Berlingske Business

EU-krav barberer elregningen ned

Espresso_elregning_Business
EU-krav til alt fra computere til espressomaskiner vil betyde. Foto:

Danskere vil frem mod 2030 kunne spare tusindvis af kroner som følge af energikrav fra EU.

Krav fra EU om energimærkede produkter vil frem mod 2030 kunne spare den gennemsnitlige danske husholdning for omkring 34.000 nutidskroner. Det viser nye beregninger fra Energistyrelsen, skriver Politiken.

Styrelsen har undersøgt, hvad EU-krav til alt fra computere til espressomaskiner vil betyde.

»I 2020 vil en almindelig familie have sparet omkring 15.000 kroner hen over årene som følge af EUs krav,« siger civilingeniør i Energistyrelsen Mario Rizzo til avisen.

En familie, der bor i et parcelhus, bruger gennemsnitligt for cirka 11.000 kroner el om året, og det forbrug ville være steget med 1.750 kroner årligt, hvis husets elektriske apparater ikke blev mere energieffektive, viser beregningerne. De bygger på gennemsnitlige familiers forbrug ogvalg af energimærker og elprisen anno 2013.

Resultaterne glæder klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), der fremhæver, at det ikke blot er positivt for forbrugerne, men at det også er godt for klimaet.

»Det er et super eksempel på, at lovgivningen faktisk betyder noget,« siger han til Politiken.

Forbrugerne kan dog ikke se besparelserne på deres elregning, da antallet af elforbrugende apparater ifølge tal fra Dansk Energi er steget med 50 procent siden 1990.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen