Berlingske Business

Dobbelt fart på Europas havmøllemarked i første halvår

pix-vind
Foto:

Vækstraterne er til at få øje på, når man kigger på mængden af nye offshore-vindmøller i Europa.

I årets første seks måneder blev der færdiginstalleret vindmøller med en samlet kapacitet på 1045 megawatt (MW) eller næsten præcis dobbelt så meget som de 523,2 MW, der kom op at snurre i første halvår 2012.

Det viser tal fra den europæiske vindmøllebranches interesseorganisation, EWEA.

Til gengæld kniber det med at få sikret de projekter, der skal skabe den fremtidige vækst. I halvåret blev der kun indgået en enkelt finansieringsaftale - Butendiek-projektet i Tyskland på 288 MW.

Det afspejler den politiske usikkerhed i regionen, mener EWEA.

- Installationsraten viser, hvad den europæiske offshore-vindindustri er i stand til. Men for at tiltrække investering til sektoren, er der behov for, at de statslige regeringer giver et stabilt regelsæt, og EU burde sætte et bindende mål for vedvarende energi i 2030, udtaler Justin Wilkes, politisk direktør hos EWEA.

En tredjedel af de tilsluttede møller i første halvår var i Danmark, hvor Dong og Siemens' vindfarm ved Anholt blev færdiginstalleret. Storbritannien sad dog klart på den største markedsandel med 49 pct.

De to var i øvrigt fortsat markedsførende i halvåret, hvor Siemens sad på 83 pct. af nettilslutningerne, eller 866,3 MW, mens resten var fordelt mellem Bard (10 pct.) og Repower (7 pct.).

Vestas vil formentlig dukke op i statistikkerne i andet halvår, da den danske producent netop er begyndt at installere V112-møller ved E.ON's 48 MW store offshore-projekt Kårehamn i Sverige. Vestas begynder også i den kommende tid at installere møller ved Humber Gateway (219 MW) i Storbritannien og Northwind (216 MW) ud for Belgiens kyst.

Per 30. juni var der installeret offshore-møller i Europa med en samlet kapacitet på 6040 MW fordelt over 10 lande.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen