Berlingske Business

DONG sælger fra for milliarder i Norge

pix - henrik poulsen - biz
Henrik Poulsen, adm. direktør i DONG Energy, nærmer sig ifølge Berlingskes oplysninger sit mål om at sælge ikke-kerne aktiviteter for 10 mia. kr. i 2013-2014. Foto:

DONG Energy skiller sig af med norsk kraftværk som led i strategitilpasning.

Energikoncernen DONG Energy får 1,7 milliarder kroner i kassen, efter at den danske energikoncern har aftalt at sælge et norsk kraftværk til Statoil for 1,7  mia. kr.

Salget er et led i den store tilpasning af DONG, som den nye topdirektør Henrik Poulsen har skudt i gang, efter at DONGs økonomi i stigende grad er blevet presset af en tårnhøj gæld og en fejlslagen satsning på naturgas.

DONG sælger det næsten nye gasfyrede kraftværk Energiverk Mongstad, der blev taget i brug så sent som i 2010.

"Med Mongstad-salget tager vi endnu et vigtigt skridt i realiseringen af vores finansielle handlingsplan. Vi har nu solgt ikke-kerneaktiviteter for ca. 9 milliarder kr. i alt," siger Henrik Poulsen, adm. direktør i DONG Energy.

DONG solgte sidste måned sin andel i et stort svensk vandkraftværk for hele 4,5 mia. kr., og før det var det de landbaserede danske vindmøller, der blev skibet af for 0,7 mia. kr. Og netop de landbaserede vindmøller passer ikke i i den reviderede DONG-strategi, hvor havvindmøller bliver dominerende.

Derfor virker det også oplagt, at de kommende frasalg kan omfatte bl.a. de norske landbaserede vindmølleparker Mehuken 1 og 2 med sammenlagt kapacitet på 22,6 megawatt, hvoraf DONG Energy ejer en tredjedel af parkerne. DONG-chefen Henrik Poulsen har tidligere luftet muligheden for, at de forholdsvis små vindkraftparker i Norge og Sverige også står til at blive solgt fra.

Handlen betyder, at topchef Henrik Poulsen er tæt på at have gennemført planen om at sælge ikke-kerne aktiviteter for 10 mia. kr. i 2013-2014 – en plan der blev fremlagt 27. februar i år.

Planerne om frasalgene sker efter, at DONG har været gennem en periode med interne magtkampe og afskedigelse af tidligere topchef Anders Eldrup.

Årsregnskabet for 2012 viste et tab på fire mia. kr. og en gæld der havde nået 33,5 mia. kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen