Berlingske Business

Eksplosiv udvikling i solcelleinvesteringer

Solceller2
Investeringerne foretages gennem såkaldte timands kommanditselskaber (KSer), og på få år er de danske investeringer i udenlandske solcelleparker gået fra nul til et milliardmarked. Her er det dog en solcellepark ved Oksbøl nord for Esbjerg. Foto:

På få år er markedet for solcelleinvesteringer mangedoblet, og Danmarks største selskab på området venter yderligere vækst. Fidusen er dansk skattefradrag kombineret med statsstøtte i udlandet.

Siden finanskrisen er private investeringer i udenlandske solcelleparker eksploderet. Investorerne får et stort skattefradrag i Danmark nu, og staterne i Italien og Tyskland betaler en høj afregningspris for solcellestrømmen.

Skattefidusen er typisk attraktiv for danskere, der betaler topskat, som eksempelvis læger, advokater, landmænd og minkavlere. Og interessen er stor.

»Vi har gennem 2011 og 2012 oplevet en vækst på 60 procent, og i år er vi foreløbig vokset omkring 40 procent. Vi tror, at den vækst kan holde året ud, ligesom vi venter en god vækst de kommende år. Væksten kan næppe holde sig på så højt niveau, men mindre kan også gøre det,« siger Anders Marcus, direktør i Obton, der er landets største investeringsselskab på området.

Investeringerne foretages gennem såkaldte timands kommanditselskaber (KSer), og på få år er de danske investeringer i udenlandske solcelleparker gået fra nul til et milliardmarked. Det viser den første analyse af markedet, som selskabet 360 Wealth stod bag tidligere på året.

Det store investeringsselskab Obton har sammen med sine kunder investeret omkring halvanden milliard kroner i solcelleprojekter siden 2010. Cirka 550 investorer har skudt penge ind i samlet 50 solprojekter i Tyskland, Italien, Spanien og Belgien, og omkring halvdelen af projekterne er organiseret som skattedrevne kommanditselskaber.

Skattebesparelse betaler solanlæg

Timandsselskaberne led ellers en brat nedtur sammen med ejendomsmarkedet under finanskrisen, men nu har udbyderne i stedet kastet sig over solparker i stor stil. Det har givet timandsselskaberne et mærkbart comeback. Ifølge markedsanalysen fra 360 Wealth ventes det danske K/S-marked at nå to milliarder kroner i år, og solprojekter ventes at stå for hele 60 procent af markedet – svarende til ca. 1,2 milliarder kroner alene i 2013.

I Tyskland og Italien er man gradvist begyndt at skrue ned for det høje støtteniveau, men afregningsprisen for strømmen er fortsat ganske attraktiv, når man medregner den danske skatterabat. Et solcelleanlæg tæller nemlig som et driftsmiddel, der må afskrives med så meget som 25 procent af anskaffelsessummen det første år og derefter med 25 procent af den tilbageværende værdi årligt. I løbet af fem år kan op til 76 procent af solanlæggets købspris dermed være afskrevet, selv om solanlæggene har en garanteret levetid på minimum 20 år.

Tager man udgangspunkt i, at der i år vil blive investeret omkring 1,2 milliarder kroner i solparker i udlandet, kan afskrivningerne på solanlæggene løbe op i samlet 300 millioner kroner i Danmark. Det samlede skattemæssige underskud for kommanditselskaberne vil næppe være helt så højt, men kan meget vel være et trecifret millionbeløb.

Projekterne er struktureret forskelligt, og det varierer i hvilken grad, den danske stat på et senere tidspunkt får gavn af projekterne i form af skattebetalinger. Der skal nemlig også betales skat i det land, hvor solcelleanlægget står, såfremt solanlæggene leverer den forventede indtjening.

Selv set over 20 år bliver nogle af projekterne aldrig skattepositive for den danske stat, mens der i andre projekter er budgetteret med, at der set over 20 år vil blive betalt mere skat i Danmark, end de skattebesparelser man får de første fem-seks år. Om det også går sådan, kan kun tiden vise, da det kræver, at solanlæggene leverer den forventede indtjening.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen