Berlingske Business

Dobbeltspil med Vestas: Mitsubishi satser på egne havvindmøller

pix_vestas
Vestas' nye samarbejdspartner spiller på to heste. Foto:

Selv om Mitsubishi er gået sammen med Vestas for at udvikle havvindmøller, så satser japanere stadig på at udvikle sine egne møller uden den danske samarbejdspartner.

Det vakte stor opsigt, da Vestas og Mitsubishi i slutningen af september offentliggjorde deres nye samarbejdsaftale.

Den betyder, at de sammen i et nyt joint venture-selskab skal færdiggøre og sælge Vestas' nye mega-mølle V164, der skal blive verdens største havvindmølle.

Nu forbløffer Mitsubishi ved at afsløre, at de sideløbende med samarbejdet med Vestas er i gang med at udvikle deres egen - næsten lige så store - havvindmølle ved navn Sea Angel. Det fortæller topchef for Mitsubishis division for vedvarende energi Jin Kato i et interview med Børsen.

»Joint venture-samarbejdet med Vestas er vores hurtige måde at komme ind på markedet nu. Vores eget projekt med vores Sea Angel tager derimod lang tid om at modnes, og det arbejde gør Mitsubishi selv,« siger han til avisen.

Vestas

Topchefen beskriver blandt andet, at gearkassen i Sea Angel er baseret på hydraulisk teknologi, som også kan blive integreret i V164'eren. Men han erkender, at Mitsubishi har valgt en strategi, hvor koncernen spiller på to platforme på én gang.

»Ja, det gør jeg. Derfor har kunderne mere at vælge imellem,« siger Jin Kato.

Kato_Vestas_Business

Udmeldingen vækker undren hos flere kilder i vindmølleindustrien, som Børsen har talt med. Og hos Sydbank kalder Vestas-analytiker Jacob Pedersen det for et usædvanligt træk at fortsætte udviklingen af Sea Angel-møllen.

»Isoleret set er det ikke en smuk løsning, samarbejdet taget i betragtning. Man burde umiddelbart have lukket det ned,« siger han.

Mitsubishi Vestas

I interviewet med Børsen understreger Mitsubishis topchef Jin Kato, at samarbejdet med danske Vestas er meget vigtigt for japanerne.

Men han afslører også, at den omdiskuterede købsklausul - som giver Mitsubishi ret til at overtage aktiemajoriteten i joint venture-selskabet om to år - havde afgørende betydning for samarbejdet. Det er en klausul, som Vestas ellers har haft travlt med at nedtone som ubetydelig.

Hos Vestas hovedkvarter i Århus har chefen for det nye endnu unavngivne joint venture - selskab, Jens Tommerup ikke ønsket at kommentere Mitsubishis dobbeltsatsning over for Børsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen