Berlingske Business

Grøn reklame for elbiler er vildledende

pix-el
H.K.H. Kronprins Frederik sætter el til en bil hos Nissan i Japan. I Danmark har forbrugerombudsmanden slået fast, at elbiler ikke må markedsføres som CO2-fri. Foto:

Det er vildledning, når bilimportører markedsfører elbiler med løfter om, at der ikke udledes CO2 under kørsel i en elbil. Det mener FDM, og det har forbrugerombudsmanden nu også slået fast.

Ord og billeder, der oser af grønne løfter, vil ikke længere være at finde i reklamer for elbiler. Det har forbrugerombudsmanden fastslået, skriver Jyllands-Posten.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe har udstedt en vejledning, der understreger, at det bør fremgå i reklamer for elbiler, at også de biler forurener klimaet under kørsel - i modsætning til hvad reklamerne giver udtryk for. 

»Selv om en anprisning af en elbil som 'CO2-neutral under kørsel' eller 'nul gram CO2 ved kørsel' isoleret set er korrekt, er det i strid med god markedsføringsskik, hvis man ikke samtidig oplyser, at der udledes CO2 ved den produktion af el, som bruges ved kørsel. For selvfølgelig udledes der CO2 ved energiforbruger,« forklarer forbrugerombudsmanden til Jyllands-Posten.

Det er FDM der på baggrund af markedsføringen af en elbil fra Renault som CO2-neutral har fået forbrugerombudsmanden til at tage fat på sagen. De kalder markedsføringen af elbiler for »vildledning af værste skuffe.«

»Elbiler er gode nok i sig selv. Bilimportørerne behøver ikke at green washe dem. Oplyses der i stedet om den faktiske CO2-udledning ud fra Energistyrelsens gennemsnitstal, vil man se, at elbilerne vil få nogle fine CO2-tal. Men CO2-neutrale er de ikke,« siger Torben Kudsk, chefkonsulent i FDM, til Jyllands-Posten.

Renault Danmark markedsfører deres elbil Zoe underbetegnelsen 100 procent nul-emission ved brug.

»Fremover kommer vi ikke til at sige, at der ikke er udledning af CO2,« siger Søren Hyltoft Thomsen, pressechef i Renault Danmark.


Renault Zoe


I elbilbranchen er man ikke enig med afgørelsen fra forbrugerombudsmanden. Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance mener, at løsningen her og nu bør være at tillade, at bilfirmaer stadig kan skilte med, at elbiler ikke udleder CO2 under kørsel.

»Og så kan man henvise til Energistyrelsens opgørelser, som viser, at CO2-udledningen afhænger af, om strømmen kommer fra vind, vand, kul, gas eller noget andet,« siger hun. 

Ifølge Dansk Energi står kul, olie og gas i dag for 40 procent af elproduktionen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen