Berlingske Business
13:15Danske Bank: »Aktierne er som en sukkermad«

Grønlandsk mineprojekt kan give 200 danske job

Kringlerne_miner_Business
Overskrift
Kringlerne i Sydgrønland er rigt på sjældne metaller, som anvendes til fremstilling af alt fra digitale dimser til jetmotorer. Foto:
11BUSPix-Greg-Barnes2.jpg
Overskrift
Greg Barnes, eneejer og chefgeolog i Tanbreez.

Det australske mineselskab Tanbreez overvejer at placere en fabrik med et par hundrede arbejdspladser til forarbejdelse af sjældne jordarter i Danmark. En mellemstor mine i Sydgrønland, som ventes åbnet i løbet af et par år, skal levere råvarerne.

Et nyt stort grønlandsk-dansk projekt skal være med til at bryde Kinas dominans på markedet for de sjældne jordarters metaller. Det er det australske mineselskab Tanbreez Mining Greenland, der overvejer at bygge en kemisk fabrik til forarbejdelse af de sjældne jordarter i en dansk havneby.

Danmark er blandt fire til fem lande, herunder Holland med den store havneby Rotterdam og Tyskland, som selskabet undersøger med henblik på mulige placeringer af fabrikken. Fra det australske mineselskab understreges det, at ingen beslutning er truffet endnu, da Tanbreez afventer af få tildelt en udvindingslicens fra Grønlands Selvstyre, samt at investorerne derefter kommer på plads.

Blodbad

Råvarerne til den kemiske fabrik skal komme fra en fabrik i tilknytning til en mine i Sydgrønland, hvor der både skal bygges fabrik og udskibningshavn. Samlet skønnes anlægssummen for mine-, fabriks- og havneprojektet at løbe op i 600-800 mio. dollar eller 3,3-4,4 milliarder kr.

Fabrikken uden for Grønland, der er den dyreste del af projektet, og hvor de færdige produkter, dvs. sjældne jordarters metaller, skal laves ved at tilsætte klor til råvarerne, kan løbe op i 2,2-2,7 milliarder kr.

»Beslutter vi at placere fabrikken i Danmark, regner jeg med, at der bliver et par hundrede arbejdspladser. I Grønland bliver der 80-100 arbejdspladser,« siger australske Greg Barnes, eneejer og chefgeolog i Tanbreez, som netop har været i København, til Berlingske Business. I Grønland skal malmen brydes ved boringer og sprængninger i et åbent minebrud. På en fabrik ved minen skal malmen derefter med magnetiske separatorer fragmenteres i mindre stykker. Dette grundprodukt vil selskabet sejle ud af Grønland fra sin egen havn til en havn i et andet land til videre forarbejdning til sjældne jordarter, som skal sælges til internationale kunder.

Pix-Aleqa Hammond

Det kan af mange årsager være praktisk og nemmest, at det hele foregår på en kemisk fabrik inden for Rigsfællesskabet. Og Danmark er desuden attraktivt med infrastruktur i form af havne og den videre landtransport, kvalificeret arbejdskraft og gode skatteforhold, mener Greg Barnes.

Han er en af de erfarne geologer i verden, der har stort kendskab til geologien i den grønlandske undergrund. Sammen med rådgivere har Barnes været på rundtur i Danmark for at finde en egnet placering til en fabrik til forarbejdning af sjældne jordarters metaller.

11BUSkringlerne.jpg

Han ønsker ikke at løfte sløret for, hvilke havnebyer han har kigget på. Men ifølge Berlingske Business’ oplysninger fra andre kilder kunne Kalundborg, Fredericia eller Grenaa være egnede steder til at placere en fabrik til forarbejdning af malmen fra Grønland. Greg Barnes har været fødselshjælper og investor i en række grønlandske projekter for mineralefterforskning, bl.a. den store jernmine ved Nuuk og den kontroversielle mine for sjældne jordarter, uran og zink ved Narsaq, som andre mineselskaber arbejder på at udvikle. Men Kringlerne er unik.

»Der er en så god og stor forekomst af sjældne jordarter, at jeg vil beholde den for mig selv,« siger han.Kringlerne kan blive en meget lønsom mine, viser lønsomhedsstudier lavet af entreprenørselskabet MT Højgaard. Tanbreez har netop indleveret en ansøgning til Råstofstyrelsen under Grønlands Selvstyre, Bureau of Minerals, forkortet BMP. Ansøgningen er baseret på foreløbig ti års produktion.

Bejler til danske investorer

Med de nuværende verdensmarkedspriser på sjældne jordarters metaller er det ifølge Berlingske Business’ oplysninger muligt for Tanbreez at afskrive anlægsinvesteringen på 3,3-4,4 milliarder kr. inden for to til tre år efter minens åbning. Og det er hurtigt sammenlignet med tilsvarende mineprojekter i andre lande. Greg Barnes har igennem flere år været i løbende kontakt med en række potentielle danske og udenlandske investorer, herunder store danske pensionskasser. Og topchef i pensionsselskabet PKA Peter Damgaard Jensen har åbent vist interesse for mineprojektet.

GREENLAND_Uran_Business

Kringlerne regnes for at være ét af de mest realistiske mineprojekter at gennemføre i Grønland. Årsagen er, at det ikke falder ind under begrebet storskalaprojekter, som er mineprojekter med en anlægsinvestering på over fem milliarder kr. Og Kringlerne indeholder i modsætning til minen i Kvanefjeld intet uran. Greg Barnes venter, at Tanbreez af Grønlands Landsstyre får en udnyttelsestilladelse til brydning af sjældne jordarter i slutningen af 2013 eller i begyndelsen af 2014. Før er der ikke grundlag for at indlede reelle forhandlinger med potentielle investorer. Det vil tage omkring to år at bygge mine, havn og fabrikker i Grønland og Danmark.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen