Berlingske Business

Galoperende energikæmpe ramt af elkrak

HLDC
Henrik Lind står bag virksomhederne Lind Invest og Danske Commodities, der køber og sælger el. Sidstnævnte præsenterede i dag sit årsregnskab. Foto:

Det jyske energihandelsselskab Danske Commodities er med syvmileskridt på vej ind blandt de 25 største virksomheder i Danmark målt på omsætning. Men det seneste årsregnskab viser, at bundlinjen lider under de lave elpriser.

En seksdobling på fem år og en fordobling på to år. Man kan dårligt sige andet, end at energihandelsselskabet Danske Commodities har haft fart på.

I den netop offentliggjorte årsregnskab kan selskabet præsentere en toplinje på 2,5 milliarder euro - det er lidt mere end en fordobling fra år 2010.

I danske kroner er omsætningen på et stykke over 18 milliarder, og det placerer Danske Commodities lige uden for top-25 i dansk erhvervsliv - lige over NKT og Velux.

Og det er vel at mærke kun 10 år siden, at selskabet blev grundlagt.

29BBMentrep-henriklind-la#3.jpg

På bundlinjen er der dog noget mindre at juble over i indeværende regnskabsår. Bruttoresultatet lider under det hårde marked for elhandel, og det slår igennem på årets resultat, der falder fra 32 millioner euro i 2013 til 6,9 milliioner euro i 2014.

»Året var karakteriseret ved significant pres på marginerne i energimarkedet,« skriver selskabet i sin årsrapport.

2014 har desuden været et år med både konsolidering og turbulens for Danske Commodities.

I juli valgte daværende administrerende direktør Torben Nordal Clausen at opsige sin kontrakt som følge af uenighed om strategien. Og stifteren af Danske Commodities, Henrik Lind, overtog chefstolen midlertidigt.

28BUShoejt-danske-commoditi.jpg

Hans afløser blevet fundet hen mod slutningen af 2014, da tyskeren Dirk Mausbeck tog plads i hjørnekontoret.

Desuden har Danske Commodities også har haft fokus på konsolidering generelt, og der er væsentligt færre medarbejdere i koncernen i dag end ved seneste regnskabsaflæggelse.

»Konsolideringsprocessen som Danske Commodities gennemgik i 2014 er gennemført. Som ethvert andet succesrigt selskab, vil vi konstant se på, hvordan vi kan forbedre vores omkostningseffektivitet og vores processer, men vores hovedfokus vil være på forretningen,« siger adm. direktør, Dirk Mausbeck i en pressemeddelelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen