Berlingske Business

DONG rekordinvesterer i tyske havmølleparker

Anholt Havmøllepark
Dong Energy investerer mere end 16 mia. kr,. i en tysk havvindmøllepark. Foto:

DONG Energy investerer et historisk beløb i to tyske havvindmølleparker. Samtidig er landet i gang med at begrænse den dyre havvind.

DONG bekræfter sin position som markedsleder på havvindmøller med en investering på 16,4 mia. kroner (2,2 mia. euro) i to tyske havvindmølleparker i Nordsøen. Det er den største investering i selskabets historie.

Havmølleparkerne Gode Wind 1 (330 MW) og Gode Wind 2 (252 MW) - altså 582 MW i alt - ligger ved siden af hinanden, og parkerne vil bestå af i alt 97 Siemens-møller på 6,0 MW. De er blandt de største vindmøller i produktion i dag med et vingefang på hele 154 meter. Havmølleparkerne skal levere energi til omkring 600.000 tyske husstande.

»Investeringen i de 582 MW store Gode Wind-projekter bliver vores største nogensinde og vil konsolidere vores position som førende indenfor offshore vindenergi,« siger Samuel Leupold, direktør for DONGs vindforretning i en pressemeddelelse.

Der ligger et tidspres på det store projekt, for hvis DONG vil have høj statsstøtte, skal vindmøllerne snurre inden udgangen af 2017. Nu er det planen, at Gode Wind 1 og 2 skal bygges med start i første halvdel af 2015 og være i fuld drift i anden halvdel af 2016.

Efter 2017 er der stor usikkerhed på det tyske marked, og det ærgrer DONG-direktøren.

»Vi nærer stadig håb om, at den nye tyske regering inden længe vil fremlægge holdbare investeringsvilkår for perioden efter 2017. For en industri med projekter, der har en levetid på 30 år, er det helt afgørende at få skabt gennemsigtighed om investeringsvilkårene,« siger Samuel Leupold og fortsætter:

»Mere langsigtet sigtbarhed er ligeledes en forudsætning, hvis vi fortsat skal kunne tiltrække betydelig privat kapital fra pensionsfonde og kapitalforvaltere, som er parate til at investere i moderniseringen af det tyske energisystem.«

Støtten til vindenergi er højaktuel i vores nabo mod syd, da det i sidste uge kom frem, at den tyske koalition, som ventes at danne regering, vil begrænse udbygning med havvindmøller og skære i støtten til vindmøller på land. Koalitionen består af Angela Merkels Kristendemokrater i CDU og socialdemokraterne i SPD. Målet er ifølge CDUs fungerende miljøminister Peter Altmaier, at omstillingen fra fossile brændsler til grøn energi skal være »mere forudsigelig og mere betalbar«.

Konkret vil koalitionen sænke målet for vindparker i Nord- og Østersøen fra 10.000 megawatt i 2020 til 6.500 megawatt. I 2030 skal målet sænkes fra 25.000 megawatt til 15.000 megawatt. Reduktionen kommer samtidig med diskussioner om at begrænse støtten til havvind i Storbritannien, og det er afgørende for DONG, da selskabets tre kerneområder på havvind er netop Tyskland, Storbritannien og Danmark.

Når vindmøllerne snurrer, er det afgørende at få strømmen fra havet ind i elnettet. Det er en udfordring på flere tyske havmølleprojekter, da nettilslutningsselskabet TenneT har økonomiske problemer.

DONG er allerede er i gang med at opføre én havmøllepark i Tyskland - Borkum Riffgrund 1 (277 MW) - som har ikke har dette problem. Og DONGs nye projekter Gode Wind 1 og 2 har ligeledes nettilslutning. Men de tre resterende tyske projekter i selskabets pipeline mangler den afgørende nettilslutning. Med andre ord rykker DONG nu på sine sidste sikre projekter i Tyskland.

De to nye tyske parker bringer Dong op på i alt 3,5 GW havvind - selskabets mål er at nå op på 6,5 GW i 2020.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen