt frem 2. oktober i år. Det betyder, at Goldman Sachs vil købe aktier for otte milliarder kroner og opnå en ejerandel på 19 procent, ATP vil købe for 2,2 milliarder kroner og sidde på fem procent af DONG, mens PFA vil købe aktier for 800 millioner kroner og komme til at eje to procent af energiselskabet. Statens ejerandel i DONG reduceres til 60 procent, og på linje med de politiske aftaler vil staten indtil videre beholde den kontrollerende aktiemajoritet i selskabet.

Offshore125

Tilbage står ifølge Berlingskes oplysninger en »igangværende proces« med de nuværende minoritetsaktionærer SEAS-NVE og SE om, hvorvidt de ønsker at udvide deres fremtidige ejerskab i DONG.

Satser enormt på havvind

DONG kan dermed for alvor koncentrere sig om at trimme forretningen frem til den kommende børsnotering med den nye ejerstruktur på plads, reducerede omkostninger for 1,2 mia. kroner samt det seneste års frasalg af ikke-kerneaktiviteter for 11,3 mia. kroner.

Introduktionen på børsen skal ifølge den foreløbige aftaletekst finde sted, inden regnskabet for 2017 foreligger, det vil sige i begyndelsen af 2018. Og hvis det ikke lykkes, forpligter staten sig til at købe de nye ejeres DONG-aktier tilbage. Netop det punkt vil nyde stor interesse, når den endelige aftale sandsynligvis fremlægges inden for de nærmeste dage.

Anholt Havmøllepark

Frem mod børsnoteringen kommer havvind til at spille en altafgørende rolle for DONG. 50 procent af selskabets samlede investeringer i årene 2013-2020 skal ligge i havvind, og i dag har DONG allerede bundet 41 mia. kroner i vindmølleforretningen. Det er halvdelen af hele energiselskabets investerede kapital.

Årsagen er, at DONG i dag er markedsleder på havvindmøller, og energiselskabet satser på at udbygge og lukrere på den position. Senest har DONG bekræftet sit massive sats på havvind ved at foretage den største enkeltinvestering i selskabets historie på 16,4 mia. kroner i de to tyske havvindmølleparker Gode Wind 1 og 2.

Konkurrent bakker ud

Satsningen er imidlertid ikke uden risici.

Havvindmøller er en ny teknologi, som i dag er afhængig af høj statsstøtte. Prisen på den producerede energi skal sænkes betydeligt for at sikre branchen en fremtid. Det er DONG fuldt ud opmærksom på, og målet er at gøre havvind konkurrencedygtig ved at sænke prisen ca. 40 procent fra 160 euro pr. produceret MWh i dag til 100 euro pr. MWh i 2020.

Regneeksemplet tager udgangspunkt i en britisk havvindmøllepark, men tendensen vil være den samme på henholdsvis det tyske, danske og eventuelt franske marked.

Anholt Havmøllepark

Mens DONG satser hårdt på havvinden, meddelte den store tyske konkurrent RWE for nylig, at selskabet halverer antallet af ansatte i divisionen for vedvarende energi fra 1.500 i dag til 750 i 2016.

Samtidig vil RWE alligevel ikke opføre den gigantiske havvindmøllepark Atlantic Array i Storbritannien, som ellers skulle have været på hele 1.200 MW og leveret grøn energi til 900.000 briter.

RWE neddrosler blandt andet ambitionerne, fordi Storbritannien planlægger at reducere støtten til havvindmøller fremadrettet. Og de politiske meldinger fra Storbritannien falder sammen med, at Tysklands nye koalitionsregering vil reducere udbygningen af havvind fra 10 til 6,5 GW i 2020 og fra 25 til 15 GW i 2030. I denne uge kom det samtidig frem, at Tyskland fortsætter sin nuværende støttemodel inden for ovenstående rammer yderligere to år frem til 2020.

Kalkuleret risiko

Hos DONG Energy hæfter koncernchef Henrik Poulsen sig ved, at selskabet har »førende kompetencer inden for offshore vind i verden«. Målet er at installere 6,5 GW havvind i 2020. Det er cirka det dobbelte af alle de havvindmøller DONG har installeret i dag, men det er under en fjerdedel af et konservativt mål for den samlede installerede mængde havvindmøller i hele Europa i 2020.

Henrik Poulsen medgiver, at DONGs sats på havvindmøller er risikobetonet, men den seneste udvikling på det tyske og britiske marked rokker ikke ved selskabets langsigtede mål.

Dong Energi

»Det er meget få investeringer, som ikke indebærer risici af en eller anden karakter. Og det er åbenlyst, at energikoncerner over hele Europa lige nu forsøger at se, hvor de skal sigte hen med deres investeringer. Man må tage bestik af det strategiske miks af den fremtidige energiforsyning i Europa, og der er vi ret overbeviste om, at offshore vind kommer til at spille en rolle. Da vi har en differentieret og stærk konkurrenceevne, er det et naturligt fokusområde for os,« siger koncernchefen og uddyber:

»Spørgsmålet er til syvende og sidst, om vi kan få en forrentning, der harmonerer med den risiko, vi tager. Og det mener vi, at vi kan baseret på de offshore-projekter, vi har lavet de seneste tre-fire år.«

Ingen kommentarer

Hverken de kommende investorer eller DONG ønskede torsdag at kommentere aftalen omkring kapitalindskud i energiselskabet. »Der er ikke underskrevet nogen aftale,« lød den eneste kommentar fra Finansministeriet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen