Berlingske Business

Finansministeriet blokerer kommuners solchancer

05BUSPix-Solcelletag.jpg
Mange kommunale solcelleprojekter er sat i bero, da kommunerne stadig mangler afklaring på forskellige forhold i solcelleloven. Arkivfoto: Henning Bagger

Finansministeriet har i månedsvis modsat sig kommuners ønske om at sætte solcelleanlæg op på blandt andet idrætshaller og skoler. Kommunerne forstår ikke regeringens zigzagkurs på det grønne område.

På den ene side opfordrer regeringen kommunerne til at gå forrest i den grønne klimakamp. Men på den anden side viser det sig nu, at Finansministeriet har stukket en kæp i hjulet på de kommuner, der vil sætte solcelleanlæg på taget af bygninger som svømmehaller, idrætsanlæg og plejehjem. Årsagen er, at man frygter et endnu større hul i statskassen efter solcelleboomet.

De nye oplysninger fremgår af en række papirer, som Berlingske Business har fået aktindsigt i. Og Finansministeriets manglende velvilje ærgrer kommunerne.

Regeringstoppen_biz

»Jeg har kontakt til omkring 25 kommuner, der gerne vil sætte solceller op på kommunens bygninger, men der er mange flere. Kommunerne får at vide, at de skal gå foran med grønne energitiltag, men det er dræbende for initiativerne, at der så ikke skabes ordentlige rammer for det,« siger Birthe Rytter Hansen, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening.

Efter et rodet forløb blev solcelleloven vedtaget i slutningen af juni, men for kommunerne trækker sagen stadig ud. Dels fordi Finansministeriet vil modregne i bloktilskuddet, hvis ordningen giver overskud for kommunerne, og dels fordi kommunerne mangler afklaring af en bekendtgørelse i Klima- og Energiministeriet.

Projekter for millioner står stille

Resultatet er, at mange kommunale projekter i dag står stille. Og det frustrerer blandt andet i Holstebro og Vejle.

»Kun omkring en tredjedel af de solcelleprojekter, vi oprindeligt havde planlagt i kommunen, bliver gennemført nu. Det er primært projekter på skoler, idrætshaller og børneinstitutioner, der selv skal bruge energien. Oprindeligt havde vi projekter for omkring 15 millioner kroner, men vi går ikke videre med projekter for omkring ti millioner kroner,« siger Henrik Littau-Jensen, afdelingschef for Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune.

31BUSHelle-T.jpg

Han forstår slet ikke, at det skal tage så lang tid at finde en løsning.

»Vi undrer os over processen, der mildest talt har været speciel. Vi mangler fortsat svar fra myndighederne på en dispensationsansøgning, som vi sendte af sted helt tilbage i februar. Vi troede, at myndighederne var forpligtet til at svare, og vi kan i hvert fald ikke opføre os sådan over for vores borgere i kommunen,« siger Henrik Littau-Jensen fra Holstebro Kommune.

Ventetiden dræber

Fra Vejle forklarer en af klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) partifæller, at den lange ventetid dræber projekter, som regeringen ellers har ønsket at fremme.

»Vi har sat vores solcelleprojekter i bero efter problemerne med lovgivningen. Jeg skrev derfor også et brev til klima- og energiministeren i foråret, men vi afventer fortsat afklaring. Konsekvenserne er ret uheldige for kommunerne, da det er en indlysende idé at sætte solceller op på idrætshaller, hvor der bruges meget energi. Men det kommer ikke til at ske nu,« siger Torben Elsig-Pedersen, byrådsmedlem i Vejle Kommune for De Radikale.

Blokade er »helt normal praksis«

I Finansministeriet lyder ræsonnementet, at staten ikke skal poste penge i kommunekasserne gennem solcelleanlæg.

»FM (Finansministeriet, red.) har som bekendt afvist at gå med til den foreslåede bekendtgørelsesændring, der vil gøre det nemmere for kommunerne at etablere solcelleanlæg,« skriver en chefkonsulent i Klima- og Energiministeriet i en e-mail dateret 23. maj i år. Berlingske Business har fået aktindsigt i e-mailen, og chefkonsulenten fortsætter:

»FM argumenterer med, at forslaget udvider omfanget af anlæg – og at det principielt ikke er en god idé at bruge skatte- og elforbrugerfinansieret støtteordning til at bidrage til kommunale anlæg og genere overskud til kommunekasserne (selv om en del modregnes).«

solvarme

I dag understreger Finansministeriet, at det er »helt normal praksis«, at ressortministerierne er i løbende dialog med Finansministeriet om udgifterne ved konkrete forslag.

»I forhold til den konkrete sag kan Finansministeriet bekræfte, at ministeriet anlagde den linje og de synspunkter, som ministeriet er citeret for i mail af 23/5 fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet til Energistyrelsen. Dette kan imidlertid ikke tages som udtryk for en generel holdning til grøn energi,« skriver Finansministeriets presseansvarlige Jacob Bøving Arendt i en e-mail.

Kommunernes Landsforening arbejder fortsat på at finde en løsning på problemet, og Finansministeriet afviser at kommentere sagen yderligere.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen