Berlingske Business

Færøsk miniput vil indtage Norges børs

27BUSAtlantic Petroleum.jpg
Atlantic Petroleum leder blandt andet efter olie i britiske og færøske farvande, og selskabet håber nu at kunne spille en rolle på det enorme norske marked for olieefterforskning. Her ses boreriggen Cosl Pioneer i færd med efterforskning i færøsk farvand, hvor Atlantic Petroleum er partner med giganterne ExxonMobil fra USA og norske Statoil.

Det lille færøske olieselskab Atlantic Petroleum vil på børsen i Norge for at hente penge til at kaste sig over det gigantiske norske oliemarked. Men risikoen er høj, og konkurrencen bliver benhård for det lille selskab, der har levet en stormomsust tilværelse.

Færøske Atlantic Petroleum har levet en stormomsust tilværelse, siden det lille, entreprenante olieselskab så dagens lys på de nordatlantiske øer i 1998. Finanskrisen var ved at tage livet af selskabet, men evnen til at skaffe kapital har ikke bare sikret eksistensen. Nu skal den norske børs og de olierige norske farvande også indtages.

»Vi synes, at tiden er rigtig, fordi vi nu har fået opbygget en god platform. Det er et offensivt træk, og pengene skal bruges til at ekspandere, ikke mindst i Norge, der er det vigtigste marked i Nordatlanten,« fortæller adm. direktør Ben Arabo.

Selskabet vil hente 150-200 millioner kroner, og når de nye aktier bliver solgt på børsen i Oslo – i stedet for i København, hvor selskabet i dag er noteret – så hænger det sammen med, at den norske børs er bedre egnet til små olieselskaber.

Læs også: Brancheanalyse: Medvind i offshore-industrien

»Der er flere olieselskaber på vores størrelse på børsen i Oslo, og derfor er der også en bredere analytikerdækning. Det betyder, at investorerne er mere vante til at vurdere risiko og potentiale for mindre olieselskaber i Norge,« forklarer direktøren.

Benhård konkurrence

Selv om stort set alle europæiske olieselskaber i disse dage kigger mod Norge – det gælder eksempelvis også Mærsk og DONG –frygter han ikke den benhårde konkurrence.

»Vi er fortrøstningsfulde omkring, at vi kan hamle op med de andre selskaber i Norge. Vi har de seneste år vist, at vi kan vokse forretningen med store selskaber som partnere, og vi har også været gode til at komme til bordet i licensrunder, hvor vi f.eks. har fået del i to norske licenser i år,« siger Ben Arabo.

Selskabets partnere inden for efterforskning tæller giganter som amerikanske ExxonMobil og norske Statoil, mens selskabets producerende felter opereres af større selskaber som britiske Centrica og canadiske Nexen, der for nylig er kommet på kinesiske hænder.

Svært at ramme plet

Atlantic Petroleums planer for de kommende år er at deltage i tre-fire efterforskningsbrønde om året, der i udgangspunktet skal kunne finansieres af pengestrømmene fra selskabets tre eksisterende felter i produktion. Olieefterforskning er dog en risikabel forretning, da de fleste boringer er tomme, og Atlantic Petroleum understreger da også, at investeringen i de nye aktier er behæftet med høj risiko.

I prospektet understreges det eksempelvis, at der ikke kan gives nogen garantier for, at der er nok midler til at fortsætte operationerne, når provenuet fra det kommende aktiesalg er brugt, ligesom de eksisterende planer kan vise sig mindre gunstige end forventet. Men selskabet har lært af det for høje gældsniveau under finanskrisen, som var ved at tage livet af selskabet, understreger direktøren.

»I år bliver ikke et lige så godt år som 2012, men sidste år havde vi også en exceptionel god produktion, og alt taget i betragtning er vi tilfredse med udviklingen i 2013. Gælden er nedbragt, så vi i dag har en lav gearing, og forretningsmodellen er kun at investere med de pengestrømme, vi genererer. Provenuet fra aktiesalget giver os så mulighed for at ekspandere ekstra i Norge, men forretningsmodellen er uændret fremadrettet,« siger Ben Arabo.

Læs også: Brancheanalyse: Analyse af 56 miljøteknologiske selskaber

Turbulent historie

Arabo overtog posten som topchef i Atlantic Petroleum i 2010 efter nogle turbulente år for selskabet under finanskrisen. Da selskabet i 2008 skulle bringe sit første felt, kaldet Chestnut, i produktion steg den kortfristede gæld til 365 millioner kroner, og selskabet levede på bankernes nåde i månedsvis, mens man kæmpede for at forhandle en finansieringsaftale på plads.

Det lykkedes, men aktiekursen blev presset i bund, og selv om Atlantic Petroleum de seneste år har haft overskud, er der stadig skepsis i børsmarkedet. Således er selskabets børsværdi ikke genoprettet, og aktiekursen ligger omkring kurs 140 mod over kurs 1.500 før krisen.

Atlantic Petroleum så som mange andre små olieselskaber dagens lys omkring årtusindeskiftet. Efter en oliepris under 20 dollar tønden op gennem 1990erne, steg olieprisen årene efter markant og brød i 2004 gennem 50 dollar. Det betød, at det pludselig kunne betale sig at sætte gang i produktionen fra tidligere forladte mindre oliefund som Chestnut. Og den niche kastede de små selskaber sig over.

Pengene til Atlantic Petroleums eventyr blev i første omgang rejst på børsen i Island i 2004, hvor det mildest talt flød over med risikovillig kapital dengang. I 2006 kom børsnoteringen så i København i takt med, at olieprisen rundede 75 dollar, og forventningerne blev presset yderligere i vejret, inden gældsproblemerne meldte sig.

Holder fast i dansk notering – endnu

Selskabet har stadig hovedkontor i Torshavn, mens der er datterselskaber og tekniske kontorer i London og Bergen. Men 40 procent af selskabets ca. 8.000 aktionærer er fra Danmark.

I forbindelse med børsnoteringen i Norge dropper Atlantic Petroleum sin notering i Island, og spørgsmålet er, om selskabet på sigt kun vil være noteret i det olieglade Norge.

»Det må tiden vise. Det er til enhver tid op til aktionærerne at beslutte, så det har jeg ikke nogen holdning til,« siger Ben Arabo, men understreger selskabets mange danske aktionærer.

Det næststørste aktionærkreds er i dag fra Færøerne, som tæller 29 procent af aktionærerne, herunder den eneste storaktionær i form af det færøske forsikrings- og pensionsselskab TF, der ejer knap otte procent af aktierne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen